Kosmos 2-spillers nostalgi
Posted: Mon Aug 08, 2016 2:41 pm
Da vi begyndte at spille tyske spil var et af de sikre hit 2-spillers spillene fra Kosmos i de små kvadratiske æsker. Jeg formoder, at der ikke længere produceres spil i serien - men måske jeg tager fejl. Spillene har de seneste år ikke fået meget spilletid hos os og har stået i en mindre reol bag en dør. I mellemtiden er min datters krybbe blevet placeret tæt på den og for nyligt udviste hun tilstrækkelig meget interesse for spillene til at krybben måtte rykkes lidt længere væk og til at min opmærksomhed blev rettet mod spillene endnu en gang.
Vi har brugt rigtig mange timer på den spil-serie og i årevis var et spil som Lost Cities vel også næsten automat-svaret hvis talen faldt på gateway-spil ... og særligt hvis det var kæresten, man gerne ville have til at interessere sig for spil. Vi spillede det da også ihærdigt igennem nogle år. Da vi for få år siden havde det fremme igen, tror jeg dog nok vi blev slemt skuffet. Det er et af de spil, der næsten spiller sig selv, når man spillet det nok gange.
Seriens bredde var også imponerende, når man her efterfølgende ser på den. Alt fra små naive spil som Elchfest til Blue Moon, der gerne blev hevet med, når vi skulle på ferie. Et andet spil hvis dybde, der også imponerede mig var Lord of the Rings - The Confrontation - der vist i øvrigt i den engelske udgave blev udgivet af Fantast Flight Games, men dog i samme format. For mig var det dog særligt de simple og lettilgængelige spil som f.eks. Odin's Ravens og Balloon Cup, der karakteriserede serien og som gav mange timers underholdning. Og så var der de små perler, der overraskede og som indeholdt langt mere end man måske lige skulle tro ved første øjekast som f.eks. Kahuna.
Er der nogen der ved, hvad der skete med serien? Betød de noget for jeres udvikling som brætspillere ... og finder nogle af spillene stadig vej til spillebordene rundt omkring?