Fint emne!
Det begyndte med
Kings & Things, som jeg analyserede med et SuperCalc regneark på min første IBM-kompatible hjemmecomputer i begyndelsen af 80erne. Jeg har stadig regnearket, men kan ikke finde noget program, som vil åbne det. Det oprindelige spil har jeg heller ikke mere, men i 2014 købte jeg Z-Man's genudgivelse, inklusive det manglende skov-felt, som jeg fik eftersendt.
Claustrophobia, som jeg vandt i en konkurrence hos første generation af den nu hedengangne Boardgamer.dk. Jeg var endda nødt til at oprette mig på Facebook, så jeg kunne svare pænt på diverse lykønskninger. Facebook droppede jeg forholdvis hurtigt, men Claustrophobia spiller jeg fortsat. I løbet af det seneste års tid har jeg sammen med min faste Claustrophobia-makker spillet hvert scenarie i grundspillet og i
De Profundis 2-3 gange. Vi har netop taget hul på
Furor Sanguinis. Kortene har jeg lamineret.
Memoir '44. Jeg har det hele - bortset fra
tasken og
D-Day Landings. Og jeg har spillet massevis af scenarier fra grundspillet, udvidelser og kampagnebøger. Sidste år gnavede jeg mig gennem Alixis Beuve's
Tactics & Strategy Guide. Jeg har kun malet nogle sandsække og nogle ruller pigtråd.
BattleLore begyndte jeg på at anskaffe - og male - i 2009. I sommeren 2015 var tropperne endelig klar til kamp. Det er foreløbig blevet til en snes spil. Kortene er naturligvis lamineret. Sidste efterår fik jeg lige et ekstra grundspil. Det havde ærgret mig lidt, at der var byttet om på en dværg og en infanterist i mit første eksemplar. Desværre var spillet gået hen og blevet forhenværende hos Days of Wonder, da jeg opdagede manglen. Med det ekstra eksemplar kan kompletisten i mig sove roligt igen. Men så er der jo de der par hundrede småfolk, som godt kunne trænge til lidt kulør...
Commands & Colors: Ancients
Labels på klodserne (begge sider, selvfølgelig); kortene lamineret. Spillet mange scenarier fra samtlige udvidelser.
Commands & Colors: Napoleonics
Labels på klodserne (begge sider, selvfølgelig); kortene lamineret. Spillet mange scenarier fra samtlige udvidelser, bortset fra
Generals, Marshals & Tacticians, som ankom sidste måned. Jeg plejer at finde og markere byerne i scenarierne på Google Earth.
Combat Commander:Europe og
Combat Commander:Pacific. Kortene lamineret. Gennem de seneste år har jeg spillet over halvdelen af scenarierne i grundspillene og udvidelserne med min faste makker. Forrige år fik jeg en glarmester til at fremstille rammer til kort og track display i fugleøjetræ, som var populært i mellemkrigsårene.
Sidste år opgraderede jeg min laminator til en model fra Leitz. Hvem kunne nu vide, at allerede laminerede emner, som køres en tur gennem den nye maskine, kommer til at se markant bedre ud?
Åh ja, så er der jo det med hjørnerne. BoardGameGeek har en p.t. 103 sider lang tråd om dette fascinerende emne.
Implementing the Perfect Solution... to counter clipping. Her i weekenden nappede jeg de ca. 2.400 hjørner på chits og markers til
Sails of Glory.
- Christian