Hvad har du spillet i dag? Marts 2025

[Frouvne]

Lørdag havde vi en lang dag på farten, men inden vi hastede ud af døren, nåede vi da lige at få Eternal Decks på bordet efter at jeg havde brugt noget tid med regelhæftet. Og det var ikke overraskende en noget mere interessant oplevelse. Nu skal vi så have skruet lidt op for sværhedsgraden, så vi kan blive passende udfordret. Det tænker jeg bliver en smal sag, da vi startede på Beginner og der er opsætninger for både Standard, Expert og Pro. Oveni det kommer at vi kun har spillet spillet på Stage A, hvor der er helt op til Stage E, hvor hver Stage beskrives som værende meget forskellige. Så der er potentiale for underholdning langt ud i fremtiden.

[Gunness]

@Jon: godt gået! Man skal ikke underkende attraktionen i quizspil og UNO. Jeg forstår den ikke helt, men det gør jo tydeligvis mange glade

[Jonezy]

@Jon: godt gået! Man skal ikke underkende attraktionen i quizspil og UNO. Jeg forstår den ikke helt, men det gør jo tydeligvis mange glade

Tror bare det er en tryghedszone for mange. Og det er helt fair at andre kan finde stor fornøjelse i disse spil, bare jeg kan få lov til at takke nej tak.

[Frouvne]

Søndag bød på syv spil Eternal Decks, hvor vi gradvist gik op i sværhedsgrad. Vi endte de sidste spil på højeste sværhedsgrad i Stage A og spillet er blevet meget mere interessant. Nu skal det blive interessant at se, hvad der sker, når vi på et tidspunkt kaster os over Stage B. Vi har helt sikkert fundet et spil, der har fundet det helt rigtige hjem hos os! Dermed ikke sagt at det er et spil for alle. Det tror jeg ikke. Men det får noget nær en top-karakter fra mig.

[Gunness]

^Det kan da være, at du skal knytte et par ord på, hvad slags spil ED egentlig er?

Her står det sløjt til med spillene i øjeblikket. I mangel på bedre fandt jeg Black Sonata frem i søndags og traskede old London tyndt for at opspore Shakespeares muse. Efter tre spil og kun en enkelt sejr stoppede jeg, og så fik jeg min kone med på spøgen i går aftes. Her gik det bedre, og vi vandt i begge forsøg. Ja, det er et solospil, men det er jo også en puzzle, og den kan man sagtens løse i fællesskab.

Det er nogle år siden, jeg har prøvet det sidst, men det er godt udtænkt, og deduktionsopgaven i et regne ud, hvem musen er, er passende kringlet uden at være for svært. Der er lidt gambling i at gætte på, om hun går den ene vej eller den anden vej, og så har man jo heldigvis mulighed for at satse lidt en gang imellem.

[Jonezy]

Synes sagtens man skal spille solo spil som co-op. Faktisk gad jeg egentlig godt at spille Hoplomachus: Victorum med en makker, så man kunne ping ponge over strategien og beslutningerne.

[Frouvne]

^Det kan da være, at du skal knytte et par ord på, hvad slags spil ED egentlig er? [...]

Det er ikke det letteste spil at beskrive, men jeg skal gerne forsøge. Der er dog det forbehold, at vi i dag, hvor vi har spillet tre spil, netop har kastet os ud i Stage B (Ghost Town), hvor spillet går til Stage F. Og der kommer tydeligvis flere udfordringer undervejs, ligesom hver Stage kan spilles i fire forskellige sværhedsgrader. Eternal Decks er designet af japaneren Hiroken og uden at det i øvrigt på nogen måde minder om et andet af vores favoritspil fra samme del af verdenen, The Ravens of Thri Sahashri, så er det alligevel som om der er noget fælles DNA i disse to lidt skæve samarbejdsspil. Samtidig med at man samarbejder er der dog meget begrænset mulighed for at kommunikere. Hver spiller starter med fem kort med værdierne fra 1 til 5 i hver sin spillerfarve. (Er man to spillere får man yderligere to kort i de tiloversblevne spillerfarver.) Hver runde spiller man som hovedregel et kort i en af tre rækker. Det vil sige, at man efter fem (eller syv runder hvis man er to spillere) ikke har flere kort på hånden, hvis man ikke har anskaffet sig nogle flere og det er et kriterie for at have tabt. Nu kan man heldigvis få fat i flere kort, hvis man lykkes med at fylde en af de tre rækker ud med kort. Men når man lægger kort i disse rækker gælder der dels nogle generelle regler (to kort ved siden af hinanden må hverken have samme farve eller værdi) og så gælder der nogle specifikke regler for hver rækker, hvilket f.eks. kan være at kortene i rækkefølge skal have stigende/faldende værdi (eller væsentlig mere komplicerede regler). I og med at hver spiller udelukkende starter med kort i en farve er man til at begynde med nødt til på skift at spille kort i rækkerne. Lykkes man alligevel med at fylde rækken ud, slipper man et af de tre monstre der på Stage A er for enden løs. Når man gør det, får man otte kort man kan tilføje til sin stak af kort men man har samtidig åbnet op for en spell, der f.eks. kan betyde at kort med en eller flere bestemte værdier eller bestemte farver ikke må spilles. Ved at spille bestemte kortkombinationer kan disse spells ophæves ... men man har jo ikke så mange kort, så ofte kommer der blot flere og flere spells, der begrænser mulighederne for at spille kort. Da monsteret fyldte en plads op, er rækken man skal fylde med kort nu blevet et felt længere. Nogle gange ændres de specifikke regler for kortlægning sig samtidig med at rækken er blevet fyldt ud. Det hele er mere komplekst end som så og jeg holder mig f.eks. også fra en forklaring på hvordan man vinder. Men der er altså tale om et spil, hvor man hele tiden er nødt til at holde en fin balance imellem at arbejde for at erhverve sig kort imens man må overholde nogle placeringskrav der løbende har en tendens til at blive mere restriktive. Når man vælger hvilket monster man angriber ved man hvilken spell det vil slippe løs men også hvilke kort der vil indgå i det deck på otte kort det skjuler. Man ved dog ikke hvilken rækkefølge kortene ligger i og man er begrænset til kun at have tre kort på sin hånd, som man har meget begrænsede muligheder for at formidle information om til sin medspiller. Eternal Decks er et af de ganske få spil, der godt kunne ende med at få et 10-tal af mig på BGG. Men jeg tænker dog også at min beskrivelse ret tydeligt indikerer, at det er et spil som der formentlig er lige så mange der vil hade som der er folk, der vil elske det.

[Frouvne]

I aftes fik vi spillet os igennem de sidste kapitler af The Fellowship of the Ring: Trick-Taking Game. Om det var bedre end spillene i The Crew-serien ved jeg ikke. Det var et bedre tema, der var klistret på og man havde gjort mere for at det skulle skinne igennem. Det virkede dog ikke specielt godt for mig. Der var også lidt større variation i hvad man skulle opnå bl.a. takket være, at der hele tiden tilføjes nye kort.

[Gunness]

Tirsdag var den månedlige spilledag her i boligforeningen. Der var desværre ikke bud efter mit medbragte Vindication, så jeg landede på Renature i stedet. Jeg har prøvet det en enkelt gang før, men ikke med Valley-udvidelsen, der tilføjer en ny spilleplade samt svampe, der knytter områder sammen. Tight design af Kramer & Kiesling. Der er selvfølgelig en del held i den rækkefølge, man trækker dominobrikkerne i, men area control-elementet og afvejningen af her-og-nu-scoring kontra point til sidst giver anledning til nogle svære overvejelser.

Der var tid til overs, så vi tog en hurtig gang Azul plus to fillere, Mountain Goats (med en lille udvidelse) og Lure (med Deep Waters-udvidelse). Så mange expansions på én aften

[Andrea]

Vi havde et vennepar på besøg i dag, som heldigvis også har et fornuftigt forhold til tentakler, så vi fik muligheden for at prøve Cthulhu: Death may Die.

I modsætning til stort set alle andre Lovecraft-inspirerede spil, så tog regelforklaringen ikke flere timer men kunne klares på ca. en halv - kæmpe bonus!

Der er seks scenarier i spillet (som i øvrigt sagtens kan spilles flere gange), og da vi havde trukket nogle roller, gik vi i gang med det første. Og deeeet gik galt, da vi stadig var et godt stykke fra sejren. Så vi måtte naturligvis prøve én gang mere - denne gang scenarie to og med andre roller. Det blev en ret intens afslutning, men her lykkedes det os faktisk at vinde (kun én person nede og nr. to - der gav det dræbende slag - døde i det samme).

Det er et stemningsfuldt spil, og selvom man selvfølgelig kan være uheldig med terningerne, så synes jeg alligevel, at der er en vis balance i spillet. Og så er det heller ikke længere, end at man kan nå 2-3 scenarier i løbet af en eftermiddag

[Frouvne]

Så nåede vi også at få prøvet nana, der en overgang for nyligt blev meget omtalt. Jeg har hele tiden tænkt, at jeg ville have den originale udgave, men det viste sig at være lidt bøvlet og / eller dyrt, så jeg har ventet på at jeg skulle have fat i noget andet, så jeg kunne sprede bøvl og udgifter ud over flere titler. Min datter blev meget begejstret, hvorfor vi endte med at spille det fem gange i træk. Jeg selv var også rigtig fint underholdt. Det er selvfølgelig en lille filler og ikke mere - men en rigtig fin en af slagsen og som man vil kunne spille med mange forskellige spiller-typer. Selvfølgelig ville man kunne "nøjes" med at erhverve sig spillet i dets anden udgave - Trio - men jeg syntes godt nok de fine illustrationer er en del af fornøjelsen ved spillet.

[Gunness]

Efter en periode med lidt mange småspil havde vi fundet Unsettled frem lørdag.

Vi var på tredje mission på en ørkenplanet, der er hærget af permenent stormvejr. Som sædvanlig er det en kamp at overleve, men hvis man udnytter stormvejret kreativt, kan man også drage fordel af det.Vi fik bygget nogle kæmpe-ledere og suget energi ud af vinden, og ved at udnytte vores fælles robots evner og de forskellige evner, vi fik oparbejdet undervejs, fik vi lige akkurat kastet os ind i rumskibet i live.

Denne gang spillede vi med en lille udvidelse, der betyder, at man kan specialisere sig i bestemte videnskabs-discipliner. I stedet for bare at blive bedre til Robotics, Engineering og Chemistry kan man dykke ned i virkeligt nørdede emner som at bøje tyngdekraften (så spillerne kan "suges" til bestemte steder på kortet uden at skulle bruge movement). Nitten ved den tilgang er, at det netop er "i stedet for", og det er sjovt at være ekspert i intelligent planteliv - men ikke når man skal bruge en Engineering-ekspert til at bygge en kæmpe-pylon. Så uden at øge regelkompleksiteten får man nogle nye redskaber til sin rådighed, men man skal virkelig overveje, hvordan man bruger dem.

Nu vi havde spillet fremme, tog vi en mission mere søndag. Her var hele planeten ved at kollapse, og vores opgave var at flytte rundt på hele områder af spillepladen, hvilket gav nye, unikke udfordringer ift. ressourcer og at kunne hjælpe hinanden.

Vi har stadig kun set en lille del af, hvad spilsystemet har at byde på, og der er stadig en masse spændende planeter, der venter på at blive udforsket. Men jeg bliver igen og igen blæst bagover af designet. Narrativet er sjovt og engagerende. Plug-and-play-systemet med nye planeter tilfører vildt meget variation uden at kræve en masse nye regler hver gang. Inden for de enkelte planetsystemer føles missionerne både kreative og meget forskellige. Og selv om der er risiko for alfa-spillere, er det hver gang en fascinerende opgave at bruge de forskellige spilleres evner på den bedst mulige måde.

Dejligt med en "stor" spiloplevelse uden alt for komplekse regler eller lang spilletid.

[Frouvne]

[...] Vi har stadig kun set en lille del af, hvad spilsystemet har at byde på, og der er stadig en masse spændende planeter, der venter på at blive udforsket. Men jeg bliver igen og igen blæst bagover af designet. Narrativet er sjovt og engagerende. Plug-and-play-systemet med nye planeter tilfører vildt meget variation uden at kræve en masse nye regler hver gang. [...]

Jeg har stadig kun prøvet spillet den ene gang, du introducerede mig for det. Men der er ingen tvivl om, at det er et ekstremt originalt spil. Og ikke mindst den måde der fortælles historie på, er godt tænkt. Jeg troede (fejlagtigt!) at de mange spil med kæmpe-lange historiefortællinger lige ville være noget for mig. Men i praksis virker det alt for omstændeligt. Her formår man i stedet at skabe historien igennem det spillerne oplever.

[Gunness]

^Jeg har haft det på præcis samme måde - jeg var sikker på, at "dette spil har 200.000 ord i sine samlede tekster" var et godt salgsargument. Men de største oplevelser for mig ligger inden for emergent storytelling.

Og sjovt du nævner det netop nu, for min kammerat og jeg kom videre med Oathsworn i går. Og her er alle spillets kapitler delt op i to - først en historiedel, så et boss battle. Spillets nr. 9-placering på BGGs topliste over tematiske spil er ikke sådan at kimse af, og spillet føles da også tematisk. Men det har fået en del hug for, at historiedelen ikke føles vigtig nok, og det kan jeg godt skrive under på. Grundlæggende får man lidt bonus til den kommende kamp eller mister lidt energi, men det gør ikke det store fra eller til. Ergo skal historien kunne stå på egne ben, og det kan den da også mestendels. Men man ender alligevel med at sidde og lytte i det meste af en time, mens den får på alle fantasy-kliché-tangenterne, og mængden af valg er til at overse.

Oathsworn er bedre skrevet end meget andet, og og jeg tror egentlig kun, at det overgås af Aeon Trespass i tekstkvalitet (det er virkelig ikke alle brætforfattere, der er på vej mod en Pullitzer-pris ) Men det bliver stadig en lidt passiv oplevelse. Her tvinger sådan noget som Unsettled og Sherlock Holmes CD spillerne til at fylde hullerne i historien ud, og det gør oplevelsen mere engagerende.

I øvrigt gik kapitlet godt. Men kan godt mærke, at sværhedsgraden er ved at ryge op, og jeg synes ikke, at vores våben heeelt kan følge med. To af vores karakterer var døden nær, så vi endte med at tolke en uklar regel til vores fordel. Det skal jo stadig gerne være sjovt.

[Jonezy]

Nogle gange ser jeg Heavy Cardboard spille brætspil i stedet for at se en film. De spillede for nylig Le Havre, hvilket gav mig lyst til et gensyn, så da jeg foreslog det til Jesper til dagens brætspil var han også klar til et gensyn. Det var Jesper da så noget mere klar til end jeg, da jeg fik en ordentlig røvfuld.

Sidst jeg spillede denne klassiker var så i 2013 i følge BGG, så lidt over et årti siden, så det var vist meget godt at det blev støvet af. Jeg skal så tydeligvis øve mig, så mon ikke det kommer på bordet igen i nærmeste fremtid.