Førstehåndsindtryk : First Martians
Posted: Wed Jul 19, 2017 4:31 pm
Jeg havde fornøjelsen af at blive introduceret til First Martians. Og da det er et ret nyt spil, tænkte jeg at der måske kunne være nogen der ville være interesserede i at høre lidt om det. Især hvis man går med tanker om muligvis at købe spillet.
Ikke overraskende er temaet at få koloniseret Mars. I modsætning til Terraforming Mars - hvor man befinder sig på et meget højt niveau, og grundlægger hele byer og terraformer klimaet for hele planeten med en enkelt handling, så er vi her helt nede på et operationelt niveau. Du reparerer specifikke dele der er gået i stykker. Du holder styr på produktion og forbrug af mad, ilt og elektricitet. Dertil er First Martians et samarbejdsspil der bygger på samme spilmotor som Robinson Crusoe. Så de to Mars-spil har - ud over temaet - praktisk taget intet til fælles.
Når nu spillet overhovedet ikke er som Terraformning Mars, hvad ER spillet så? Det er som nævnt et samarbejdsspil, som basalt set fungerer på samme måde som Robinson Crusoe. Denne gang er man bare isoleret på en station på Mars' overflade i stedet for en øde ø. Der er et landskab man kan udforske. Der er en række scenarier man kan gennemspille, hvor målet for det enkelte scenarie vil variere meget. Der er desuden en kampagne af sammenhængende scenarier, og nogle beskrivelser for hvordan man "gemmer sit spil". Har man prøvet Robinson Crusoe, er der en hel del elementer man vil kunne genkende. Eksempelvis mekanikken med at du har to brikker du kan placere. Hvis du vil arbejde fokuseret på en opgave, placerer du begge brikker på den samme handling, og så vil du - som regel - kunne være sikker på at det lykkes. Du kan også forsøge at få lidt mere ud af din dag, og forsøge at lave to forskellige ting, men det vil - som regel - gøre at du skal slå nogle terninger. Dels for at se om det i det hele taget lykkes, men også for om du kommer til skade mens du gør det, eller om der eventuelt sker andre ting. (Som regel ubehagelige ting.)
Der er en række "tællere" i spillet, som holder styr på ting som stressniveau og slitage på de forskellige bygninger. Og når disse tællere når et vist niveau, har det nogle negative konsekvenser, som man bliver nødt til at håndtere løbende, hvis ikke det hele lige pludselig skal skride ud.
Det virker som et spil, hvor man til at starte med ser ud til at have styr på det hele. Men efterhånden som spillet skrider frem, begynder der at komme flere og flere udfordringer, og de sidste runder kan blive hektiske, hvor der kan blive en del damage-control, for at nå målet.
Det var et forsøg på - så objektivt som muligt - at beskrive hvad spillet er. Så kommer det subjektive. Hvad synes jeg om det? Jeg er desværre skuffet. Jeg synes Robison Crusoe var... hæderlig underholdning. Jeg håbede det nye tema sammen med nogle nye elementer ville formå at give den samlede oplevelse et løft. Jeg er lidt lunken. Jeg skal med det samme medgive, at det ER ikke en genre jeg sædvanligvis opsøger. Og når jeg nu engang ikke rigtig ligger i målgruppen, så bliver det sandsynligvis lidt op ad bakke. Men jeg gjorde mig nogle observationer, og dem gengiver jeg gerne. Når det er sagt, så husk at jeg har spillet ET scenarie. Det er start scenariet. Jeg har ikke prøvet kampagnen. Der er altså rig mulighed for at der kan komme mere til, som kan berige oplevelsen. Så tag følgende halvsure opstød med et gran salt. Det er bare den oplevelse JEG havde.
Jeg oplever First Martians som et historie fortællings spil... selv om det ikke rigtig er det. Forstået på den måde, at spillets største kvalitet i min optik, er at det giver dig en setting, hvor du kan gennemleve en historie sammen med nogle venner, og i kan gøre en fælles indsats for at komme i mål, så historien kan få en lykkelig afslutning. Og det skal man bestemt ikke kimse af! Jeg vil bare gerne have mere end det. Jeg vil gerne sættes i nogle situationer, hvor jeg kan gå flere veje, men må begrænse mig, og derfor må foretage nogle svære valg. På den gode tyskerspils-maner. Situationer hvor der er ti ting jeg gerne vil gøre, men jeg kan kun vælge to.
I First Martians føler jeg mig alt for begrænset. Bevares, der ER en del forskellige handlinger jeg kan vælge imellem, men jeg får langt hen ad vejen dikteret handlingerne. Og det er en naturlig konsekvens af strukturen. Det er et samarbejdsspil, og for at udfordre spillerne, skal I være færdige med følgende ting indenfor X runder. For at det skal være udfordrende, skal X ikke være for høj, men den skal heller ikke være så lav, at der slet ikke er plads til fejl og/eller uheldige hændelser. Men det gør samtidig, at spillerne skal være forholdsvis fokuserede. Så når man i startscenariet skal bygge tre bygninger for at udvide produktionen af elektricitet, ilt og mad, så skal man ikke danse alt for meget udenom den varme grød. Der skal vælges byggehandlingen! Når man skal udvikle noget viden, så skal der vælges research. Når man skal udforske nogle bestemte felter, så skal der vælges udforskningshandlingen. Der er på de enkelte handlinger nogle parametre du kan skrue lidt på. Skal det gøres i denne runde, eller kan vi vente til næste runde? Hvilken bygning skal vi bygge først? Hvem af spillerne skal tage den enkelte handling? Skal man fokusere indsatsen, eller skal man sprede sig lidt ud? Men handlingerne er (næsten) dikteret. Du SKAL død og pine vælge hver af disse handlinger X gange. Og det synes jeg ikke udgør et interessant valg. Jeg savner lidt at målet på en eller anden måde bliver løftet en smule. Gjort lidt mindre konkret. Og så lader man det være op til spillerne hvordan de kommer i mål. Det oplever man i mange spil, hvor målet eksempelvis er at opnå flest muligt victory points. HVORDAN du så tjener dine point, er helt op til dig selv. Du kan som regel vælge flere FORSKELLIGE veje frem. Det synes jeg der mangler her. Jeg ville elske om de kun angav HVAD man skal opnå, uden samtidig at diktere HVORDAN det opnås.
Jeg håber der kommer andre scenarier der tilbyder det. Jeg forestiller mig eksempelvis et scenarie, hvor der er et antal nye kolonister i kredsløb omkring Mars, men på grund af tekniske vanskeligheder, er det nødvendigt at sende dem ned på Mars før end planlagt. Nu er det op til spillerne, at finde ud af hvordan man får det gjort muligt. Hvor skal de bo? Skal man fremskynde produktionen af nye beboelsesområder, hvilket vil være dyrt. Eller skal man prøve at finde et andet sted på Mars, som vil være bedre egnet til en udvidelse? Skal man udforske bjergene i håb om at finde nogle huler, som med relativt små midler og den fornødne research måske kan gøre beboelige? Og hvad skal de spise? Den nuværende produktion af mad er utilstrækkelig. Jeg vil ikke bare have dikteret at man skal lave en mad-produktions-bygning. Der må gerne igen gerne være flere muligheder at vælge imellem. Hver især med deres fordele og ulemper. Og på kort sigt kan man måske rationere sig ud af problemet, med de komplikationer det må give på stressniveau og folks ydeevne.
Jeg savner at målet lige bliver løftet et niveau, så der kommer nogle flere reelle valg. Det er muligt at det faktisk kommer i de andre scenarier. Det håber jeg. For ellers vil jeg mene at spillet kun leverer midlerne til at opleve en god historie, men i øvrigt falder pladask på maven.
Det var også min oplevelse af Robinson Crusoe. Jeg ved der er mange der holder meget af det spil, og der vil utvivlsomt også være mange der kommer til at holde af dette. Hvis du med fornøjelse har spillet Robinson Crusoe, og temaet i First Martians tilmed tiltaler dig, så skal du ikke tøve. Prøv det. Køb det. Jeg synes bare ikke spillet helt leverer det jeg typisk finder mest fornøjeligt i et spil. Så spillet er nok bare ikke rigtig for mig. Jeg håber som sagt, at de senere scenarier vil åbne op for den slags, og det er bestemt muligt at det faktisk er tilfældet. Men mit førstehåndsindtryk er i den beherskede ende. Det må blive 5-6 ud af 10.
Ikke overraskende er temaet at få koloniseret Mars. I modsætning til Terraforming Mars - hvor man befinder sig på et meget højt niveau, og grundlægger hele byer og terraformer klimaet for hele planeten med en enkelt handling, så er vi her helt nede på et operationelt niveau. Du reparerer specifikke dele der er gået i stykker. Du holder styr på produktion og forbrug af mad, ilt og elektricitet. Dertil er First Martians et samarbejdsspil der bygger på samme spilmotor som Robinson Crusoe. Så de to Mars-spil har - ud over temaet - praktisk taget intet til fælles.
Når nu spillet overhovedet ikke er som Terraformning Mars, hvad ER spillet så? Det er som nævnt et samarbejdsspil, som basalt set fungerer på samme måde som Robinson Crusoe. Denne gang er man bare isoleret på en station på Mars' overflade i stedet for en øde ø. Der er et landskab man kan udforske. Der er en række scenarier man kan gennemspille, hvor målet for det enkelte scenarie vil variere meget. Der er desuden en kampagne af sammenhængende scenarier, og nogle beskrivelser for hvordan man "gemmer sit spil". Har man prøvet Robinson Crusoe, er der en hel del elementer man vil kunne genkende. Eksempelvis mekanikken med at du har to brikker du kan placere. Hvis du vil arbejde fokuseret på en opgave, placerer du begge brikker på den samme handling, og så vil du - som regel - kunne være sikker på at det lykkes. Du kan også forsøge at få lidt mere ud af din dag, og forsøge at lave to forskellige ting, men det vil - som regel - gøre at du skal slå nogle terninger. Dels for at se om det i det hele taget lykkes, men også for om du kommer til skade mens du gør det, eller om der eventuelt sker andre ting. (Som regel ubehagelige ting.)
Der er en række "tællere" i spillet, som holder styr på ting som stressniveau og slitage på de forskellige bygninger. Og når disse tællere når et vist niveau, har det nogle negative konsekvenser, som man bliver nødt til at håndtere løbende, hvis ikke det hele lige pludselig skal skride ud.
Det virker som et spil, hvor man til at starte med ser ud til at have styr på det hele. Men efterhånden som spillet skrider frem, begynder der at komme flere og flere udfordringer, og de sidste runder kan blive hektiske, hvor der kan blive en del damage-control, for at nå målet.
Det var et forsøg på - så objektivt som muligt - at beskrive hvad spillet er. Så kommer det subjektive. Hvad synes jeg om det? Jeg er desværre skuffet. Jeg synes Robison Crusoe var... hæderlig underholdning. Jeg håbede det nye tema sammen med nogle nye elementer ville formå at give den samlede oplevelse et løft. Jeg er lidt lunken. Jeg skal med det samme medgive, at det ER ikke en genre jeg sædvanligvis opsøger. Og når jeg nu engang ikke rigtig ligger i målgruppen, så bliver det sandsynligvis lidt op ad bakke. Men jeg gjorde mig nogle observationer, og dem gengiver jeg gerne. Når det er sagt, så husk at jeg har spillet ET scenarie. Det er start scenariet. Jeg har ikke prøvet kampagnen. Der er altså rig mulighed for at der kan komme mere til, som kan berige oplevelsen. Så tag følgende halvsure opstød med et gran salt. Det er bare den oplevelse JEG havde.
Jeg oplever First Martians som et historie fortællings spil... selv om det ikke rigtig er det. Forstået på den måde, at spillets største kvalitet i min optik, er at det giver dig en setting, hvor du kan gennemleve en historie sammen med nogle venner, og i kan gøre en fælles indsats for at komme i mål, så historien kan få en lykkelig afslutning. Og det skal man bestemt ikke kimse af! Jeg vil bare gerne have mere end det. Jeg vil gerne sættes i nogle situationer, hvor jeg kan gå flere veje, men må begrænse mig, og derfor må foretage nogle svære valg. På den gode tyskerspils-maner. Situationer hvor der er ti ting jeg gerne vil gøre, men jeg kan kun vælge to.
I First Martians føler jeg mig alt for begrænset. Bevares, der ER en del forskellige handlinger jeg kan vælge imellem, men jeg får langt hen ad vejen dikteret handlingerne. Og det er en naturlig konsekvens af strukturen. Det er et samarbejdsspil, og for at udfordre spillerne, skal I være færdige med følgende ting indenfor X runder. For at det skal være udfordrende, skal X ikke være for høj, men den skal heller ikke være så lav, at der slet ikke er plads til fejl og/eller uheldige hændelser. Men det gør samtidig, at spillerne skal være forholdsvis fokuserede. Så når man i startscenariet skal bygge tre bygninger for at udvide produktionen af elektricitet, ilt og mad, så skal man ikke danse alt for meget udenom den varme grød. Der skal vælges byggehandlingen! Når man skal udvikle noget viden, så skal der vælges research. Når man skal udforske nogle bestemte felter, så skal der vælges udforskningshandlingen. Der er på de enkelte handlinger nogle parametre du kan skrue lidt på. Skal det gøres i denne runde, eller kan vi vente til næste runde? Hvilken bygning skal vi bygge først? Hvem af spillerne skal tage den enkelte handling? Skal man fokusere indsatsen, eller skal man sprede sig lidt ud? Men handlingerne er (næsten) dikteret. Du SKAL død og pine vælge hver af disse handlinger X gange. Og det synes jeg ikke udgør et interessant valg. Jeg savner lidt at målet på en eller anden måde bliver løftet en smule. Gjort lidt mindre konkret. Og så lader man det være op til spillerne hvordan de kommer i mål. Det oplever man i mange spil, hvor målet eksempelvis er at opnå flest muligt victory points. HVORDAN du så tjener dine point, er helt op til dig selv. Du kan som regel vælge flere FORSKELLIGE veje frem. Det synes jeg der mangler her. Jeg ville elske om de kun angav HVAD man skal opnå, uden samtidig at diktere HVORDAN det opnås.
Jeg håber der kommer andre scenarier der tilbyder det. Jeg forestiller mig eksempelvis et scenarie, hvor der er et antal nye kolonister i kredsløb omkring Mars, men på grund af tekniske vanskeligheder, er det nødvendigt at sende dem ned på Mars før end planlagt. Nu er det op til spillerne, at finde ud af hvordan man får det gjort muligt. Hvor skal de bo? Skal man fremskynde produktionen af nye beboelsesområder, hvilket vil være dyrt. Eller skal man prøve at finde et andet sted på Mars, som vil være bedre egnet til en udvidelse? Skal man udforske bjergene i håb om at finde nogle huler, som med relativt små midler og den fornødne research måske kan gøre beboelige? Og hvad skal de spise? Den nuværende produktion af mad er utilstrækkelig. Jeg vil ikke bare have dikteret at man skal lave en mad-produktions-bygning. Der må gerne igen gerne være flere muligheder at vælge imellem. Hver især med deres fordele og ulemper. Og på kort sigt kan man måske rationere sig ud af problemet, med de komplikationer det må give på stressniveau og folks ydeevne.
Jeg savner at målet lige bliver løftet et niveau, så der kommer nogle flere reelle valg. Det er muligt at det faktisk kommer i de andre scenarier. Det håber jeg. For ellers vil jeg mene at spillet kun leverer midlerne til at opleve en god historie, men i øvrigt falder pladask på maven.
Det var også min oplevelse af Robinson Crusoe. Jeg ved der er mange der holder meget af det spil, og der vil utvivlsomt også være mange der kommer til at holde af dette. Hvis du med fornøjelse har spillet Robinson Crusoe, og temaet i First Martians tilmed tiltaler dig, så skal du ikke tøve. Prøv det. Køb det. Jeg synes bare ikke spillet helt leverer det jeg typisk finder mest fornøjeligt i et spil. Så spillet er nok bare ikke rigtig for mig. Jeg håber som sagt, at de senere scenarier vil åbne op for den slags, og det er bestemt muligt at det faktisk er tilfældet. Men mit førstehåndsindtryk er i den beherskede ende. Det må blive 5-6 ud af 10.