Hvad har du spillet i dag? September 2022

[Gunness]

Vi havde et par gode venner på besøg til piratspas med Dead Reckoning i går. Det var kun mit 2. spil, og reglerne er altså en smule knudrede hist og her. Men alle tog det med godt mod, og der var sørøver-sandkasse til den store guldmedalje: opgradering af skibe, raids mod øer, masser af handel, episke søslag og nogle efterhånden ret seje søfolk.
Jeg byggede ikke en eneste bygning, men havde til gengæld pænt meget succes med at hærge de andre spilleres øer og at tage kontrollen med dem bagefter.

Det bliver lidt langt, men det er ok, når man er i godt selskab, der er rom i glasset og hele Caribien ligger åben, klar til at indtage

[Frouvne]

Vi skød også måneden i gang med manér i aftes, hvilket var en kæmpe fornøjelse, da der for tiden er langt imellem spiloplevelserne grundet for meget travlhed. Tegnene i sol og måne stod til en aflysning af den ugentlige spilaften, men heldigvis fik vi alligevel gennemført et to-spillers spil på en alternativ aften. Det var WW1-spillet An Attrition of Souls, der kom på bordet. Regel-kompleksiteten er lykkeligvis ikke ret høj ... men for mit vedkommende skal den heller ikke være meget højere, når det er den gode spiloplevelse, der skal vægtes. Og sådan en syntes jeg vi fik, selvom der naturligvis var en del regelopslag undervejs. Der blev slået masser af terningeslag undervejs og fronterne bølgede frem og tilbage. Alt i alt virkede det dog som om Tyskland og deres allierede havde oddsene imod sig og det afspejlede sig da også i udfaldet på spillet, der dog ikke blev afsluttet før tid. Et rigtig fint spil, der snart skal prøves igen og som det da også kunne være fristende at se om man skal prøve nogle af de mere avancerede regler, der indgår i regelhæftet. Men selv i den mest skrabede udgave syntes jeg bestemt, det var interessant.

[Neumann]

Eftermiddagen gik med først et spil Innovation, som jeg tabte stort, dernæst et spil Sort Fredag, som jeg til gengæld vandt - ret knebent.

Sort Fredag er et sjovt aktiespil, men først og fremmest et fungerende 2-spillerspil, fordi mappe-posen fungerer som et uregerlligt marked men dog med sandsynlige udfald. Der er nogle kraftige afvigelser fra virkelighedens aktiemarked:

1. Det gælder om at time sin udgang fra markedet, for det vil crashe
2. Der er en hård grænse for, hvor meget man kan låne
3. Man kan ikke realisere sine metalværdier

Resten af spillet er såmænd fornuftigt nok. Det gælder om at købe de undervurderede aktiver, og "aktivere" dem op i værdi - dernæst konstatere, at nu er de aktiver overvurderede, og så dumpe dem

[Frouvne]

I eftermiddags havde vi gæster og vores Le Passe-Trappe stod fremme, hvilket der blev spurgt ind til. Så efter bespisningen blev spillet pakket ud og så blev der ellers spillet på kryds og tværs. Selv min gamle mor blev grebet af det og spillede flere spil. Efter gæsterne var gået nød vi roen og spillede først et spil Pandemic, som vi følte vi havde fuld styr på. Vi vandt da også, men vi kunne godt afslutningsvis se, at vi kun havde nogle få runder tilbage til at afsluttet spillet i, så vi var undervejs nok lidt mere selvsikre end der reelt var belæg for. Herefter spillede vi et par spil The Game, hvor vi ikke havde så meget held i sprøjten, da der kun kom nogle få 10-er hop. Så begge spil sluttede med, at vi samlet sad med tre kort på vores hænder.

[Gunness]

Efter at Gud, hvermand og deres bedstemor allerede har spillet Ark Nova, var det rart at kunne låne til (spritnyt) eksemplar fra biblioteket og se, hvad al hypen går ud på. Både Maibritt og jeg var ret begejstrede over det. Mekanismen med at rotere sine actionkort fungerer godt og enkelt, og når vi nu har fået nogenlunde styr på ikonografien, burde spillet også glide noget lettere.
Spillet føles mere taktisk end strategisk, hvilket overraskede mig lidt, men der er heldigvis stadig masser af svære valg undervejs.

Mine største anker er det noget søvndyssende grafiske udtryk - og at der gerne måtte være mere interaktion. Spillet minder lidt om Terraforming Mars, som jeg trods alt foretrækker og også synes er mere elegant. Så at det her nu er nr. 4 på BGG imponerer mig alligevel.

[Frouvne]

Endnu en gang måtte en spilaften gennemføres med en reduceret flok. Det betød til gengæld at vi igen kunne få An Attrition of Souls på bordet. Og det var rigtig rart, at der ikke nåede at gå længere tid imellem vores to første spil. Vi havde spillet en lille detalje forkert i første spil, som vi kunne rette op på i dette spil og efter at have gransket reglerne relativt intensivt følte vi os rimeligt sikre på, at vi nu har spillet det korrekt. Denne gang var det modsat sidst tyskerne, der trak det lange strå, hvilket nok var rigtig godt for spillets fremtid, da vi sidst havde en fornemmelse af, at de var i en meget håbløs sitution.

[Jonezy]

Efter at Gud, hvermand og deres bedstemor allerede har spillet Ark Nova, var det rart at kunne låne til (spritnyt) eksemplar fra biblioteket og se, hvad al hypen går ud på. Både Maibritt og jeg var ret begejstrede over det. Mekanismen med at rotere sine actionkort fungerer godt og enkelt, og når vi nu har fået nogenlunde styr på ikonografien, burde spillet også glide noget lettere.
Spillet føles mere taktisk end strategisk, hvilket overraskede mig lidt, men der er heldigvis stadig masser af svære valg undervejs.

Mine største anker er det noget søvndyssende grafiske udtryk - og at der gerne måtte være mere interaktion. Spillet minder lidt om Terraforming Mars, som jeg trods alt foretrækker og også synes er mere elegant. Så at det her nu er nr. 4 på BGG imponerer mig alligevel.

Det er sjovt med Ark Nova. Det er blevet til min go-to heavy euro. Tror temaet har meget at gøre med det, men elsker også at finde synergier i de kort man får fat i og tile-laying elementet med at bygge din zoo. Action mekanismen med at aktioner bliver bedre jo længere du venter med at bruge dem er også en god og interessant twist. Så måske det egentlig bare er, at hele pakken af mekanismer hænger ret godt sammen og spillet har et tema som jeg bare elsker. Synes det grafiske udtryk er velfungerende og billederne af de forskellige dyr giver mig lyst til at se en dyre dokumentar eller selv tage en tur i zoo. Jeg er ret stor fan og ret sikker på at Ark Nova forsat bliver mit go-to spil, når det skal være lidt mere langt og crunchy.

[Gunness]

Onsdag fik jeg lokket familien til Photosynthesis, som jeg egentlig godt kan lide, selv om jeg sagtens kan se svaghederne i designet. Skyggemekanismen er overraskende intuitiv og vanskelig at håndtere (det, der er en stor fordel for dig i én runde, kan blive en kæmpe ulempe nogle runder senere) - men det er svært at lave en plan for noget som helst, fordi brættet ændrer sig hele tiden. Bør max spilles med tre.

Jf. Jons post fik jeg spillet Ark Nova med en kammerat i lørdags - jeg havde spillet det før, det havde han ikke. Det gled væsentligt nemmere denne gang, og jeg fik løst op for arbejdere og opgraderet actions på en noget mere velovervejet måde.
Som kæmpefan af naturprogrammer i almindelighed og David Attenborough i særdeleshed er jeg helt solgt på temaet - men sorry, pænt er det ikke i min verden. Velfungerende, det kan vi godt mødes om
Jeg er lidt spændt på, hvor meget vi kan få banket spilletiden ned, for jeg synes stadig, at det bliver lidt langt ift. indholdet, men det kan jo ændre sig.

I går fik kone, søn og jeg prøvet The Light in the Mist, et puzzle-/escape room-agtigt spil fra designeren af The Emerald Flame. Jeg har haft sidstnævnte stående i et stykke tid, men ikke lige fundet lejligheden til at tage det i brug. TLitM er langt mere kompakt og lettere at gå til. Komponenterne er 78 tarotkort med puzzles, der referer til hinanden på kryds og tværs, og et historiehæfte, der binder det hele sammen. Vi var alle tre godt underholdt.

[Frouvne]

Til aften blev der spillet lidt med familiens yngste inden hun skulle i seng. Jeg spillede med i to af spillene. Det første var Mr. Jack, hvor vi spillede sammen mod Helle. Det gik overraskende godt og endda også overraskende hurtigt. Normalt er det mig der kvajer mig i det første spil, når vi lige skal ind i rytmen igen, men i dette spil trak vi det længste strå og havde ham indkredset og fik ham fanget allerede i tredje runde. Derefter spillede jeg sammen med familiens yngste i et spil Can't Stop. Det tror jeg, vi kan få meget glæde af nu, hvor hun lige er blevet syv år. Og vi havde i hvert tilfælde et underholdende spil, som vi desværre tabte. Men det skal der jo også være plads til!

Da den yngste blev puttet fandt jeg mit eksemplar af Resist! frem og fik spillet mig igennem det første spil med regelhæftet indenfor rækkevidde. Det prægede selvfølgelig oplevelsen, at det var første famlende spil og jeg har da også en fornemmelse af, at det nok skal blive sjovere. Desværre er min fornemmelse også, at det nok ikke kommer til at blive helt så sjovt, som jeg havde håbet. Jeg lod mig nok forblænde af, at David Thompson (I) stod som med-designer. Jeg skulle nok i stedet have hæftet mig ved, at der var flere andre navne, der ligeledes figurerede på listen over designere.

[Frouvne]

Onsdag eftermiddag havde datteren legekammerat på besøg, der blev inviteret til at spille Can't Stop. Vi hjalp hver sin spiller og da børnene forlod bordet fortsatte vi voksne med et par spil. Jeg tænker stadig, at det er et fint spil, så det forbliver i samlingen i hvert tilfælde til den yngste er vokset fra det.

Om aftenen lykkedes det os at gennemføre en spilaften med fuld besætning. Det var Praga Caput Regni, der kom på bordet. Et spil jeg længe har tænkt, det kunne være interessant at prøve. Førstehåndsindtrykket er ærlig talt noget rodet ... og det grafiske udtryk er i den grad med til at skabe dette billede. Bevares der er også mange små detaljer, men ikke værre end i så mange andre spil. Jeg følte mig godt underholdt. Spillet kom for mig til at føles meget taktisk, hvilket jeg faktisk ikke tænker det er. Men jeg manglede klart et overblik. Syntes til gengæld ikke det var så svært at få øje på ting, der trods alt førte en i den rigtige retning. Nok ikke et spil, jeg kunne finde på at erhverve mig, men kom det snart på bordet igen, ville jeg ikke takke nej.

[Frouvne]

Dagen er startet med et spil Mr. Jack. Derefter meldte min datter sig til at prøve Roll Camera!: The Filmmaking Board Game med mig. Vi spillede med en enkelt fælles karakter og det fungerede faktisk rigtig fint selvom jeg kun havde set en regelvideo og bladret lidt regelhæftet. Jeg tror, vi spillede forkert hvornår man får point for manuskriptet, men med et par målrettede regelopslag tror jeg, vi er fuldkommen klar til at kunne gentage successen med endnu et spil.

[Frouvne]

Til aften blev det til et enkelt spil An Attrition of Souls ... og så var det ikke en gang på den officielle spilaften. Selve spillet - inklusive en hurtig gennemgang af nogle af reglerne - tog ikke meget mere end to timer. Det blev også den hurtigste afslutning jeg endnu har været udsat for ... og den faldt ikke ud til min fordel. Efterfølgende har jeg dog svært ved at se, hvad jeg skulle have gjort markant anderledes. Men måske er det også bare svært at vende udviklingen, når først det begynder at gå galt. Men det var nu fedt at få spillet på bordet og jeg tænker også, at der ikke kan gå så lang tid inden der skal kigges lidt på de udvidede regler og der skal forsøges med et tilvalg af dele deraf.

[Frouvne]

På den ugentlige spilaften fik vi genspillet hovedspillet fra sidste uge: Praga Caput Regni. Der er mange gode ting at sige om spillet, men hvor er det grafiske design dog noget juks. For mange detaljer og farver gør det svært at overskue spillepladen, når man har to hjul til spillets to hovedressourcer kunne det være praktisk at de skulle drejes i samme retning, når man forøger dem, når man har to tracks, der afbilleder hvad man får bygget virker det unødvendigt, at de er spejlinger af hinden, så man forøger i hver sin retning, det virker fjollet at man placerer 3D-tracks, så man ikke kan komme til dele af victory-tracket uden at en person skal om på bagsiden af spilbrættet etc. Funktionaliteten er simpelthen for ringe efter min mening. Når det så kombineres med at der måske nok kunne skrabes et par mekanismer af uden at det gjorde noget, så er det egentlig meget imponerende at spillet trods alt efterlader et rigtig positivt indtryk.

Aftenen blev afsluttet med For Sale ... og en halv times venten på busholdepladsen.

[Frouvne]

For et par dage siden fik vi prøvet San Francisco for første gang. Det fungerede ikke imponerende godt. En del skyldes nok at det var vort første spil og så følte jeg heller ikke det var optimeret for to. Men det var et lidt kedeligt første forsøg og der skal ske noget helt andet næste gang det bliver prøvet, hvis det skal blive i samlingen.

I dag spillede vi et par spil Schotten Totten og så fik jeg listet Marvel: Remix på bordet. Jeg følte det var lidt mere uoverskueligt end Fantasy Realms... men det skal også have en chance til.