Hvad har du spillet i dag? Januar 2023

[Frouvne]

Nyt år, ny måned ... vi er så småt kommet i gang igen!

På årets første dag har vi så småt gjort os klar til at genoptage hverdagen i morgen. Men det er da blevet til et par spil Sea Salt & Paper, et spil The Quacks of Quedlinburg og endelig et spil The Ravens of Thri Sahashri.

[Gunness]

Vi tog endnu en omgang Comanauts i går, denne gang også assisteret af vores søn. Missionen startede midt under en antikrigsdemonstration ved Washington D.C., der endte i sammenstød med politiet - via en platformsspilverden, som vores hovedperson havde spillet meget som ung, og endelig til en tilsyneladende rolig cafetur, der pludselig blev afbrudt af et kæmpe tentakelmonster, der var ved at smadre en bro.
Vi fik nedkæmpet uhyret i allersidste sekund, med lidt hiv og sving og fik tørret sveden af panden.

Den yngste var også meget optaget af spillet, selv om der var lurende frustration over nogle uheld undervejs. Den overordnede historie bokser med en masse tunge emner - hvert af spillets "universer" tager udgangspunkt i en negativ følelse (frygt, fortrydelse, selvoptagethed etc.) og bygger sit narrativ og sine enkeltbaner om om det - og det lykkes faktisk at gøre det på en medrivende måde, så man både er underholdt og også får lidt at tænke over.

[Frouvne]

I aftes havde vi fornøjelsen af at spille Capital Lux 2: Generations, som jeg overhovedet ikke havde hørt om på forhånd. Det var virkelig et forfriskende indslag af den slags, hvor alle ustandseligt forsøger at optimere deres egen situation og at spænde ben for modstanderne ... og ikke nødvendigvis i den rækkefølge! Spillet var også tilpas kort til at vi tog tre spil i træk.

Bagefter var det tid til PARKS, som det endnu ikke var lykkedes mig at få spillet. Det er svært at sige noget dårligt om spillet. Det fungerede og var ganske underholdende. Det var nok også mindst en fjerdedel for langt. Men flot var det.

Første spil Flashback: Zombie Kidz med min datter var en stor fornøjelse. Vi har spillet det oprindelige Zombie Kidz rigtig mange gange. Det her var dog noget helt andet. Der bliver taget udgangspunkt i et billede af en situation og man har så muligheden for at skifte perspektiv til personer/zombier/dyr/overvågningskameraer etc., der indgår i billedet og på den måde dykke dybere og dybere ned i hvad der egentlig skete i et bestemt øjeblik. Undervejs præsenteres man for et antal spørgsmål, man gerne skal kunne besvare, når man fuldkommen har afsøgt billedet og undervejs dukker der andre overraskelser op. Vi havde en fabelagtig oplevelse, hvor vi analyserede, hvad der skete. Super originalt.

[Gunness]

^Parks er toplækkert produceret og med de her superflotte plakater (fra 59 Parks - så det kan de ikke helt tage æren for ). Jeg vil ønske, at der var bare lidt mere i spillet - men hvis man går efter en tilbagelænet oplevelse a la Tokaido, bliver man ikke skuffet.

I går fik jeg lokket fruen til Cryo - og da det ikke var så længe siden, jeg havde spillet det, lå reglerne nogenlunde præsent. Jeg hev en kneben sejr i land, men der er heller ikke mange træk at gøre godt med, så man skal virkelig ikke spilde tiden. Jeg vil tro, at det kræver nogle yderligere spil for virkelig at "låse" spillet op.
Bagefter var vores søn med på noget pap, bare det ikke var for langt, så jeg støvede Eight-Minute Empire: Legends af. Det er nu hyggeligt. Jeg har aldrig rigtig fået taget Lost Lands-udvidelsen i brug, så det skal der gøres noget ved.

[Frouvne]

Vi har haft en fredelig søndag. Ind imellem praktiske gøremål er det blevet tid til tre spil Sea Salt & Paper, at få lært min datter at spille Splendor og dermed et par spil af det og endelig at nå et kapitel dybere ind i Flashback: Zombie Kidz. Jeg ved ikke om vi valgte en bedre rute i første kapitel, men i hvert tilfælde virkede historien ikke nær så velfortalt i andet kapitel. Men vi fik rede på den og uden frustrationer. Så endnu en fin oplevelse og vi glæder os helt klart til næste spil.

[Frouvne]

Vi fortsætter naturligvis med at have Sea Salt & Paper på programmet hjemme hos os. Men i aftes var det spilgruppen der var på besøg og dermed var der lejlighed til at få prøvet Carnegie. Jeg skal blankt erkende, at jeg har fået oparbejdet høje forventninger de seneste uger og de blev ikke helt indfriet grundet mit håbløse spil. Men jeg er ikke i tvivl om, at det var mig og ikke spillet der fejlede. Lige nu er jeg fuldkommen i vildrede med hvordan en strategi skal se ud; der er ingen tvivl i mit sind om, at man er nødt til at specialisere sig. Men hvor meget. For man er jo også nødt til at lave noget meningsfuldt, når de andre vælger aktion. Så der er noget med spillets flow jeg simpelthen ikke fik fat i i første omgang. Men så må man jo op på hesten igen!

[Gunness]

Du må gerne sige lidt mere om Carnegie - jeg kiggede meget på det, mens det var på Kickstarter, men tænkte ikke, at jeg ville få det på bordet.

[Stony]

Jeg var med ved førnævnte omgang Carnegie, og jeg kan da lige smide et par strøtanker fra min hånd.

Kompleksitet og måske også tema gør at det ligger i den nørdede ende af hobbyen. Det er for folk der godt kan lide at gruble over tingene, og ikke et spil der "bare" er et samlingspunkt. Ikke et ondt ord om selskabsspil og de lettere spil. De har afgjort deres berettigelse, men Carnegie har en helt anden målgruppe. Og det fører til min første delkonklusion. Det er et spil jeg gerne spiller igen, men ikke et jeg behøver at eje. Jeg tænker der vil være alt for langt imellem situationer, hvor det vil være et spil jeg hiver frem og foreslår. Og jeg gider ikke have flere spil der kun står på hylden.

Jeg tror at jeg deler Allans oplevelse. Det var lidt en øvelse i frustrations-mitigering. Og vel at mærke ofte frustrationer jeg selv var skyld i. Men det tænker jeg - i hvert fald for mit eget vedkommende - skyldes et manglende overblik. Overblik for hvad det er jeg har brug for, for at kunne gøre det jeg godt kunne tænke mig at gøre. Det blev meget taktisk, hvor jeg på den korte bane kiggede på hvilke ressourcer jeg sad med, og hvilke handlinger jeg kunne udføre med dem. Med et øget overblik vil jeg forventeligt kunne træde et trin tilbage, og ikke nødvendigvis vælge den oplagte handling, men tage den knapt så oplagte, fordi det vil kunne hjælpe mig om to ture. Overblik til at kunne skæve til de andre spillerplader, og lidt Puerto Rico agtigt vælge den handling de ikke kan få ret meget ud af lige nu, samt kunne gennemskue om det er værd at gå efter, eller om de forventeligt alligevel får det smidt i skødet i en af de følgende ture. Overblik hos modstanderne til at de kan lave mere målrettede valg. Overskud hos mig selv til at kunne genkende deres valg og den retning de vælger at gå i, så jeg kan tilpasse mine egne valg og undgå at træde ind i et kapløb om de ting de tilsyneladende også går efter.
Og så skal jeg nok stoppe, inden det bliver for spekulativt. Jeg er endnu ikke sikker på Carnegie er et spil der tilbyder de muligheder. Men hvis de var der, var det i hvert fald ikke noget vi formåede at praktisere i den første gennemspilning. Men jeg tænker spillet har potentiale.

Og det bringer mig til en anden delkonklusion, som egentlig ikke har med Carnegie at gøre, men det fik mig til at tænke over. Jeg tror et spil, når det har en tilstrækkelig kompleksitet til at det er svært at få hovedet helt omkring i første forsøg, vil have godt af lidt fælles efterrationalisering eller analyse. En snak om bordet omkring hvad man opdagede fungerede godt sammen med hvad, og hvordan det måske kan hægtes op på en decideret strategi. Den slags snak. Den vil nok blive lidt famlende efter blot en enkelt gennemspilning, men kan måske være med til at holde gang i lysten til at give spillet et skud mere. For med det enorme udvalg af spil, og de mange spil der i forvejen står på hylden og venter på at spille spillet første gang, så har jeg i hvert fald været slem til at forkaste et spil efter første gennemspilning, fordi det ikke gav mig en tilfredsstillende oplevelse. Og den tilfredsstillende oplevelse kan være svær at opnå, hvis min glæde ved et spil udspringer af følelsen af overblik, evnen til at forme en strategi, og lave de bedste taktiske tilpasninger til strategien, når modstanderen foretager sig noget der obstruerer mine muligheder.

Jeg tror der er mange spil der - lidt ufortjent - er blevet fejet til side på den konto.

Det får mig til at tænke på, at hvis de lidt komplekse spil der stadig står uspillet på hylden, hver især bør prøves mindst.... tre gange... Så er det helt godnat at jeg sidder og kigger efter nye spil. Jeg har spil nok til de næste par år allerede.

[Frouvne]

Du må gerne sige lidt mere om Carnegie - jeg kiggede meget på det, mens det var på Kickstarter, men tænkte ikke, at jeg ville få det på bordet.

Nu har Steen jo leveret et længere svar, så jeg tænker, du må spørge nærmere ind, hvis der er noget mere specifikt, du gerne vil vide noget om.

Den tyngde det har på BGG syntes jeg ikke rigtig man føler, når man først har spillet et par runder. For mig at se er det så elegant i sine mekanikker og ikonografien tydelig nok til, at det meste forløber gnidningsfrit. Den del der nok stadig rumsterer i min hjerne er at få styr på hvor hhv. taktisk eller strategisk det er. For som Stony rigtigt nok skriver føles det i hvert tilfælde til tider ret taktisk f.eks. når man skal sørge for at få bragt sine arbejdere i position til de kommende runder, både som forberedelse til egne ture men også for at kunne gøre noget meningsfyldt, når ens modspillere vælger en aktion, der ikke umiddelbart er den, man selv er mest interesseret i.

Her til formiddag har jeg spillet et solo-spil og det var en rigtig god oplevelse. Det tog lige under en time og bot'en er ret ukompliceret og formår alligevel at komme på tværs af på en måde, så man løbende må justere sit spil. I modsætning til mit første spil nåede jeg også at få oplevelsen af at have rigeligt med ressourcer og arbejdere i de sidste runder.

[Gunness]

Tak for tilbagemeldingen, begge to. Som Steen er inde på, er det tydeligvis et spil, der kræver en vis tidsmæssig investering for at få et ordentligt udbytte. Så selv om det ser voldsomt interessant ud, er det nok godt, at jeg styrede uden om i første omgang.

Også god pointe med at lave en efterfølgende analyse, for ja, første spil er typisk meget famlende, og det er jo trist, hvis det betyder, at spillet efterfølgende bare bliver hyldefyld.

[Frouvne]

[...] det tydeligvis et spil, der kræver en vis tidsmæssig investering for at få et ordentligt udbytte. [...]

Det er et spil, der ved første øjekast godt kan virke en smule intimiderende. Men det er ikke kompliceret, vil jeg mene. Jeg tror, at vi alle tre er meget bedre klædt på, hvis vi skulle finde på at få det på bordet igen snart. At få det hele til at gå op i en højere enhed, når man spiller det, vil nok både kræve erfaring, overblik og lidt held med timingen i.f.t. hvornår ens modspillere vælger de forskellige aktioner. Skulle du have lyst til at få en introduktion, står jeg gerne til rådighed. Tror dog også det er et spil der vil vinde ved at man får spillet to spil indenfor en overskuelig tidsperiode. Hvis man spiller to mand tænker jeg også godt man ville kunne nå det på en aften, når den ene kender reglerne.

[Frouvne]

... og så blev det faktisk til endnu et spil Carnegie, da Helle tilbød at spille det med mig. Og det siger man jo ikke nej til. Dejligt hurtigt at få et par spil under bæltet. Jeg syntes, jeg har oplevet væsentlig mere flow i mit spil efter det første spil. Det betyder ikke, at man ikke ind imellem bliver fanget på det forkerte ben. Men det tror jeg heller ikke man kan undgå; man kan ikke hele tiden have råd til donationer og hele tiden have sat op til alle aktioner. Men man kan i hvert tilfælde gøre det bedre end i mit første spil!

[Frouvne]

Til formiddag fik jeg spillet det tredje kapitel i Flashback: Zombie Kidz. Jeg var nok mere forelsket i det første kapitel end i de to efterfølgende. Men det har været solid underholdning og familiens yngste har været meget optaget af det. Jeg tror, vi er igennem grundhistorien nu. Som jeg har forstået det har vi endnu tre spil til gode, hvor vi bl.a. vil genbruge de allerede brugte kort. Så jeg tænker, vi har fået rigtig god valuta for pengene.

Vi fandt det gamle The Lord of the Rings fra år 2000 frem. Det er jo ren nostalgi. Grafisk tror jeg ikke man havde valgt den vej i dag, men mekanisk virker det stadig. Fin oplevelse selvom vi alle blev dræbt, da vi var kommet ind i Mordor.

Og så har vi naturligvis spillet et par spil Sea Salt & Paper, som jeg lige nu er lidt træt af fordi jeg har tabt disse spil som jeg syntes, jeg burde have vundet. Men det kommer nok snart på bordet igen.

[Frouvne]

Vi startede dagen med et par spil Sea Salt & Paper og det bliver nok også de sidste for en stund. Med 70+ spil siden vi fik det for en måned siden er jeg kørt træt i det for nu. Så nu blev det pakket væk og noget nyt kom frem.

I løbet af eftermiddagen hyggede vi os med et par spil The Quacks of Quedlinburg. Det har egentlig overrasket mig. Da jeg prøvede det for første gang for nogle år siden forestillede jeg mig ikke, at det var et spil, vi ville komme til at eje. Nu kom det så alligevel ind ad døren ad anden vej og så kan jeg da godt se at det er et fint hygge-spil, der går rimelig hurtigt, når man er to spillere, der har prøvet det nogle gange før. Og så er der en vis tilfredsstillelse, når det hele bare går op i en højere enhed.

Da der var faldet ro over resten af familien her til aften satte jeg Carnegie op på spisebordet og tog et spil mod botten, Andrew. Den fungerer altså rigtig godt. Faktisk en lille smule for godt for han vandt 149 - 140.

[Gunness]

70 spil - så er der da også valuta for pengene!

En kammerat var forbi går for at introducere familien og mig til Kramer & Kieslings The Palaces of Carrara (2nd edition), der vist stadig er nogenlunde nyt i butikkerne. Det er, som navnet antyder, en opgraderet udgave af 2012-spillet af samme navn.
Som spiller skal man bygge bygninger af marmor forskellige steder i Italien. Allerede her må jeg indrømme, at jeg er lidt chokeret over, at der ikke følger brikker af ægte marmor med. Det er virkelig gået ned ad bakke for crowdfunding.



Nå, det var en sidebemærkning. Spillets ene grundmekanisme er et hjul med marmorbrikker i forskellige farver. Ved at rotere hjulet, påvirker man priserne på brikkerne, men er samtidig med til at gøre brikkerne billigere for modspillerne. Samtidig har man et antal gange, man kan vælge at udløse en scoringsrunde. Det er der en væsentlig timing i, for når man gør det, har alle andre spillere også mulighed for at score, men de enkelte områder i spillet kan kun scores én gang hver, så man vil gerne presse dem ud i at score på et dårligt tidspunkt.
I den nye udgave er bygget to ekstra mekanismer på, som giver ekstra muligheder for at få point, men ellers er der faktisk ikke ændret det store.

PoC er indbegrebet af et tysk spil. Knastørt i udførelsen, småkedeligt tema, men det fungerer ganske udmærket. Jeg har aldrig prøvet originalen, men de nye mekanismer tilføjer minimalt af nye regler, men et ekstra niveau af overvejelser. Jeg ser ingen grund til ikke at tage dem med.
Genudgivelser af ældre spil er "all the rage" i disse år, og det forstår man - det er velafprøvede titler, der ikke har brug for 4 siders errata, men egentlig bare kan genudgives. Typisk med flottere komponenter - her ligner 2nd edition dog sin forgænger utroligt meget.
Hvorfor lige PoC er blevet udvalgt er jeg usikker på. Jeg spiller det gerne igen, men førsteindtryk er ikke, at det er noget, der for alvor skiller sig ud. Måske har jeg misset noget.

Aftenen blev sluttet af med en gang Calico, der endte meget tæt.