Jeg har ikke købt så meget på det sidste, men et par ting er det da blevet til:
- som alle andre skulle jeg lige se hvad
Faraway kunne (når jeg nu ikke havde gidet købe det i Essen), så det blev bestilt. Indtil videre er det sådan ok, men rigtigt solgt på det er jeg nok ikke...
- en anden ting jeg ikke købte i Essen var det lille kortspil
Schnitzeljagd - for da jeg kom hen til standen om søndagen, havde de kun den
engelske udgave tilbage, og den hedder jo
ikke Schnitzeljagd! Men nu, nogle måneder senere, endte jeg så alligevel med en ikke-tysk udgave, med det kedelige navn
Prey Another Day. Hvordan er det så? Meget, meget let, lidt fjollet, og
ret sjovt. (Der skal noget til at få ellers voksne mennesker til at sidde og råbe "HVAD SPISER BJØRNEN??" - "DEN SPISER UGLER!!!").
- Som den Knizia-fanboy jeg er, har jeg købt hans nye
MLEM: Space Agency. Det er også i den lette ende, mekanisk er det terningbaseret push-your-luck, temaet er noget med katte og deres rumprogram.
Det er et ok spil, men sikkert trods alt hverken en ny Knizia-evergreen (a la
Ra) eller en ny push-your-luck klassiker (a la
Can't Stop).