Vi var seks stykker der spillede. Jeg havde vundet det første spil, og førte også i det andet. En anden spiller der ikke umiddelbart så ud til at kunne vinde, smed den sidste chance overbord, for at gå målrettet efter mig istedet, da jeg ikke skulle have lov til at vinde igen. Lige lidt hjalp det. Jeg nærmede mig sejren. Den sidste runde frygtede jeg at en af de øvrige spillere bevæbnet med en Haubitzer ville gå efter at skyde mig. Haubitzeren er speciel i den henseende, at den ikke kun giver skade, men også skubber modstanderen et felt. Vi planlagde vores træk og gik igang. På det fjerde træk (ud af fem) landede jeg på slutflaget, blot for efterfølgende at blive beskudt bagfra af Haubitzeren, og han valgte naturligvis at skubbe mig væk. Jeg kunne med et stort smil vende mit femte kort, og afsløre at jeg havde kalkuleret med at blive skubbet væk, så mit sidste træk var at bakke et felt tilbage til slutfeltet.
Mit bedste spil Roborally.
Et andet kært minde var mit allerførste spil Age of Steam. De nye spillere blev indskærpet risikoen for at gå bankerot, hvis man ikke husker at gemme penge til at betale aktieudbytte. I spillets anden eller tredje runde gik regelforklareren selv bankerot. Som den eneste i spillet. Det har staklen måtte høre en del for siden.
