Vi var ti mennesker samlet (otte der spillede), og vi startede kl. 10 om formiddagen med et spil The Resistance: Avalon. Der var kun to der havde prøvet det før, så det var selvfølgelig lidt svært for os nye at gennemskue hvad der var smart at gøre. Der blev grinet højt undervejs i spillet, selvom nogle syntes, at der ikke var meget spil i det. Et spil man skal leve sig lidt ind i for at det bliver sjovt 7/10.
Nu delte vi os op, og jeg kom til at spille Seasons, som Thomas (Helvard) havde med. Vi var fire spillere, og det var kun Thomas der havde prøvet det, så han havde en stor fordel, da man skal drafte sine ni kort i starten af spillet. Jeg fik en skidt start, og havde længe 0 krystaller, som dog havde den lille fordel at jeg ikke kunne miste dem

Nu var det tid til at prøve et af de spil som Jesper havde lånt med af Mik, nemlig Snowdonia. (Tak for lån, Mik). Et herligt worker placement spil, der handler om at bygge jernbaner i Wales´ bjerge. Kan anbefales, da det indeholder alt hvad man kan forvente af et worker placement spil, og kan spilles relativt hurtigt (60 min). Jesper vandt, og jeg fik en andenplads. 8/10.
Næste spil jeg gerne ville spille var The Cave. (også lånt af Mik). Jesper og jeg havde prøvet det dagen før med kun os to, hvilket fungerede godt, og nu var vi fem personer der skulle spille. Det fungerer også med fem, selvom det godt kan trække noget ud, især i slutningen af spillet. Sjovt spil, som jeg dog ikke tror er særligt langtidsholdbart, men fint at spille med folk som ikke har prøvet det før (også non-gamers). 7/10.
Nu kom endnu et spil fra Mik på bordet Nieuw Amsterdam. Jeg var ved at være lidt træt, så jeg kunne ikke lige gennemskue hvad der var klogt at gøre i starten. Men ca. midt i spillet, så jeg hvordan Jesper fik lavet en god city action, og det kopierede jeg så. Det lykkedes så godt, at jeg gik hen og vandt

Nu var vi ved at være rimelig trætte, så vi valgte at slutte af med Lords of Waterdeep. Altid et godt spil uden for meget brain burn, som Stig gik hen og vandt. 8/10.
Så var det tid til at gå i seng, men fire af os fik aftalt at mødes igen dagen efter til et enkelt spil. De andre spil der blev spillet i løbet af dagen, som jeg bare ikke var med til, var: Dominion (med stort set alle udvidelser), Kingsburg, King of Tokio og Kingdom Builder.
Næste dag var vi selvfølgelig klar på at spille igen, og da vi var fire, var det perfekt til at prøve mit nyindkøbte Bora Bora. Tre af os havde prøvet det én gang før, mens Thomas ikke havde prøvet det. I første runde fik jeg skaffet mig en god dame, der kunne bygge bygninger til mig, så hun blev værdifuld, med 27 point for at bygge de tre første runder. Derefter var det mest mændene jeg gik efter, og fik dem tatoveret så jeg kunne ligge godt i tur-rækkefølgen. Og deraf skaffe de opgaver jeg nemt kunne klare. Jeg fik klaret alle ni opgaver og endte med at vinde. Gennem hele spillet var der god kamp om temple-tracket, hvor der ofte blev skubbet en præst ud. Det er noget af det der gør spillet godt efter min mening. 9/10 med fire spillere.
Vinderen af Tiufcon blev Jesper Prins, med Thomas på andenpladsen. Præmierne var Famiglia og Principato, hvor vinderen var førstevælger.
Dejligt at få spillet så mange spil på en weekend, da jeg normalt måske kun får spillet to-tre spil om måneden.