Kan et kortspil stille din spilletrang?

[Frouvne]

Så synger sommeren på sidste vers og det må være på tide at genoptage Ugens tema!

Hvilken plads har kortspil i jeres spillemønster? Er det et hurtigt fix, der kan holde den værste sult fra døren eller et det en fuldgyldig spilleoplevelse? Hvilke kortspil vender I tilbage til igen og igen og hvilken funktion har de?

[Sir William]

Et spil som fortsat kan fange vores interesse og som er nemt at introducere andre til, er Røvhul/Præsident.

Simpelt, sjovt og tilpas ligetil.

[Tobias]

Kortspil bruger jeg kun med ikke-brætspillere eller til brætspilsweekender, hvor hjernen er brændt af, efter mange timers brætspil, og man derfor har brug for et hurtigt Munchkin eller Bang!
Visse kortspil har dog kvaliteter, som et brætspil og kan derfor spilles i stedet. Dette gælder f.eks Fleet, som jeg syntes er et fremragende kortspil, der kan udforskes mange gange. Tilsæt udvidelsen og så har du et super godt kortspil med masser variation.

[Stony]

Uden at være sikker, så tror jeg Frouvne refererer til "spil der kan spilles med et sæt almindelige kort".

Jeg har førhen spillet meget Whist og Hjerterfri. Men nu om stunder må jeg tilstå at der kan gå langt imellem at jeg lægger hænderne på almindelige kort. Ikke fordi jeg ikke har lyst. Der er bare andre spil jeg hellere vil spille.

[40crew]

Har en vennekreds der normalt ikke gør sig i brætspil, men som kan være sygeligt afhængige af hjerterfri i perioder. Der går således forlydender om at nogen af dem spillede hjerterfri på et diskotek i Sunny Beach for et par år siden.

Det spil synes jeg egentlig fint styrer min trang til et spil, hvorimod jeg ikke rigtigt bliver tilfreds af et spil rummy eller lignende.

I samme dur spiller vi tit Meyer eller snyd med terninger, det er sjovt i festligt lag, men styrer ikke min trang.

[Mik]

Næh

[Tobias]

Uden at være sikker, så tror jeg Frouvne refererer til "spil der kan spilles med et sæt almindelige kort".

I så fald er det kun 1/2 tolv og røvhul i tæt samhørighed med en masse promiler.

[Jens_Hoppe]

Snakker vi (kun) kortspil som spilles med almindelige spillekort, er mit svar meget simpelt og kedeligt: Dem spiller jeg ikke.

Kortspil generelt? For mig slår de ikke helt til.

Mine personlige præferencer går i retning af spil der kan tilbyde mig indlevelse, handling, tema. Det kan sagtens være ret mekanisk abstrakt, sålænge tema og komponenter giver illusionen af indlevelse og handling. I forhold til de præferencer er kortspil ikke ideelle. De kan ikke give det visuelle boost som et stort, farverigt, detaljeret bræt kan, de er for store til komfortabelt at kunne erstatte brikker, osv.

Det mekaniske med at spille kort "fra hånden", som vel er det spillekort designmæssigt er "gode til", synes jeg typisk ikke er særligt interessant. Et spil som bruger denne mekaniske bringes også typisk til at ligne klassiske kortspil mere, og det var jo netop opdagelsen af andre, ikke-klassiske spil (i mit tilfælde amerikanske simulationsbrætspil, f.eks. dem fra Avalon Hill), som oprindeligt gjorde mig til brætspiller.

Vel kan kort også bruges som erstatning for andre almindelige komponenter (brikker, tiles, bræt), men det virker oftest lidt klumpet, og resultatet er sjældent rigtigt vellykket.

[BlueSwan]

Det eneste kortspil jeg jævnligt spiller er Davoserjazz. Klart mit yndlingsspil blandt "almindelige" kortspil.

Blandt ikke-almindelige kortspil er mine favoritter naturligvis Android: Netrunner og Dominion.

[Stunke]

Jeg er ogsaa lidt forvirret. Alm. kortspil har jeg aldrig interesseret mig for, paa trods af at hele min mors familie spiller kort som vanvittige!
Mit yndlingsspil er tilfaeldigvis et kortspil: Netunner, saa jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare til Ugens Tema

[Larsine]

Hvis vi snakker om traditionelle spil med almindelige spillekort, så må svaret være, at det ikke tilfredsstille min trang, men at jeg gerne spiller den slags spil hvis der ikke er andet til gængeligt, og andre insisterer på at vi skal spille. De sidste spil jeg kan huske at have spillet af den slags er 500 (i 2013), medens jeg har spillet Whist, Poker, Halv Tolv og andre spil for flere år siden.

Men hvis vi snakker om spil der blot bruger kort som et medie, så er der rigtig mange som absolut tilfredsstiller mit behov, f.eks. San Juan, Guildhall, The City, Bohnanza, Mamma Mia osv.

[Carlei]

Traditionelle kortspil har jeg ikke dyrket i mange år, hvis man ser bort fra lidt Kasino med min mor en gang imellem (et spil der faktisk er ret sjovt som 3- eller 4-mands)
Har tidligere spillet en del Whist, Hjerterfri, Canasta, Rummy/500, og så selvfølgelig Røvhul

I dag foretrækker jeg almindelige brætspil, og har jeg gæster foreslår jeg altid dette. Dermed ikke sagt at kortspil ikke kan være smadder hyggeligt med de rette mennesker.

[Frouvne]

Jeg fik åbenbart ikke formuleret mig tydeligt nok. Jeg tænkte kortspil i allerbredeste forstand.

[Andrea]

Ja, det kan de godt. For mig kan kortspil være lige så underholdende som brætspil.

[Stunke]

I det perspektiv saa er kortspil noget af det allerbedste spil man kan stoeve op. Hvis man ser bort fra abstracts der er blevet poleret paa i flere hundrede aar saa synes jeg generelt at kortspil byder paa den bredeste vifte af underholdning.

Isaer hvis man kigger paa hvor nemt det er at udvide spillet eller introducere nye mekanikker, saa giver kortspil meget nem mulighed for at goere netop det.

Bare saa paa hvor forskellig Race for the Galaxy er med den foerste og den anden udvidelse. Hele sandsynlighedskurven knaekker naar man introducerer udvidelse nummer to. Paa den anden side, saa er spil som Blood Bowl team manager og Innovation spil der bryster sig af at introducere saa meget kaos som muligt, saa hele udfordringen i spillet gaar paa at taemme hvad man sandsynligvis traekker naeste gang. Kortspil fylder heller ikke saa meget, saa man kan meget noejagtigt tweake de tilgaengelige sandsynligheder og styre metaet i en uhoert hoej grad, sammenlignet med f.eks terningebaserede krigsspil.

Spil som Call of Cthulhu, Magic og Netrunner byder paa et vanvittigt stort parameterrum naar man bygger sine decks, men spillet i sig selv kan stadig koges ned til nogen faa vigtige pointer, saa der er plads til at lege i vildskab mens man bygger men man skal stadig holde sig nogen faa ting for oeje naar man spiller. Den frihed som kortspil giver i den henseende er for mig endnu ikke overgaaet af nogen anden genre. Omvendt har jeg ladet mig fortaelle at der er en stor frihed i at spille i 18xx genren, hvilket er den diametrale modsaetning til kortspil, men det tiltaler mig nu ogsaa ganske meget. Tanken goer, jeg har endnu ikke spillet 18xx andet end solo/introspil via Rails...

Kortspil er ogsaa nemme at have med overalt, saa der er ofte mulighed for lige at faa droenet nogen spil af naar man er ude af huset.
Et veldesignet kortspil er aldeles fantastisk. Et hyggelappet ikke-gennemtestet kortspil er droenende kedeligt.