Krigsspillene måtte jo dukke op! Jeg har ikke selv gjort mig i denne kategori, men har da hede drømme om en dag at gøre det... det kan måske blive når knægten en gang er stor nok til at jeg har en veluddannet spilmakker ved min side, som jeg kan pålægge stuearrast, når far vil spille!

Lidt almen dannelse skal der jo til!
P.t. er min fornemmelse at vejen dertil må gå over nogle blockgames og i øvrigt kortdrevne spil - det ser umiddelbart ud som den mest humane introduktion. (Ret mig endelig, hvis nogle har andre erfaringer!)
Memoir '44 har jeg selv et lunkent forhold til. Det er et meget godt spil, men ikke noget jeg har haft lyst til at skrive hjem om... Havde det så været med
Battle Cry's tema, kunne det måske have kompenceret lidt, da det siger mig mere. Men efter først at have spillet
Memoir '44 var
Battle Cry alligevel et tilbageskridt på så mange andre punkter, at også det skuffede en smule. Måske var det der skuffede mig ved
Memoir '44 i virkeligheden, at jeg havde skruet forventningerne op og at jeg så som noget af det allerførste spillede et
Overlord Scenarie. Spillet var interessant nok, men på en del af fronten var der meget lidt aktivitet, hvilket gjorde at et par spillere havde meget lidt at lave. Og som den der introducerede spillet, følte jeg mig vel ansvarlig for at alle fik en god oplevelse, hvilket nok ikke afspejlede sig i virkeligheden...
Eufrat & Tigris lærte jeg som et to-spillers spil og holdt meget af det som sådan. Mine bedste spiloplevelser med
Eufrat & Tigris har jeg stadig haft med det som sådan. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det
er bedre med flere spillere, men jeg har bare aldrig fået spillet det intenst nok til at nå så meget videre i min udvikling i spil-forståelsen, at det har afspejlet sig i spil-oplevelserne, når der har været flere end to spillere!
Twilight Struggle må jeg snarest prøve. En ting er, at det ud fra reglerne ser rigtig lovende ud, uden at kompleksiteten er synderlig høj. En anden er, at temaet er den internationale politiske stemning, der eksisterede i hele min barndom og ungdom. Temaet i det spil anser jeg som en lille geni-streg. Et så holdbart tema skal man lede længe efter, når man i øvrigt har præference for tyske spil!!!
