Page 1 of 1

Det tema er da totalt langt ude...

Posted: Mon Feb 08, 2016 11:03 am
by Frouvne
I tråden om Månedens spiloplevelse januar 2016 kommenterede digter på temaet i det kooperative kortspil The Game: Spiel...so lange du kannst!:
digter wrote:[...] The Game er en fin kooperativ filler, som fungerer ret godt med familien. Jeg synes dog illustrationerne med dødningehoveder over det hele er lidt for meget. Især når der er tale om et familiespil. [...]
Da jeg første gang sad med spillet i hænderne undrede jeg mig også meget over valget af tema, som jeg faktisk også fandt en smule upassende målgruppen taget i betragtning. Efter små 30 gennemspilninger tror jeg ikke længere, jeg lægger mærke til temaet ... måske mest af alt fordi det ikke fungerer til at gøre det lettere at huske spillets mekanikker. Nu er The Game: Spiel...so lange du kannst! også et meget simpelt og i mine øjne abstrakt spil, hvor man kort fortalt skal placere kort på fire bunker, hvor værdien på de to af bunkerne skal være stigende og de to øvrige faldende. Ser man spillet som værende abstrakt behøvede man slet ikke påklistre et tema. Undervejs i spillet sker der dog jævnligt det, at en spiller stopper op et kort øjeblik for at erindre sig om hvorvidt værdien skal være stigende eller faldende på en given bunke. Og så kunne et tema måske alligevel have været en god idé. Det har på BGG f.eks. været foreslået at et passende tema kunne have været bjergbestigning, hvilket jeg tænker formentlig ville gøre spiloplevelsen mere flydende for nogle spillere. Og jeg syntes under alle omstændigheder, at det er berettiget at undre sig over et tema, der ikke bruges i spillet og som potentielt skræmmer potentielle spille væk.

Nå, men The Game: Spiel...so lange du kannst! kan umuligt være det eneste spil, hvor folk er stoppet op og har undret sig over temaet. Har I andre eksempler herpå og meget gerne med eksempler på alternative tematiseringer, I syntes ville have været mere funktionelle eller passende alt afhængig af hvad jeres oprindelige kritik mod spillets tematisering har været.

Re: Det tema er da totalt langt ude...

Posted: Mon Feb 08, 2016 2:03 pm
by Larsine
Jeg kan umiddelbart komme i tanke om to spil:

Can't Stop er jo i virkeligheden et simpelt abstrakt spil, men alligevel har jeg set to udgaver med et tema. Det ene tema er cykelryttere der skal op over bjerget, og det andet tema er bjergbestigere der skal klatre op til hytter på bjerget.

Men det virker bare ikke, og hjælper i hvert fald ikke til at forklare spillet, og personligt springer jeg altid temaet over når jeg skal forklare spillet.

Men spillet er stadig et rigtig godt spil IMO.

Lords of Waterdeep har jo et dejligt tema med nogle bagmænd der sender krigere, troldmænd, præster og tyve ud på eventyr, og kommer hjem med berømmelse, skatte, nye venner og evner. Men ofte høre man blot: Jeg laver den her for 2 orange, 1 hvid og 3 sorte og scorer 16 point. Altså en fuldstændig abstraktion af temaet, spilleren er ligeglade med at det er eventyrere, og i spillet er eventyrerene alligevel repræsenteret ved trækuber i forskellige farver. Det kunne lige så godt handle om at producere vin, biler eller noget helt andet.

Men spillet er stadig et rigtig godt spil IMO.

Re: Det tema er da totalt langt ude...

Posted: Mon Feb 08, 2016 2:42 pm
by Gunness
Der findes jo talrige mere eller mindre idiotiske udgaver af Matador. Jeg griner altid lidt, når jeg tænker på Monopoly: Spider-Man 3:
"Help Spider-Man as he web swings across the city trying to outbid Goblin 2, Venom and Sandman! Thwart the villains' plan to buy, rent and sell everything they can get their hands on in a race to the finish."
Kan man forestille sig noget mere superskurkeagtigt end boligspekulation??
NB: Spider-Man 3 er en virkelig luset film, så måske havde den været bedre med ejendomsmæglervinklen.

Re: Det tema er da totalt langt ude...

Posted: Mon Feb 08, 2016 3:37 pm
by digter
Gunness wrote:Der findes jo talrige mere eller mindre idiotiske udgaver af Matador. Jeg griner altid lidt, når jeg tænker på Monopoly: Spider-Man 3:
"Help Spider-Man as he web swings across the city trying to outbid Goblin 2, Venom and Sandman! Thwart the villains' plan to buy, rent and sell everything they can get their hands on in a race to the finish."
Kan man forestille sig noget mere superskurkeagtigt end boligspekulation??
NB: Spider-Man 3 er en virkelig luset film, så måske havde den været bedre med en ejendomsmæglervinklen.
Hah! De må have haft det sjovt på Hasbro da de skrev det der :)

Re: Det tema er da totalt langt ude...

Posted: Mon Feb 08, 2016 6:59 pm
by Larsine
Og nu man taler om spil med påklistrede temaer, så ser det ser ud til at Pandemic bliver det næste Matador:

Altså ikke Matador: Pandemic, men Pandemic: Reign of Cthulhu, efterfulgt af Pandemic: Mickey Mouse, Pandemic: Star Wars, Pandemic: My Little Pony osv.

Re: Det tema er da totalt langt ude...

Posted: Sat Feb 13, 2016 11:11 am
by Mik
Larsine wrote:Og nu man taler om spil med påklistrede temaer, så ser det ser ud til at Pandemic bliver det næste Matador:

Altså ikke Matador: Pandemic, men Pandemic: Reign of Cthulhu, efterfulgt af Pandemic: Mickey Mouse, Pandemic: Star Wars, Pandemic: My Little Pony osv.
Nu kan jeg jo altså slet ikke lide Pandemic. Jeg har godt nok kun spillet det en enkelt gang, sammen med designeren, men jeg fandt det aldeles fantasiforladt, så et Cthulu-tema kan absolut kun være en forbedring.

Re: Det tema er da totalt langt ude...

Posted: Sat Feb 13, 2016 2:54 pm
by Larsine
Mik wrote:Nu kan jeg jo altså slet ikke lide Pandemic. Jeg har godt nok kun spillet det en enkelt gang, sammen med designeren, men jeg fandt det aldeles fantasiforladt, så et Cthulu-tema kan absolut kun være en forbedring.
+1 Det var et af de kedeligste spil jeg nogensinde har prøvet, så kedeligt at det aldrig fik en anden chance.

Re: Det tema er da totalt langt ude...

Posted: Tue Feb 16, 2016 11:50 am
by Goblen
Kan rigtig godt lide spillet, men 10' to kill har et langt ude tema.

Dyr med menneskeegenskaber der er snigmordere og skal dræbe hinanden og udpegede mål.

Det er faktisk rigtig sjovt :-)

Re: Det tema er da totalt langt ude...

Posted: Tue Feb 16, 2016 1:58 pm
by Frouvne
Larsine wrote:
Mik wrote:Nu kan jeg jo altså slet ikke lide Pandemic. Jeg har godt nok kun spillet det en enkelt gang, sammen med designeren, men jeg fandt det aldeles fantasiforladt, så et Cthulu-tema kan absolut kun være en forbedring.
+1 Det var et af de kedeligste spil jeg nogensinde har prøvet, så kedeligt at det aldrig fik en anden chance.
Det må blive "minus 1!" fra mig! Jeg kunne rigtig godt lide Pandemic og syntes temaet fungerede fremragende selvom det naturligvis ikke er jordens mest tematiske spil. Et Cthulhu-tema tiltaler ikke umiddelbart mig - men det oprindelige spil er så godt, at jeg naturligvis skal prøve Pandemic: Reign of Cthulhu på trods af temaet!