Hvad har du spillet i dag? Juli 2024

[Jonezy]

Hvordan er gameplay ift TMB?

Det er svært at forklare kort. Main gameplayet handler jo stadig om små korte taktiske battles, men hvor man i TMB har fokus på hvilke terninger man bruger og hvornår, er det her meget mere placement taktik. I mellem battles opgraderer man sin gladiator camp med små stat ryk hos din helt eller med nye units, hvor man i TMB har fokus på at gøre din helt bedre ved at unlocke nye terninger.

Fortrækker stadig klart TMBs fokus på helte progression og de unikke skill terninger, men det her er bestemt heller ikke dumt. De små battles, som er mindre end i TMB er en god lille brain burner.

[Frouvne]

Er gået i gang med en Hoplomachus Victorum kampagne her i sommerferien. Gode førstehånds indtryk. Kvaliteten er jo through the roof med-Chip Theory og gameplayet med små meget taktiske battles er ret tilfredstillende. [...]

Jeg er lidt nysgerrig på om du også har spillet Hoplomachus: Remastered - altså med flere end én spiller - og hvordan det fungerer. Jeg læste reglerne til Hoplomachus Victorum og fik det spillet en enkelt gang, men fik ikke flow nok i spillet til at det blev rigtig sjovt. Det er jo ikke så overraskende, når man spiller et spil fra Chip Theory Games første gang. Men hvis det både kunne være sjovt som solo- og multiplayer-spil vil det jo nok være lidt mere motiverende for at få det i gang. Jeg har flere gange overvejet om jeg skal have spillene stående på hylden. Tænker aldrig de vil interessere mig lige så meget som Too Many Bones og så kribler det nok også umiddelbart mere i fingrene for at få gang i burncycle.

Vi spillede igen i dag Daybreak før morgenmaden. Og så blev det til yderligere tre spil til aften. Man kan godt fornemme, at vi er ved at få lidt rutine i det og flere af vores spil afsluttes nu allerede i tredje runde. Vi tabte dagens første spil og alle sejre er ikke lige overbevisende, men vi er nok ved at være klar til at tilføje et Challenge Card og se om vi også kan håndtere det.

[Jonezy]

Er gået i gang med en Hoplomachus Victorum kampagne her i sommerferien. Gode førstehånds indtryk. Kvaliteten er jo through the roof med-Chip Theory og gameplayet med små meget taktiske battles er ret tilfredstillende. [...]

Jeg er lidt nysgerrig på om du også har spillet Hoplomachus: Remastered - altså med flere end én spiller - og hvordan det fungerer. Jeg læste reglerne til Hoplomachus Victorum og fik det spillet en enkelt gang, men fik ikke flow nok i spillet til at det blev rigtig sjovt. Det er jo ikke så overraskende, når man spiller et spil fra Chip Theory Games første gang. Men hvis det både kunne være sjovt som solo- og multiplayer-spil vil det jo nok være lidt mere motiverende for at få det i gang. Jeg har flere gange overvejet om jeg skal have spillene stående på hylden. Tænker aldrig de vil interessere mig lige så meget som Too Many Bones og så kribler det nok også umiddelbart mere i fingrene for at få gang i burncycle.

Jeg har spillet en smule Remastered solo og et par kampe sammen med Tommy. Victorum er jeg kun lige startet på. Ligesom man ofte sagtens kan spille coop spil solo, tænker jeg egentlig at man også sagtens kan spille solo spil med i hvert fald 2 spillere, hvor man ser spillet som en puzzle man løser sammen.

Min umiddelbare tanke er, at TMB klart stadig er kongen med de sjove med asymmetriske gearlocs og alle de skønne unikke terninger. Det er stadig en sjovere puzzle. I forhold til Hoplomachus tænker jeg at Victorum mere er en keeper end Remastered, men Remastered har den fordel, at det er hurtigt at sætte op og komme i gang med noget taktisk dice chucking. Jeg ser begge Hoplomachus spil, som noget man spiller med max to spillere coop. Er ikke specielt nysgerrig på at prøve Remastered i competitive mode; der vil jeg hellere spille meget andet. Hoplomachus giver en helt anden flavor end TMB, og jeg beholder begge mine spil for nu, men kan sagtens forstå, hvis du overvejer at sende dem videre, og tror heller ikke, at du vil fortryde det. Slet ikke når Elder Scrolls dukker op og overtager vores gaming liv.

[Frouvne]

Er gået i gang med en Hoplomachus Victorum kampagne her i sommerferien. Gode førstehånds indtryk. Kvaliteten er jo through the roof med-Chip Theory og gameplayet med små meget taktiske battles er ret tilfredstillende. [...]

Jeg er lidt nysgerrig på om du også har spillet Hoplomachus: Remastered - altså med flere end én spiller - og hvordan det fungerer. Jeg læste reglerne til Hoplomachus Victorum og fik det spillet en enkelt gang, men fik ikke flow nok i spillet til at det blev rigtig sjovt. Det er jo ikke så overraskende, når man spiller et spil fra Chip Theory Games første gang. Men hvis det både kunne være sjovt som solo- og multiplayer-spil vil det jo nok være lidt mere motiverende for at få det i gang. Jeg har flere gange overvejet om jeg skal have spillene stående på hylden. Tænker aldrig de vil interessere mig lige så meget som Too Many Bones og så kribler det nok også umiddelbart mere i fingrene for at få gang i burncycle.

Jeg har spillet en smule Remastered solo og et par kampe sammen med Tommy. Victorum er jeg kun lige startet på. Ligesom man ofte sagtens kan spille coop spil solo, tænker jeg egentlig at man også sagtens kan spille solo spil med i hvert fald 2 spillere, hvor man ser spillet som en puzzle man løser sammen.

Min umiddelbare tanke er, at TMB klart stadig er kongen med de sjove med asymmetriske gearlocs og alle de skønne unikke terninger. Det er stadig en sjovere puzzle. I forhold til Hoplomachus tænker jeg at Victorum mere er en keeper end Remastered, men Remastered har den fordel, at det er hurtigt at sætte op og komme i gang med noget taktisk dice chucking. Jeg ser begge Hoplomachus spil, som noget man spiller med max to spillere coop. Er ikke specielt nysgerrig på at prøve Remastered i competitive mode; der vil jeg hellere spille meget andet. Hoplomachus giver en helt anden flavor end TMB, og jeg beholder begge mine spil for nu, men kan sagtens forstå, hvis du overvejer at sende dem videre, og tror heller ikke, at du vil fortryde det. Slet ikke når Elder Scrolls dukker op og overtager vores gaming liv.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at du har ret i at Too Many Bones selvfølgelig er i en klasse for sig. Jeg er spændt på om The Elder Scrolls: Betrayal of the Second Era kan gøre det rangen stridig. Jeg tror det nu ikke - men mindre kan også gøre det. Jeg kan godt se tiltrækningen ved at have Hoplomachus som et puzzle-spil. Men der har jeg egentlig større forventninger til burncycle, som jeg desværre bare har rigtig svært ved at tage mig sammen til at sætte mig ordentlig ind i. Jeg var mere tiltrukket af Hoplomachus for multiplayer-delen. Det kunne være et fedt tema til et spil. Spillede en smule Gladiator fra Avalon Hill for mange år siden men tænker at dette - når det først er under huden - kunne være lidt mere elegant og at komponenterne kunne hjælpe med at gøre det endnu mere tematisk. Tak for svaret. Jeg tænker ikke at jeg gør noget overilet i.f.t. at skaffe mig af med spillene, da der jo er nogle udvidelser på vej (Hoplomachus: Pandora's Box Expansions) som jeg i givet fald lige så godt kan slippe af med samtidig.

[Frouvne]

Søndag fik vi støvet et gammelt eksemplar af Verflixxt! kompakt af. Et på alle måder småt spil - men et fint et af slagsen. Om aftenen kom Daybreak igen på bordet. Vi spillede to spil, hvor det i begge spil virkede som om vi havde fin kontrol over det meste. Vi tabte alligevel det første spil, da flere krise-kort i træk trykkede på vores svageste punkt.

[Jonezy]

Tegneserie drengene var på besøg i går (det betyder som regel masser af terninge rul, lydeffekter og dril).

Jeg købte Marvel United i vinters efter at set næsten samtlige Dice Tower folk have det i toppen af deres All Time Top 100 spil. Kunne godt lide ideen om et hurtigt co-op spil med nuttede minis, men havde prøvet det en enkelt gang og bare tænkt at det bare var hæderligt. Nu skulle det stå sin test med drengene, og det gjorde det. Vi hyggede virkelig med det og nåede 4 spil på 2 timer, hvor vi fik nedlagt alle grundboksens tre bosser. Problemet er nu at CMON kommer med DC United på Gamefound lige om lidt...

Så var det Zombicide tid. Vi spillede videre i den kampagne udgave, som Washington Z.C udvidelsen fra Zombicide 2nd tilbyder. Vi klarede 3 missioner i Det Hvide Hus, hvor vi pløkkede og hakkede uanede mængder zombies, reddede præsidenten og slap igennem med kun enkelte skrammer. Som altid en fornøjelse at slynge terninger med drengene.

Det var blevet halv sent og en af gutterne tog hjem, men vi tog stadig et lille intro spil af Marvel Zombies. Rigtig fin variant af Zombicide med superhelte og superkræfter, så man slap for den evige jagt efter de bedste våben. Jeg har selv Zombicide Invader, og det er heldigvis for mig stadig min favorit version af systemet.

Skøn dag.

[Frouvne]

Til eftermiddag spillede vi to spil Daybreak. Med to spillere skal man spille USA og Kina. For at skrue sværhedsgraden lidt op og for også at få nogle af de andre lande i spil aftalte vi at prøve at spille Kina og Majority World som formentlig er de to sværeste. Inden vi gik i gang endte vi med at blive enige om at tage et kort ekstra per runde, da vi godt kunne se at det nok ellers blev forsvært. Det gjorde det nu alligevel. Alt kom ud af kontrol helt fra start og endte også rimelig hurtigt. Bagefter prøvede vi i stedet Majority World kombineret med Europa og uden nogle ekstra kort. Det gik langt bedre, da Europa kunne sørge for gratis at understøtte hele energibehovet for Majority World. Vi nåede at komme ud af den onde cirkel men vi endte alligevel at tabe, da vi fik marginalt for meget social uro.

[Jonezy]

Var tilbage i det mere crunchy brætspils euro land i dag, da jeg var hos Jesper og tage endnu en dyst i IKI med udvidelsen Akebono.

Vi havde spillet en regel forkert i sidste uge, så det var noget nemmere at pensionere sine folk, så i dag spillede vi rigtigt og det blev en noget mere crunchy og tight oplevelse. Jeg bøvlede virkelig med min timing og havde aldrig penge nok eller de rigtige ressourcer, når jeg skulle bruge dem (følelsen vi alle kender fra en god crunchy euro ), samtidigt med at Jesper skovlede ressourcer ind. Men så gik han i stå og kunne ikke rigtig bruge sit overflod til det helt store og min hosten og hakken fik alligevel skrabet point nok sammen til en sejr. Nogle (læs Jesper) vil nok påstå, at der blev whinet lige lovlig meget for the win...

Kan ikke finde ud af hvor jeg lander med IKI, men det er i hvert fald en solid crunchy euro med nogle originale ideer, hvis man er til den slags. Kan sagtens overtales til at spille igen, men jeg sidder heller ikke lige og scouter ebay for en billig kopi.

[Gunness]

Fruen og jeg har været to dage på Bornholm, og der har ikke været den store tid til bræt. Men jeg havde alligevel smidt Match of the Century i tasken.
Første spil var meget famlende, og jeg havde svært ved at greje brugen af de forskellige kort på den mest effektive måde. Men vi spillede nogenlunde lige op.

På færgen hjem i dag tog vi en omkamp, igen tæt, denne gang med modsat vinder.

Paolo Mori er en produktiv herre, og han har tidligere været omkring 2p-spil med bl.a. Blitzkrieg, der desværre ikke sagde mig det store. MotC gjorde et fint, første indtryk. Temaet virker på overfladen lidt tørt, men med et stramt regelsæt og muligheden for at gøre langsigtede ofre i de enkelte partier er der absolut potentiale

[Frouvne]

I dag er der et par spil, der ellers sjældent kommer frem, der fik lov til at få spil-tid. Jeg spillede et par spil Abracada...What? og Splendor og pigerne har spillet Mr. Jack.

[Frouvne]

Onsdag var vi på visit, hvor vi fik introduceret værterne for Abracada...What? Da vi kom hjem, kom Stony til den ugentlige spilaften, hvor Helle deltog, og her blev vi introduceret for The Light in the Mist. Det kan godt være, at det er noget dyrere end Exit-spillene, som det vel må siges at være sammenligneligt med, men det er også milevidt i en anden kategori. Komponenterne er langt mere robuste, illustrationerne er af en helt anden kaliber og alle puzzles er afstemt, så man kæmper med dem, men at man - indtil nu - lykkes med at finde vejen ind i dem og få dem løst. Efter min smag var der lige lovligt meget tekst - men da der er gjort noget for at stykke en historie sammen og det virker faktisk rigtig godt.

[Gunness]

^Jeg har tidligere skrevet en del om vores oplevelser med Light in the Mist - og helt enig, det er på et helt andet niveau end Exit. Og der er et fint udvalg af sværhedsgrader i opgaverne.
Teksten læses jo i vilkårlig rækkefølge, men formår alligevel at bygge en ret vedkommende historie op.

[Mikkel]

Jeg fik spillet Mosaic med udvidelsen "Wars and Disasters" - vi var fire spillere.

Udvidelsen gør absolut intet dårligt ved spiloplevelsen - dog er der endnu flere elementer at holde øje med, så lettere kaotisk på den gode måde!
Så jeg er glad for jeg smed penge efter den udvidelse.

Jeg har ikke en decideret top fem liste over spil jeg knuselsker, da det varierer meget. Men Mosaic er bestemt i toppen af den liste jeg så ikke har, for det er et spil jeg har lyst til at vende tilbage til igen og igen!

[Gunness]

Tak for reminderen - Mosaic har bare stået på hylden i lang tid, dog uden udvidelsen. Så det må jeg hellere få prøvet

[Mikkel]

Tak for reminderen - Mosaic har bare stået på hylden i lang tid, dog uden udvidelsen. Så det må jeg hellere få prøvet

Det er bare at komme i gang!