GermanGames.dk

I den mindre afdeling, men alligevel - tre spil, tre dage:
Lørdag var Maibritt og jeg på weekend-getaway på det absurd farvestrålende Häckeberg slot i Skåne. Så det virkede meget passende at grave os videre ned i det også kulørte (på den gode måde) The Emerald Flame. Denne gang lykkedes det os at løse en opgave med nogle sommerfugle og en anden med hieroglyffer. Der udestår nu noget lokalisering af en hemmelig passage på et kort, hvor der vist er nogle sindrige, runde linealer, der skal i brug. Mystisk, men meget interessant.

Søndag fik vi prøvekørt Cascadia: Rolling Hills, som jeg har købt af Steen. Det er basalt set samme spil som Cascadia: Rolling River, som jeg tidligere har skrevet om. Jeg synes også denne gang, at det er hurtigere og sjovere end originalen, så det skal vi nok hygge os en del med.

Mandag, dvs. i dag, har den stået på Fromage mod min datter. 3. nederlag i træk. Det er sjovt, selv om jeg er pivringe til det Jeg skal nok øve mig (endnu) mere på ikke at brede mig over for mange områder.

Ok, tak for feedback. De bliver i stigende grad brugt til at levere crowdfunding-spil. Bl.a. Explorers of Navoria, hvor jeg havde et måned-langt slagsmål med PostNord. De insisterede på, at IOSS ikke var udfyldt korrekt, men kunne sjovt nok ikke fortælle, hvad der var galt

Hvordan er Zatu med indpakning? Og har de styr på IOSS?

Vi var forbi et vennepar for at prøve SETI i går. Det er måske allerede lidt yesterday's news, men på den anden side ligger det stadig på BGGs hotness (pt. som nr. 7).
De havde på forhånd spillet et par prøverunder, og vi havde set en regelvideo. Samlet set var det mindre intimiderende end jeg havde gruet for. Der er mange småregler, men ikonografien hjælper langt hen ad vejen. Og temaet virker ret indarbejdet i reglerne.

Der hvor jeg er en smule uafklaret er mht de to alien-racer, der afsløres i løbet af spillet. Det er en sjov idé, der sikrer en masse variation. Samtidig kan det virke lidt distraherende, at man et stykke inde i spillet skal stoppe op, fordi man pludselig skal til at læse op på regler og forholde sig til nye, strategiske valg. Det problem bliver naturligvis mindre, jo flere gange man har prøvet spillet.

Vi nåede ikke helt i mål, både fordi det er langt med fire spillere, og fordi vi var kommet lidt sent i gang. Men næste spilledag er allerede i kalenderen, og Maibritt og jeg har aftalt, at vi skal have afprøvet vores eget eksemplar snarest muligt

Jeg har ikke ret meget forhold til Elder Scrolls - har spillet lidt af nr. 3 og 4 for mucho længe siden. Og i forhold til de mange kampagnespil, jeg allerede har stående, er det nok ikke lige for mig. Men det lyder da generelt som en lækker pakke og en god investering

Maibritt og jeg fik afprøvet Fromage et par gange i feriens sidste dage. Jeg har tidligere købt et drejefad ("lazy Susan") til diverse brætspil i Ikea, og det fungerer vældigt godt her. Det er kun den almindelige retail-udgave, og komponenterne er lidt til den billige side. Papbrikkerne kunne i hvert fald ikke blive meget tyndere. Men det er sjovt, og der er meget gameplay på kort tid. De fire mini-spil er ikke specielt dybe, men kombinationen af dem og hvornår man får sine arbejdere tilbage er en udmærket puzzle.
Jeg tror ikke, at spillet er specielt langtidsholdbart, men her og nu er vi godt underholdt.

Lørdag aften fik vi endelig taget hul på The Emerald Flame, som jeg har haft stående i flere år. Det er et escape room-spil, der kun spilles én gang, og derfor var det også lige med at finde den helt anledning at nyde det i. Jeg har tidligere udtalt min begejstring for The Light in the Mist, der også har designet TEF - og det skuffer da heller ikke. Både puzzles, komponenter og hele settingen virker uhyre gennemarbejdet. Man skal hjælpe en hemmelig organisation med at optrævle information om en legendarisk eleksir, der giver evigt liv og meget andet godt. Vi lagde ud med en opgave om nogle krystaller. Her skal man finde et mønster, der fører rundt mellem alle stenene. I sidste ende en simpel opgave, men "indpakningen" gør det lækkert og engagerende.
Det skal vi nok få en del sjov ud af

^Det var ikke über-bling-versionen med 3D-bygninger - jeg tror da også, at der er bred enighed om, at det er tumpet at trække tiles op af en pose for derefter at skulle erstatte dem med bygninger fra en separat æske. Men ok, med en neopren-måtte og akryl-tiles er man altså også ret godt kørende

Fruen og jeg var forbi en af mine gamle kolleger i går, og jeg havde valgt, at han skulle være forsøgskanin på det nyligt ankomne Deep Regrets.

I Deep Regrets, der især trækker inspiration til sin setting fra det fremragende videospil Dredge, er spillerne fiskere med hver deres tragiske baggrundshistorie. De skal nu prøve på at rode bod på dette ved at ved at fiske stadig mere bizarre dyr (mm.) op fra havets bund. Jo længere ned i vandet man fisker, desto større chance er der for at få nogle dyr på krogen, som hverken Darwin eller Bibelen har hørt om før.



Ind imellem fiskerunderne kan man tage i havn for at sælge fisk (mm.), købe nyt udstyr og flere terninger til at fange fiskene med - og også udstille de bedste fangster for ekstra point.

På forskellige måder samler man regret-kort sammen - ja, vi har som sagt en tragisk baggrund - og jo regrets, desto mere sindssyg bliver man. Og det betyder flere penge for de ekstra mærkelige havdyr og flere terninger man kan bruge i hver runde. Men man skal passe på, for den mest vanvittige spiller til sidst mister en pæn sjat point.

Første indtryk var en fornøjelse. Spilletiden er relativt overkommelig, men der er proppet meget gameplay ned i den. Hvor tit skal man tage i havn for at få bedre udstyr? Hvor meget tør man gamble på de mest værdifulde, men også farligste kræ i havets dyb? Og hvor skingrende skør tør man at blive? Det grafiske design og tekst på kortene understøtter spillets sorthumoristiske stil, og reglerne er velskrevne og underholdende.
Ud over, at designer Judson Cowan også stod for alt artwork, var han også primus motor bag en utrolig velsmurt Kickstarter-kampagne. Jeg er spændt på at se, hvad han trækker op af vandet næste gang.

I dag er det indtil videre kun blevet til en tur i Ikea, hvilket man i princippet let kan blive skingrende skør af. Heldigvis nåede vi et sjæle-reddende smut forbi Bastard Cafes Valby-afdeling på vej hjem til en hurtig gang Patchwork og et super påsketilbud på 2 års medlemsskab til éts pris

Vi var fire her i boligforeningen i går til at spille Castles of Burgundy i special edition-udgaven. Hvis man har et blødt punkt for lækre komponenter, er det virkelig en laber udgave. Vi spillede med Vineyard-udvidelsen, som tilføjer ekstra mange valgmuligheder. Vanen tro med denne type spil kom jeg til at sprede mig i for mange retninger, så selv om jeg rykkede hurtigst på skibe og livestock, gik det mig mildest talt ikke særligt godt.

Det skal prøves igen inden alt for længe, og næste gang gerne med mindre end fire - det blev lige langt nok.

Vi har været en tur i Roskilde forbi Andrea og gemal til spil i dag.
Der blev lagt ud med Merchants of the Dark Road, hvor det vanen tro var en kunst at få mest muligt ud af sine 13 træk. Mens aktiekurserne på især rustninger og lutter holdt sig højt, var der konstant dumpingpriser på bl.a. stave og potions. Ergo var der stor søgninger på opgaver ("commisions"), der ville have lige netop den slags. Vi var gode til at tage med på hinandens ekspeditioner og at stjæle attraktive helte for næsen af hinanden
Bagefter tog vi et spil Skull King og valgte at forkorte det til otte runder. Ellers bliver det en smule ensformigt.

Efter aftensmad fandt Andrea Forest Shuffle frem, og selv om ingen af os havde reglerne helt på plads, var vi hurtigt i gang. Det var ret hyggeligt - og en god afslutning på en god spilledag

Ingen Djengis uden lidt gode tilbud, så jeg hapsede Altay: Dawn of Civilization og Cascadia: Rolling Hills til en meget favorabel pris. Min datter prøvede War of the Ring: The Card Game og fandt det bagefter i bazaren, også ganske billigt.
Så vandt jeg Skull King, og hun vandt The Resistance.

Og endelig samlede jeg Trailblazer: The Arizona Trail op fra et fælleskøb på vej hjem fra con'en.

Der er bestemt gode oplevelser, og det er stadig sjovt at møde gamle venner og nye spillemakkere

Jeg havde faktisk pudset Carla på Molly House søndag morgen, og det var vist en lidt stor mundfuld efter så lidt søvn. Men hun var ret positiv, så det vil jeg da gerne lege med på, hvis det kan passe.
Der blev i øvrigt spillet 3-4 omgange Unconscious Mind inkl. en, som Maibritt stod for. Det var vist en stor succes alle steder. Så hvis du genovervejer på et tidspunkt, må du sige til.

^Min teenagesøn ønskede sig - og fik også - Fallout-brætspillet for et par år siden. Det er ikke lykkedes os at få det prøvet endnu, og det kan da godt være, at jeg ikke skal presse alt for meget på

Ligesom Neumann var jeg også på Djengis her i weekenden. Det var min 13. gang. Der er sket mangt og meget siden vi startede i GG-regi i 2010, men der er da nogle af de gamle hoveder tilbage
I år havde jeg hele familien OG min datters kæreste med, og da jeg er den eneste, der har bare en smule overblik over de udbudte spiltitler, fik jeg hovedopgaven med at booke fem mennesker til fem spilmoduler. Det betød også, at jeg ikke fik fokuseret så meget på mine egne tilmeldinger. Og selv om der var mulighed for bl.a. at prøve Galactic Cruise, Andromeda's Edge, Last Light og Molly House, var de alle overtegnede, da jeg nåede til at se grundigt på dem.

Det gav så til gengæld lejlighed til at introducere og spille en del af mine egne spil - og det er heller ikke så ringe.
Jeg lagde ud med Through Ice and Snow fredag aften, hvor vi hurtigt kom i bekneb for dynamit. Og det er et spil, hvor alle er nødt til at bidrage til fælleskassen, og man samtidig er nødt til at holde sine medspillere lidt i skak, så de ikke får lov til at køre frihjul. Det lykkedes desværre for en mine medspillere, der væltede sig i moral-boostende slædeture, mens vi andre kæmpede for vores overlevelse
Vi sluttede af med en gang Bable. Og så snuppede Maibritt og jeg en omgang Cascadia for at runde aftenen af.

Lørdag startede vi med Mycelia, som en af vores deltagere ab-so-lut ikke kunne lide og gjorde meget opmærksom på det undervejs, så det blev lidt spøjst. Jeg var nu stadig godt underholdt. Bagefter nåede vi et 7-mands spil Skull King. Ret kaotisk, men fin underholdning.



Efter frokost stod den på Freedom Five, der foregår i Sentinels of the Multiverse-universet. Spillerne er superhelte, der til sammen skal bekæmpe superskurke, som prøver at overtage deres hjemby. Præsentationen er meget gennemført, f.eks. er de enkelte scenarier præsenteret som en tegneserie. Hver spiller kan skifte mellem dere "almindeligt menneske"- og superhelte-tilstande og kan lave forskellige handlinger i de to. De skal både bekæmpe almindelige banditter, der spreder sig på brættet i bedste Pandemic-stil, og de to superskurke, mens de samtidig prøver at få almindelige byboere reddet ud af skudlinjen.
Langt hen ad vejen var jeg udmærket underholdt. Det er et ægte skrummelspil med 117 komponenter og minier i en gigantisk æske, så præsentationen er flot. Med fem spillere blev klart til den lange side, og jeg følte jævnligt, at mine muligheder var noget begrænsede. Da den ene overskurk for 3. runde i træk tvang heltene til at rulle en bunke terninger, og det igen-igen gik dårligt uden reel mulighed for at mitigere, tænkte jeg, at det var lidt for meget held for min smag. Men havde det været kortere, havde jeg klart syntes bedre om det.

Efter aftensmaden skulle vi have spillet Rock Hard 1977, men pga. en misforståelse blev det til Video Game Champion i stedet. Jeg fik hurtigt pløjet reglerne igennem - har prøvet det en enkelt gang - og så var det ellers ud over stepperne med at plage spilpenge af sine forældre og at kæmpe om at blive den bedste gamer. Et rigtigt godt spil med en vellykket blanding af taktik og strategi.
Den ene af mine medspillere ville gerne prøve Dogs of War, og det skulle han da have lov til. Klokken var dog allerede 23.30, så min søn bakkede ud, og vi andre fire spillede tre ud af fire runder. Selv med kun fire spillere er det altså skideskægt. Men det er et spil, der er meget deltagerafhængigt, og det er bestemt ikke alle, jeg ville have lyst til at spille det med. De fire her var heldigvis den rigtige slags

Søndag blev lukket med Explorers of Navoria. Jeg ville egentlig have taget udvidelsen med, men efter et par dage med for lidt søvn var jeg for træt. Grundspillet er nu også fint.

Alt i alt endnu en fantastisk weekend med godt selskab og ditto spil

Deep Regrets ankom i dag - det er inspireret af en af mine bedste computerspil-oplevelser i flere år, Dredge

^Som jeg vist tidligere har skrevet, er reglerne for de to basisklasser (arbejdere, kapitalister) ikke så komplicerede. Den 3., middelklassen, fungerer primært som en blanding af de to første, dog med visse undtagelser. Så kompleksiteten ligger især i dit råderum - som kapitalist, skal man da sælge sine varer til udlandet, dumpe lønningerne, åbne nye fabrikker, belønne arbejderne for at blive, skrue prisen på mad op, indføre højere told? Og hvad gør de andre mon? Men det er sjovt, så jeg kan kun anbefale at få det prøvet igen. Og ellers må du da bare være med hos os igen. Vi har ret godt styr på reglerne efterhånden.
(Ikke at vi nødvendigvis er gode til det )

Og så fik vi også lige rundet ugen af med stil - Unconscious Mind kom på bordet som optakt til, at Maibritt skal forklare det på Djengis i næste weekend. Det blev et sindssygt tæt opgør, hvor vi især kæmpede om de forskellige "achievements", man kan opnå. Hun fik taget lidt flere af de svære klienter, og jeg fik publiceret flere artikler. Og vandt med det mindst tænkelige mulehår.
Efter et antal spil er vi nu nede på at kunne spille det på 90 minutter. Det lover godt for fremtidige hverdagsspil.

Det afrundede den bedste spilleuge, jeg længe kan huske - spil på fem af dagene, og med tre spil i vægtklasse 4 (Unconscious Mind, Civolution og Hegemony) og Ra som rosinen i pølseenden. April overstiger allerede hele marts, og med DC i næste weekend kan det kun blive endnu bedre

Fredag mødtes vi med en af Maibritts venner plus dennes kæreste på Bastarden. Ingen af dem er voldsomt spillevante, men begge er meget konkurrence-mindede, så jeg havde taget Ra med (BC har det sikkert stående, det dukkede bare ikke op i deres app). Folk hyggede sig vældigt godt med det, og lurede efterhånden vigtigheden af, hvad man byder ind med, da andre så har en chance for at få denne bud-token til næste runde.
Jeg er virkeligt dårlig til Ra, formentlig fordi jeg byder alt for forsigtigt. Denne gang var ingen undtagelse - det gjorde mig ikke noget, for det var sjovt.
Vi rundede af med en gang Order Overload: Cafe, hvor vi nåede helt til runde 5, og så var alle også godt arbejdsuge-bombede.

I går havde vi så en af mine gymnasievenner forbi til Hegemony. Han er superkvik men har det med at overtænke sine træk, og jeg havde derfor givet strenge instrukser "Fokus! Tag det som et prøvespil". Han er også meget politisk bevidst og fik derfor opgaven som arbejderklassen, der lagde hårdt ud med at strejke, og snart efter også kastede sig ud i demonstrationer. Som kapitalist kæmpede jeg for at holde skatter og lønninger nede. Det gav til gengæld arbejdere og middelklasse gode kår for at gøre sundhedsvæsen og uddannelse billig eller helt gratis. Og det er jo noget hø, når man selv betaler i dyre domme for at producere det-
Til alt held fossede pengene ud af statskassen, og jeg gjorde da mit ved at sælge uddannelse til overpris til staten. Denne var så pludselig belånt til op over skorstenen, og så kom IMF på banen og smækkede kassen i og dikterede nye regler, bl.a. ved at skrue lønningerne helt ned igen. Tak!

Det er stadig ikke lykkedes os at få et 4p-spil op at køre, og vi mangler derfor at prøve at få staten på banen som spiller. Skidt pyt - det er et vildt originalt og gennemført spil, og selv om det blev lidt langt, var alle engagerede hele vejen.

Jon kan nok svare bedre, men jeg synes, at det fungerede fint som 2p. Største minus er nok, at man ikke får afsløret nær så meget af brættet, så mange sites - og hvad deraf følger af vulkaner, gletschere, byggeområder etc - bliver enten først opdaget sent eller slet ikke. Det kan godt påvirke spiloplevelsen en del.
På den anden side tror jeg, at fx 4p ville blive meget, meget langt, også selv om spillerne havde prøvet det før.