Hvad har du backet i år?

[Frouvne]

De seneste år er der løbende kommet Kickstarter-spil dryssende ind ad døren. Det har selvfølgelig været udtryk for, at jeg løbende har backet spil. Som oftest er der vel blevet backet et spil eller to om måneden. Men der er ikke blevet spillet et eller to nye Kickstarter-spil om månenden. Så forventningerne er åbenbart dalet imens der er blevet ventet på en levering og det har ofte ført til at spillene er blevet solgt videre inden de er blevet spillet. Det seneste års tid syntes jeg også, der er gået voldsomt inflation i priserne; både for selve spillene, for fragt og så er der jo også lige delen med VAT og nogle gange involvering af PostNords fortoldningsservice (det var pænt formuleret, ikk'? ).

Af disse og flere andre grunde, hvoraf et ønske om at gen-spille allerede erhvervede spil står højt på listen, har jeg forsøgt at reducere i antallet af spil, der bliver erhvervet via Kickstarter og Gamefound. Jeg var dog positivt overrasket, da jeg kunne se, at jeg indtil nu kun har erhvervet to spil ad den vej i dette kalenderår. Jeg har været tæt på flere andre titler, men har trukket følehornene til mig imens tid var.

Det første spil jeg har backet er 51st State: Ultimate Edition. Det var på Gamefound og er et spil jeg allerede har. Jeg blev meget fascineret af det, men mine omgivelser var væsentlig mere afdæmpede i deres modtagelse. Jeg lod mig dog rive med, da jeg syntes de strømlininger der er lavet i regler og mekanikker ser ud til at kunne gøre spillet væsentlig mere tilgængeligt. Jeg ser det som lidt af et sats, da jeg som sagt ikke har gode erfaringer med at få det på bordet. Men mange overvejelser resulterede i, at valgte at give det endnu et forsøg.

Det andet spil jeg har backet var på Kickstarter. Titlen er Tiwanaku. Det er et deduktionsspil, som jeg er helt sikker på, der vil blive sat pris på i familien.

Hvordan ser det ud for jer andre?

[Jonezy]

Jeg tror også at det er lykkedes mig at komme ud af mit Kickstarter/Gamefound misbrug.

Corona satte en solid stopper for mit brætspils forbrug (men nu er jeg langsomt ved at komme i dejlige brætspils omdrejninger igen), hvilket gjorde at jeg slet ikke fik researchet eller købt nye spil. Derfor fulgte jeg heller ikke med på hvad der rørte sig på Kickstarter/Gamefound.

Derudover er jeg helt enig. Højere priser; lang leveringstid (ofte forsinket endog ofte med mere end 1 år); VAT, told og shipping priser, der stikker helt af; samtidigt med at de allerbedste spil som kommer fra en backing platform ofte ender i retail alligevel. Derudover er der al det der kickstarter stretch goal lir, der som regel ender mere som en irritation, som der ikke er plads til og alle de udvidelser din FOMO lokker dig til at medkøbe, der som regel ender uspillede.

Hvis du endelig opdager at du har misset en gem, kan man næsten også altid finde en sælger på Facebook og så må man bare leve med at betale lidt ekstra. Til gengæld ved du så hvad du rent faktisk får.

Det sidste jeg backede var Too Many Bones: Unbreakable i december, og det er fordi jeg er en åndet fanboy af Chip Theorys mesterværk og ved at deres kampagner faktisk er det bedste sted at få deres produkter til den bedste pris.

[Neumann]

Indtil videre holder jeg afholdenheds-fanen højt. Men det er så heller ikke noget nyt, og faktisk har jeg kun backet ét spil nogensinde - og det har jeg ikke engang fået spillet endnu.

[Frouvne]

Jeg tror også at det er lykkedes mig at komme ud af mit Kickstarter/Gamefound misbrug. [...]

... det beskriver jo nok meget godt, hvad man har været ude i!

[...] Det sidste jeg backede var Too Many Bones: Unbreakable i december, og det er fordi jeg er en åndet fanboy af Chip Theorys mesterværk og ved at deres kampagner faktisk er det bedste sted at få deres produkter til den bedste pris.

Imens jeg var dybest ude i mit misbrug fik jeg erhvervet mig et Strategist pledge fra Chip Theory Games, så jeg har også gode intentioner om at komme i gang med at dyrke dem. Endnu har der ikke indfundet sig nogle spil fra dem hos mig, men der burde ikke være uoverkommelig lang tid til burncycle dukker op. Det kunne jo være, at vi skulle se, om vi kan finde ud af at prøve nogle af deres spil sammen på et tidspunkt. I første omgang glæder jeg mig primært til burncycle og Too Many Bones. Jeg regner også med at skulle prøve Hoplomachus: Victorum, men det er jeg lidt mere usikker på.

[Frouvne]

Indtil videre holder jeg afholdenheds-fanen højt. Men det er så heller ikke noget nyt, og faktisk har jeg kun backet ét spil nogensinde - og det har jeg ikke engang fået spillet endnu.

Det lyder som om du er stoppet i tide! Tillykke med det! Nogle gode spil syntes jeg at have fået ud af den platform, men der er godt nok mange flere missere end når jeg blot bestiller et spil for at spille det med det samme.

[Taibi]

I er sku nogen pralerøve...

Jeg har holdt mig delvis i skindet. Det er blevet til La Granja, Earth og Hamlet på KS. 51st State, Oak og Pilgrim på Gamefound. Og så er der nok også nogen late-pledges, som jeg ikke helt har styr på.

[Frouvne]

I er sku nogen pralerøve... [...]

Ja!!! Og havde det været i en af de mange facebook-grupper, havde man nok bare fremstået som en fattigrøv, der ikke havde råd til samtlige månedens Kickstartere i super-deluxe-special-edition...

[Gunness]

@Frouvne og @Jonezy: som bekendt er der ikke nogen mere fanatiske ikke-rygere end tidligere rygere, og jeg kan da også godt høre, at der er nogen, der er glade for at være kommet ud på den anden side af det grumme Kickstarter-maskineri
Jeg er dog ikke én af dem - jeg backer ikke så meget som for et par år siden, og ja, det hænger delvist sammen med nye VAT-regler og shippingpriser (bare rolig: stigende priser kommer også til at slå igennem på detailledet). Men det skyldes nok især, at jeg stadig har en større klump spil, der hænger fast i post-corona-moradset. Og lige præcis corona er jo i alt fald en væsentlig del af historien om KS-forsinkelser, der ellers var blevet et mindre problem i årenes løb.
Jeg har tidligere backet for meget, og "for meget" hænger især sammen med, at jeg bare ikke fik spillet ret meget, og i alt fald ikke af mine egne spil. Der synes jeg, at jeg trods alt er blevet mere realistisk - og at mine spillekadence generelt er blevet bedre.

Det her med FOMO har jeg nok aldrig helt forstået. Ingen tvivl om, at den bedste "value for money" hele tiden har ligget i at købe et grundpledge. Der er ikke nogen, der tvinger én til at købe otte udvidelser til Deep Madness eller Conan, eller at smide playmat og metalmønter oven i ens eurogame-pledge. Der er man jo nødt til at hanke op i sig selv og sige, at "jeg dør nok ikke af at nøjes med den "almindelige" deluxeudgave" Stretch-goal lir, som Jon taler om, kan være et reelt problem, men det gælder vel især sådan nogen som CMON, som føler det nødvendigt at give dig en hel ekstra æske med plasticgøgl i, der bare ender med at stå og fylde alt for meget på hylden. Hvis nogen har lyst til at give mig ekstra scenarier, forbedret artwork eller gametrays med som stretch goal, så siger jeg generelt bare ja tak.

Så for at svare på det indledende spørgsmål:
Backet i år - Tamashii og Earth (var Beast i år? det kan jeg ikke lige huske). Flere planeter til Unsettled, jo tak. Legacy of Thracks er stadig live, den er jeg lidt usikker på. Og som Taibi er inde på, er der nok nogle flere late/$1-pledges at tage stilling til, fx Hegemony og Tidal Blades 2.

[AndersC]

Efter de første par år med (lidt for) mange backede spil har jeg taget nogle mere rolige år - hvor tempoet er mere tilpasset det antal spil jeg rent faktisk får på bordet.. Den seneste udvikling med fragt og VAT har yderligere kølet interessen - når man sammenligner med hvad man få i retail og hvor man kan læne sig op af reviews..

Unsettled kiggede jeg længe på - men prisen fik mig i sidste ende til at springe fra. Så i år er det indtil videre blevet til 2 indkøb - med den fællesnævner at jeg synes prisen er nogenlunde rimelig - Earth og udvidelserne til Terraforming Mars - Ares Expedition. Men udvidelser tæller vel ikke rigtig..? TM:AE kan samles i én boks med grundspillet, så det fylder i hvert fald ikke i reolen. Da jeg ikke helt har besluttet mig for hvilken version af TM jeg foretrækker, så blev jeg ligesom nødt til at slå til..

Mon ikke der falder et par stykker mere i kurven år - man kan jo altid optimistisk håbe at spilfrekvensen er kommet lidt op om et par år når de ankommer

[Jonezy]

@Frouvne og @Jonezy: som bekendt er der ikke nogen mere fanatiske ikke-rygere end tidligere rygere, og jeg kan da også godt høre, at der er nogen, der er glade for at være kommet ud på den anden side af det grumme Kickstarter-maskineri

Det her med FOMO har jeg nok aldrig helt forstået. Ingen tvivl om, at den bedste "value for money" hele tiden har ligget i at købe et grundpledge. Der er ikke nogen, der tvinger én til at købe otte udvidelser til Deep Madness eller Conan, eller at smide playmat og metalmønter oven i ens eurogame-pledge. Der er man jo nødt til at hanke op i sig selv og sige, at "jeg dør nok ikke af at nøjes med den "almindelige" deluxeudgave" Stretch-goal lir, som Jon taler om, kan være et reelt problem, men det gælder vel især sådan nogen som CMON, som føler det nødvendigt at give dig en hel ekstra æske med plasticgøgl i, der bare ender med at stå og fylde alt for meget på hylden. Hvis nogen har lyst til at give mig ekstra scenarier, forbedret artwork eller gametrays med som stretch goal, så siger jeg generelt bare ja tak.

Folk skal da bare gøre hvad de har lyst til. Tror bare Allan og jeg er blevet mere bevidste om vores eget forbrug, og der passer kickstarter modellen, som den er nu, bare ikke så godt ind. Da vi er venner på FB kan jeg godt se hvad du backer Jacob... Og det skal du da bare blive ved med, hvis du får stor glæde af det.

Angående FOMO er CMON berømte, men deres forretningsmodel er jo også sat op til det. En forfærdelig måde at køre forretning på, men hånden i vejret herfra; CMON spil er nogle af de kickstarter spil, som jeg har spillet allermest. Men helt enig, man burde bare have større rygrad og sige nej tak til de der KS exclusive udvidelser. Gennemførte løsninger som Stretch goals, som forbedre spillet er altid velkomne, men ofte er mange af de 'løsninger' ikke gennemtænkte og så ender man bare med ekstra udviklingstid og dårlige kompromiser.

Det kunne jo være, at vi skulle se, om vi kan finde ud af at prøve nogle af deres spil sammen på et tidspunkt.

Det må vi kunne finde ud af. Vil lige advare; TMB er mit yndlings spil, men det var det bestemt ikke til at starte med. Det kræver nogle spil og dermed noget af en investering i spillet før det 'klikker'.

[Gunness]

Folk skal da bare gøre hvad de har lyst til. Tror bare Allan og jeg er blevet mere bevidste om vores eget forbrug, og der passer kickstarter modellen, som den er nu, bare ikke så godt ind. Da vi er venner på FB kan jeg godt se hvad du backer Jacob... Og det skal du da bare blive ved med, hvis du får stor glæde af det.

Ja, selvfølgelig skal folk det - og det ved jeg også godt, at du synes, no worries. Det er da også kun positivt, at jeres backing-niveau er landet et sted, hvor I synes det hører bedre hjemme. Sådan skal det være. Jeg undrer mig bare nogle gange over, at crowdfunding er gået fra at være en spændende forretningsmodel til ofte at blive opfattet som en grisk samlingsplads for halvfærdige designs, der bare vil suge alle dine surt sammensparede skejser ud af dig For jo, det er der da også masser af. Men der er også masser af dødssyge spil i almindelig handel - og jeg vil stadig holde fast i, at mange af mine bedste brætspilsinvesteringer har haft baggrund i crowdfunding - senest fx. Dead Reckoning og Wonderland's War.
Og jep, jeg ved, at du på grusomste vis stalker mig og mine investeringer på Fjæsen Mine posts herinde i "hvad har du købt"-tråden er nok mere retvisende, for en del pledges bliver droppet igen, og andre kommer aldrig længere end til $1-stadiet. "Brætspil på Kickstarter"-gruppen på FB er i øvrigt storslem til at lokke folk til de her absurd dyre all-in pledges, som jeg stort set altid går i en stor bue udenom.

Angående FOMO er CMON berømte, men deres forretningsmodel er jo også sat op til det. En forfærdelig måde at køre forretning på, men hånden i vejret herfra; CMON spil er nogle af de kickstarter spil, som jeg har spillet allermest. Men helt enig, man burde bare have større rygrad og sige nej tak til de der KS exclusive udvidelser. Gennemførte løsninger som Stretch goals, som forbedre spillet er altid velkomne, men ofte er mange af de 'løsninger' ikke gennemtænkte og så ender man bare med ekstra udviklingstid og dårlige kompromiser.

Helt enig når vi taler udvidelser af gameplay - der er alt for meget af det bare ikke testet grundigt nok. Så længe vi taler "quality of life" (som det vist hedder på godt nudansk), er det sgu meget rart med dual layer boards og den type opgraderinger.

[Frouvne]

Som Jonezy skriver, tænker jeg også meget, at det er et spørgsmål om at være bevidst om sit forbrug og hvad der virker kontra modvirker det man gerne vil opnå.

[...] Jeg undrer mig bare nogle gange over, at crowdfunding er gået fra at være en spændende forretningsmodel til ofte at blive opfattet som en grisk samlingsplads for halvfærdige designs, der bare vil suge alle dine surt sammensparede skejser ud af dig [...]

Nu kan tonen jo nogle gange godt blive lidt skarp på internettet, hvilket ikke altid er så hensigtsmæssigt. Og det kan retorikken sagtens være udtryk for. Jeg var meget tidligt på Kickstarter og vil sige, at det der udbydes også markant har forandret sig. Det med de halvfærdige designs syntes jeg der hele tiden har været noget om. Fra starten af hvor det oftest var enkelt-personer der udbød noget de havde lavet hjemme i garagen, var det ligesom bare hvad der kunne forventes. Efterhånden som der pumpes millioner ind i enkelte projekter et helt andet setup bag. Det er nødvendigt, med det setup, men stiller også nogle andre forventninger op. Taget i betragtning at man springer i hvert tilfælde et led over i salgskæden undrer det mig også, at priserne ikke adskiller sig mere fra dem man ser i det ordinære udsalg. Jeg tænker stadig, at det er en spændende forretningsmodel og kan ofte nyde at være en del af processen. Men en vis griskhed syntes jeg, der er kommet ind over. Der er langt fra en kampagne lavet af CMON og Queens Games til en lavet af Isaac Childres eller Cody Miller. Og jeg ved godt hvilke jeg syntes har den største berettigelse på den platform jeg oprindeligt begyndte at støtte projekter på. Platformen har ændret sig og derfor kan og skal den bruges til andre ting. Der er jeg mindre målgruppen. Havde det været ti år tidligere i mit spiller-liv havde det måske set anderledes ud.

[Gunness]

^På godt og ondt er der sket en voldsom professionalisering af crowdfunding, og den oprindelige tanke - "Jeg har designet et spil, men mangler penge til at gøre det færdigt, finansiere grafik etc" - synes meget langt væk. Jeg har været med i ca. ti år, og ja, der blev da slået flere skæverter i starten. Men som du skriver, var det også noget af det, man forventede, og i mine øjne en del af charmen: at der var plads til skæve ideer og nye temaer. I dag forventer folk, at alt er 99% på plads, inkl. svinedyrt artwork, og at det bare er de sidste playtests, der mangler.
Det betyder på den ene side, at spillene generelt er bedre, mere gennemafprøvede, flottere etc, men på den anden side, at der ikke tages så mange chancer, hverken fra designernes eller backernes side.

Jeg synes i hvert fald, at vi er et sted i dag, hvor crowdfundede spil er tæt på retail-spil hvad angår det at være gennemafprøvet. Der er stadig bunker af bras på Kickstarter, men det er der virkelig også i almindelig handel. Crowdfunding har været med til at åbne for de uortodokse temaer og mekanismer, hvor jeg synes, at der var tendens til, at spillene før ofte stod i stampe med fladtrampede settings som middelalderbyer, handel på Middelhavet (åh gud, alle disse ens-udseendende handelsspil) etc.

Men ja, der er kæmpe forskel på kampagner og udgivere, hvor netop Queen Games virker endog meget grådige, men hvor der også stadig er plads til de mere fair typer a la Ryan Laukat eller Cody Miller.

Prisniveauet i forhold til detailhandlen kan jeg dog også undre mig over, og med prisstigningerne de seneste år er det ikke blevet mere oplagt at tage chancer. Desværre.

[Frouvne]

Jeg anerkender helt sikkert, at crowdfunding på mange måder har været et friskt pust til vores hobby. Det at der tages færre chancer tænker jeg til gengæld også i høj grad undergraver det, der var den oprindelige force ved konceptet. Netop med professionaliseringen tænker jeg at meget af det lige så godt kunne være sket i det traditionelle system. Lige så meget som jeg kan nyde en god kickstarter - for det kan i sig selv være en fed oplevelse at følge projektet imens det er ved at blive funded - så holder jeg også meget af at kunne basere mine køb på anmeldelser af det endelige produkt af anmeldere jeg tror på. Og så er jeg nok et sted, hvor jeg må erkende at mine indkøbsvaner på dette område bør matche dem jeg anvender på andre områder; når jeg køber en bog for at læse den nu og her er der meget, meget større chance for at jeg får den læst end hvis jeg køber den og stiller den på hylden i et år eller to. Det samme gælder helt sikkert for spil.

[Frouvne]

... jeg har udvidet min liste over backede spil med Oranienburger Kanal, der så så tørt ud, at jeg simpelthen blev nødt til at prøve det...