GermanGames.dk

Når I foretager jer indkøb af brætspil er det så en impulsiv handling eller er det noget, der går meget research forud? Køber I altid det samme sted og skal indkøbskurven lige fyldes op, så fragtprisen kan reduceres? Køber I ind sammen og koordinerer I i jeres indkøb, så ikke alle i spilgruppen køber de samme spil? Er det en proces familien bliver draget ind i? Kort sagt: Hvordan er jeres indkøbsvaner, når det gælder brætspil?

Jeg tror ikke mine indkøbsvaner er specielt spændende eller usædvanlige.

Generelt tror jeg, at jeg køber spil ret impulsivt. Ikke sådan forstået at jeg køber spil i blinde, for jeg prøver selvfølgelig altid at sætte mig ind i spillene på forhånd. Men der går ikke nødvendigvis særligt lang tid, fra jeg først hører om et spil, til jeg har bestilt det. Så hele kæden; "hører om spillet -- konstaterer at det lyder cool -- finder nogle billeder af det -- ser om jeg kan finde reglerne online -- skimmer reglerne -- finder spillet hos en forhandler -- bestiller spillet hos forhandleren" kan ofte sagtens klares på en halv time.

Jeg følger sjældent særligt meget med i, hvad der er på trapperne fra de forskellige producenter, så det første jeg hører om et spil, er typisk lige før det kommer i butikkerne, når anmeldelserne på BGG begynder at dukke op (og jeg tilfældigvis falder over dem).

Jeg handler mest hos de danske og engelske online-forhandlere. Skal det være "med det samme", har jeg dog ikke noget imod at handle i de lokale københavnske butikker, selvom priserne der selvfølgelig ligger en del højere. Ved online-handel kommer der nogle gange lidt ekstra med, men det nu noget jeg forsøger at minimere (for jeg anser det som lidt af en uvane at skulle sidde og "lede" efter ekstra spil, som man i sagens natur nok ikke er rigtigt interesseret i).


Hvis der er noget interessant ved min måde at købe spil på, er det måske mest på grund af det, jeg ikke gør:

- Jeg køber næsten ingen Kickstarter-spil. Og det vil sige, at jeg slet ikke gør de ting, som den typiske (?) backer gør: Ingen følgen med i stretch goals, intet feedback til designeren om hvad jeg synes ville gøre spillet bedre, ingen overvågning af hvor skibet med spillene befinder sig lige nu, osv. Den slags siger mig slet ikke noget.

- Jeg koordinerer ikke mine indkøb med nogen.

- Det er meget sjældent sådan, at jeg prøver et spil, synes det er godt og *så* køber det. Næsten alle mine spil køber jeg på basis af information om spillet, snarere end egentlig erfaring med at spille det.

Jeg backer en hel del på Kickstarter, hvilket typisk er baseret på previews, designerens tidligere output og naturligvis bunker af lækre-lækre plasticminis (not).

Alm. indkøb er næsten altid noget med at læse en masse anmeldelser, kigge videoer etc. Jeg gider generelt ikke besværet med at sælge alt for mange spil, og derfor vil jeg gerne have en nogenlunde idé om, at spillet passer til min smag. Jeg er ret prisbevidst, så jeg prøver typisk at samle lidt til bunke og deltager gerne i samkøb vedr. KS (sker ofte) eller netindkøb (sker sjældent).

Endelig er mine indkøb nok mest dikteret af, hvad jeg synes er fedt og ikke så meget, hvad jeg realistisk får spillet. Så der er en tendens til, at æskerne samler støv. Oh well... de isolerer godt i vinterkulden.

1. Jeg ser noget jeg synes lyder spændende
2. The Fear Of Missing Out får mig til straks at fremsøge en forhandler.
3. Spillet er købt.

Det er meget blandet.

Er super impuls-styret og kan jeg lide temaet er det næsten altid sikkert at jeg køber det. Det er især på Kickstarter at det gør sig gældende. Pga. for mange spil der ikke bliver spillet har jeg tvunget mig selv til at tænke anderledes. Prøver nu at finde videoer af spillet, læse boardgamegeek og sikre mig lidt mere. Havde jeg gjort det havde jeg undgået spil som bl.a. Machina Arcana, Roads & Boats og Epic Resort. Det betyder også at jeg efter at have klikket på Pledge på KS nåede at cancel på bl.a. Small Flower Shop. Der var jeg sgu stolt af mig selv.

Den stående joke i vores brætspilsgruppe er mig, fordi har det mange farver og/eller underligt tema og/eller terninger så er jeg på. Det kommer til at tage tid at slippe af med det stempel tror jeg. Forudbestilte bl.a. Who Soiled the Toilet til afhentning på sidste års Spiel. Ingen vil spille det med mig. Sætter nogle gange for stor en ære i at være anderledes, og så ender man altså med nogle spil der bare står og samler støv.

Læser ALDRIG regler inden. Det orker jeg ganske enkelt ikke. Som tidligere skrevet er det meget styret af videoer, og her tæller Man vs. Meeple meget. Ser ikke så meget Rahdo, Dice Tower eller Heavy Cardboard (som jeg synes er ulidelig i regelforklaringer). Bruger Rodney Smith meget hvis han har lavet en how to play.

Der er to designere jeg lige vil fremhæve her - og hvorfor det? Fordi de koster mig impulskøb. Vital Lacerda er købt uden at ane hvad jeg køber. Han er en fantastisk designer imo. Og så vil jeg så gerne kunne lide Martin Wallace spil. Det betyder at jeg er så tæt på at købe dem bare fordi der står Wallace på dem. Men jeg har lært det da der endnu ikke er nogen af dem der får mig op og ringe... og hader Steam så hårdt - dog har jeg store forventninger til Brass som jeg har backed.

Kan koordinere mine indkøb som er sket med Lisboa, Santorini og Roll Player (der endnu ikke er kommet), men køber også gerne spil alene. Samtidig køber jeg det hvis jeg vil ha' det uden at tænke over om det findes i nærområdet. Det betyder bl.a. at vi i vores lille spillegruppe er flere der har Great Western Trail, Mansions of Madness og Terraforming Mars.

Hej jeg hedder Lars, jeg er brætspilsnarkoman, men har nu ikke købt spil i 4 måneder...

Stony wrote:1. Jeg ser noget jeg synes lyder spændende
2. The Fear Of Missing Out får mig til straks at fremsøge en forhandler.
3. Spillet er købt.

Sådan!!!

Jeg køber spil, når jeg ligger i sengen og lige falder over et spil på telefonen. Jeg køber spil, når jeg er i s-toget på vej til arbejde og endelig får gjort noget ved min indkøbskurv, hvor jeg har samlet lidt i løbet af den seneste tid. Jeg køber spil, når jeg har frokostpause, når jeg lige har fået fri og nogle gange også når jeg er kommet hjem.
Jeg passer dog på med ikke at tage for meget arbejde med hjem og køber stadig flest spil i arbejdstiden. Work-life balance er vigtigt og ja, jeg arbejder med spil.

Det er sådan lidt op og ned. Nogle gange får man 'comfort' shoppet noget og andre gange er der bare noget man må have. Jeg er blevet noget mere kritisk efterhånden og er blevet bedre til ikke bare at købe på nysgerrigheden. Nu hjælper det så også at jeg i mine to mere faste spilgrupper har en Jesper og ikke mindst en Steen, som bare ikke kan nære sig og derfor får købt meget mere end de kan nå at spille, hvilket jeg så prøver at jeg hjælpe dem (hvilket er håbløst... ).

Jeg kan godt ryge i en CMoN fælde eller en original KS i ny og næ, men er som sagt blevet bedre til at vurdere om det overhovedet vil blive spillet.

Ikke (flere) impulskøb herfra. Alt er gennemundersøgt, og alle anmeldelser på BGG er nøje gennemlæst. Spillet er altid mindst 5 år gammelt, så hypen er drevet ordentligt over- og skidtet er derfor næsten alltid ude af produktion.

Næste skridt er at plage nogen herinde om at sælge mig deres kopi.

Lige for tiden prøver jeg på ikke at komme til at købe det Ora et Labora spil, jeg så på DBA i går. Det er nok et truende fejlkøb, og jeg har (tror jeg) Rosenberg-spil nok for nu.

I praksis går jeg aldrig i brætspilsbutikker. Og skulle jeg endelig ende op i en, køber jeg sjældent noget og som oftest kun småtterier. De sidste gange jeg er kommet ind i en fysisk butik har det været sammen med min søn og så er det rollespilsafdelingen vi har tømt indholdet af kreditkortet ned i.

Kickstarter har nok haft snuppet over halvdelen af mit brætspilsbudget de seneste år. Det er kraftigt under tilbagetog og det er en helt bevidst handling. Her kommer Stonys begreb om Fear of Missing Out i høj grad i spil. Jeg er nødt til at erindre mig selv om, at det faktisk er meget sjældent, at man går glip af særlig meget.

De senere år er jeg blevet meget bedre til hurtigt at få spillet de spil, jeg lige har købt - det er noget sværere med Kickstarter-spillene. Det hænger nok også sammen med, at jeg er blevet bedre til blot at bestille det ene spil, jeg gerne vil have fat i. Det kan godt være, at portoen bliver en større budget-post på den måde, men de penge er godt givet ud. Og efterhånden er der så mange online-forhandlere, der både sælger spillene til en rimelig pris og også mange som har en fornuftig porto.

Jeg er nok fortsat en smule for impulsiv i mine indkøb. Det er sjældent jeg fortryder et indkøb, men jeg ved også, at hvis jeg kan modstå fristelsen og kigger på spillet en måned senere, så er sandsynligheden for at jeg undgår et køb rimelig stor.