P.t. er min liste meget kort. I lang tid stod 1830 - Railroads and Robber Barons og Full Métal Planète på listen. De er blevet indlemmet i samlingen. Zendo var på listen for nogle år siden - selve spillet kom aldrig i hus, men det gjorde til gengæld så rigelige mængder af pyramider og de originale kort til Zendo, at jagten blev afblæst.
Det tætteste jeg kan komme på spil, der er på listen lige nu er: Domaine. Heldigvis et spil der er ganske almindeligt og som det vel endda er sandsynligt, man på et eller andet tidspunkt vil se i handlen igen. Så p.t. føler jeg ikke den store trang til at gøre noget overilet i jagten...
