^@Taibi: Det er sjældent, at man hører "hjernerystelse" og "sammenstød med hund" i samme sætning, men godt, at du er ovenpå igen! Og ambitiøst så at starte med AN
@Zfire: Altid spændende at høre om anderledes spil, og de japanske titler er ikke nogen, jeg tit kommer i nærheden af. Og så spilles Knizia selvfølgelig bedst på japansk!
Et af mine nytårsforsætter var at få spillet
Vienna Connection, og ifølge kalenderen er det da også ved at være sidste udkald. Det er i samme serie som Detective: A Modern Crime Board Game. Spillet foregår i 1977, under den kolde krig - vi er sendt til Wien af CIA for at undersøge mordet på en britisk mand, der er blevet koblet til nogle forsvundne koder. Ved ankomsten til Wien kan man tage kontakt til den lokale CIA-afdeling, ligesom KGB er på banen og Rote Armee Fraktion også lurer i kulissen. Men hvad skal koderne bruges til, og hvorfor vil alle have fat på dem?
Præsentationen er virkeligt god. Spilmekanisk nærmer vi os Sherlock Holmes: Consulting Detective, med stakkevis af papirer og materialer, man kan undersøge. Man har også nogle meget sparsomme ressourcer, man kan bruge til diverse former for bestikkelse o.l. Tidsrammen er langt mere stram end i Sherlock, idet man hver gang man følger et nyt spor markerer på et af fire tracks, og når disse er fyldt ud, slutter spillet automatisk. Og der er en del flere clues at efterforske end der er tid til. Stilen føles meget autentisk, og der er lagt en masse arbejde i research og at gengive tidsbilledet på en realistisk måde. Stilen er kold, kynisk og ganske CIA-agtig, også når stakkels personer er blevet tortureret og myrdet.
Undervejs skal man løse nogle simple, matematiske puzzles, ligesom man kan løse div. kode-gåder, der giver adgang til ekstra info til de kommende af de i alt fire kapitler, spillet består af.
På godt og ondt er spillet mere "låst" end Sherlock, og man kan derfor ikke tage bestemte steder hen eller tale med bestemte personer, før man har fået et spor om det. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere råderum. Men som thrillerunderholdning til juledagene er det absolut godkendt.