Hvad har du spillet i dag? Maj 2008

[Kanzler]

Den største forandring i Carcassone - The Castle er at man bygger indenfor en bymur. Der er således begrænset plads at bygge på, hvilket gør det lidt mere trængt. Derudover kan man score nogle bonusbrikker undervejs i spillet, som kan give diverse fordele.

Personligt synes jeg også at en stor forskel er, at terrænet ikke længere behøver at passe, når man placerer tiles (med undtagelse af veje).

Ja det er rigtigt. Den glemte jeg lige. Det gør spillet endnu mere konfronterende da man næsten altid kan lægge en brik og dermed genere modstanderen, og som du skriver kun behøver at tage hensyn til vejene.

[Frouvne]

Den ugentlige spilaften i aftes blev indledt med et spil Beowulf: The Legend. Første gang vi prøvede spillet var det med tre spillere og denne gang med fire. En ekstra spiller gjorde bestemt ikke spillet ringere og jeg vil se meget frem til også at få det prøvet med fem spillere. Det virkede som om, spillet vækker lidt forskellige typer af følelser i vor spilgruppe - hos mig har det fået en meget positiv modtagelse. Jeg kan godt forstå, hvis man kan have problemer med risk management-delen. Det er til gengæld nok en del af forklaringen på, at jeg rigtig godt kan lide spillet. Bevares, det er måske ikke Reiner Knizias største spil, men i mine øjne ser det absolut ud til at være et af de bedre i den mellemtunge kategori.

Her efter kom en gammel klassiker på bordet: El Grande. Det var som altid et kært gensyn! Et fabelagtigt spil der i den grad burde komme frem langt, langt oftere!

Afslutningsvis udfordrede vi Pandemic og skulle som vanligt forsøge os det vanskeligste niveau. Det blev en meget tæt afgørelse, der tegnede til at kunne blive afgjort netop som det sidste kort skulle trækkes. To spillere før dette ifølge vores master-plan skulle indtræffe skvattede korthuset dog sammen...

[Andrea]

I dag legede vi med vores gamebuddies. Det er efterhånden længe siden, så der var mange spil, der skulle på bordet. Først var det Hobbitten (ja, det var på dansk!), som skulle prøves - mest af alt for, at så er det krydset af på listen, for vi har længe haft en mistanke om, at det måske ikke ville give den største spiloplevelse.
Det var såmænd skægt at spille - men det var mere på grund af de sære, danske tekster på kortene. Spillet var nogenlunde frem til slutspillet, der til gengæld slet ikke gav mening og blot trak ud, så vi til sidst endte med at afbryde spillet.

Derpå kom Last Night on Earth på bordet. Der var en del forventninger til spillet, eftersom det er det første zombiespil, der har klaret sig godt ratingmæssigt på BGG. Desværre levede det ikke helt op til det. Nu spillede vi godt nok basisspillet, og de almindelige scenarier til spillet giver måske mere, men vi kunne godt have brugt lidt mere kompleksitet. Der var en del roll and move tilsat kortbunker, og der kunne sagtens være lagt flere opgaver ind i spillet. Men det må prøves igen.

Inden aftensmaden var der tid til en omgang Blue Moon City, som er et dejligt lille spil.

Mens solen gik ned udenfor, fik vi mulighed for at prøve Age of Empires igen. Vi havde glemt de fleste regler siden sidst, så der var flere af de samme begynderfejl, men jeg syntes bedre om spillet denne gang - sandsynligvis fordi vi kun var fire spillere denne gang, og jeg fandt det lige lovlig crowded med fem spillere.

Aftenen sluttede af med en omgang Neuroshima Hex, som var et fint, men temmelig kaotisk spil.

[Larsine]

Vores "første fredag i måneden" var blev skudt en uge, og derfor skulle der spilles d. 9/5.

Rune, Henrik og jeg var mødt op hos Morten, og ventede på Brian. Brian kom dog ikke før der både var sendt SMSer og ringet til ham.

Medens vi ventede på Brian, spillede vi Betrayal at House on the Hill. Vi havde ca. udforsket 3/4 af huset da jeg blev ædt af en kæmpe edderkop, som derefter fangede Rune, bandt ham fast i et spind, og lagde æg i maven på ham. Som edderkoppen skulle jeg bare sørge for at mine æg blev udklægget, eller at jeg fik slået alle heltene ihjel. Heltene skulle få fjernet mine æg, og flygte ud af huset. Det så nemt ud for mig, for Rune og jeg befandt os i kælderen, medens de to andre var på først sal. Eneste vej til kælderen var et hul i gulvet og det kunne jo gøre ondt at falde så langt. Desværre gik Henrik ind i den mystiske elevator som førte ham direkte ned i kælderen. Her brugte han noget fra sin lægetaske og fjernede æggene fra Rune. Dernæst flåede han lidt i mit spind og fik Runes ene arm fri. Morten hoppede ned gennem hullet, men undgik at tage skade, han løb ind til Rune og hjalp ham endnu mere fri af spindet. Rune selv flåede lidt i spindet og sad nu kun fast med det ene ben. Jeg forsøgte forgæves at angribe Rune, men det resulterede kun i at jeg blev slået bevistløs. Henrik hoppede ind i elevatoren, som straks førte ham op til foyeen, hvor han forgæves forsøgte at dirke låsen på hoveddøren op. Morten fandt en hemlig trappe, som også førte op til foyeen. Her prøvede han at dirke låsen op med en englefjer, hvilket naturligvis lykkedes. Rune fik befriet sig selv, hvorefter han slog mig besvistløs igen. Herefter løb han efter Morten og kom op i foyeen. Henrik løb ud i friheden, og fik derved forpurret mit mål.

Vi satte op til Fury of Dracula medens vi ventede på Brian. Jeg skulle spille Dracula, og havde en plan om absolut ikke at nærme mig heltene. Men hvad hjælper det når de allerede efter først træk finder ud af hvor jeg var i først træk? Jeg flygter ud i vandet på trods af at det koster mig kræfter. Jeg går i land i spanien og efter to træk finder de igen ud af hvor jeg er. Da de er ved at have omringet mig får jeg heldigvis en mulighed for at flygte (Evasion). Jeg flygter til østeuropa, og begyndte at sprede vampyrer og andet godt omkring mig. Men inden nogle af mine vampyrer nåede at blive modnet, opdagede de hvor de var og fik sendt folk derhen og ødelagt mine vampyrer. De opdagede også hvor jeg var, men jeg flygtede igen via havet, og fik dem rystet af mig. Til sidst var jeg nødt til at vælge mellem at gå ind i Biscay bugten eller i Nordsøen. Jeg valgte Biscay bugten og desværre gættede heltene rigtigt da de skulle sende en efter mig. Jeg blev opsporet af Van Helsing. Det var desværre dag, og Van Helsing havde beskyttet sig med hvidløg. Dertil havde han en kniv og en træpæl. I løbet af to omgange havde han slået mig ihjel og Europa var atter fri for Draculas tyrani.

Hertil kan jeg kun sige, at jeg synes at spillet er blevet alt for svært fra Dracula i denne nye udgave.

Vi sluttede aftenen af med endnu en gang Betrayal at House on the Hill. Vi havde ikke engang udforsket 1/4 af huset da Brian pludselige blev til en varulv. Vi skulle både finde en revolver og lave sølvkugler til den. Begge dele krævede at man slog 5+ på et Knowledge roll i bestemte rum. Rummene var i spil, og flere af os havde rimeligt høje Knowledge traits (alt fra 3 til 6). Men det tog 2 omgange at finde revolveren, og inden da havde Brian slået mig ihjel. Herefter bed han Henrik og Morten, medens de forgæves forsøgte at lave sølvkuglerne. Henrik og Morten kunne ikke modstå forbandelsen og blev selv til varulve, og til sidst slog Brian Rune ihjel. En ret kort med blodig affære.

Søndag gravede vi ud til en trampolin i haven. Imedens spillede børnene Mulvarpekompagniet. De jeg endelig var færdig (6 trailer læs jord på genbrugsstationen), skulle jeg spille Mulvarpekompagniet med Larna, medens alle de andre børn hoppede. Det gik rigtig godt, og jeg fik flest mulvarpe med gennem alle lagene. Alligevel fik Larna en mulvarp ned til den gyldne skovl, og vandt dermed spillet.

Om aftenen spillede vil Bohanaza, med de voksne. Henrik, Malene og Lene havde aldrig prøvet det før, medens Lisa Eik og jeg var gamle rotter i spillet. Hemrik, Malene og Lene var desuden ikke vandt til at spille spil i det hele taget. Alligevel så det ud til at de fangede ideen, og det gik da også fornuftigt for dem alle. Lisa og Jeg sluttede med 15 Thaler hver, Eik og Henrik havde hver 13 Thaler og Lene og Malene havde hver 12 Thaler.

Lars

[Jesper]

Helt overraskende kom Princes of Florence på bordet i dag. Vi spillede det tre, og da det var det første spil var det ikke det store overblik der prægede vores tilgang til stratgien. Men det var faktisk både hurtigt og sjovt, og et spil i den gode tradition, hvor man har alt for få ture til det man vil.

[Andrea]

I dag havde et par af vores venner inviteret sig selv på besøg, og det var en kærkommen lejlighed til at få nogle spil på bordet. Første spil var Last Night..., som vi nu skulle prøve med de almindelige regler (i modsætning til første gang, hvor vi spillede basisscenariet). Vi trak scenariet "Burn 'Em Out", og det var lige præcis, hvad heltene ikke gjorde! Faktisk var de slet ikke i nærheden af at vinde, og selvom vi fik lavet et par fejl i starten, som kunne have bragt heltene lidt tættere på sejren, så har jeg pt. svært ved at se, hvad der kunne have ændret det drastisk.

Nu har jeg lige siddet og læst på BGG, hvor folk debatterer heftigt og slet ikke kan blive enige om, hvor vidt spillet er balanceret eller ej, og om zombierne har det så meget lettere end heltene. Der er også folk, der pointerer, at det sjove ved spillet jo slet ikke ligger i, om det er muligt at vinde spillet eller ej, men det synes jeg ærlig talt er en alt for sølle vinkel. Bevares - spiloplevelsen afhænger ikke udelukkende af, om man (læs: jeg) vinder eller ej, men jeg vil i det mindste gerne føle, at jeg har en chance fra start.

Konklusionen er, at inden næste gang må der læses strategi på spillet inden. Nuff said.

Aftenens andet spil var Space Crusade, som den ene af gæsterne havde medbragt, og så fik jeg prøvet det for første gang. Det er gammelt og uretfærdigt på mange punkter, men vi havde det hylende sjovt med det, og jeg fandt det langt mere fængende end Mutant Chronicles, som ellers har lånt en del fra Space Crusade. Gæsten medbragte også Space Hulk, som han og Jens købte sammen i sin tid, og spillet står nu fremme i stuen - klar til at blive testet i nærmeste fremtid!

[Helle]

Fredag var jeg på besøg hos fra vores familiespillegruppe --- vi havde denne gang Einfach Genial på bordet og dernæst fik vi spillet to spil Pandemic. Begge spil faldt i god jord.

To måtte gå tidligt pga. arbejde, så de to tilbageværende sluttede af med et hyggeligt lille spil Taluva ... det er altså et glimrende spil - og pænt er det også!

Men i hvert fald en dejlig fredag aften i godt selskab!

[akwlinka]

Meget mod forventet fik jeg mulighed for et enkelt spil her til aften (maj er en arbejds måned hvor der ikke er tid til tant og fjas)

Vi valgte Medieval Merchant, et af mine yndlingsspil som jeg har alt for lidt mulighed for at spille. Dorthe og jeg havde prøvet spillet flere gange, mette kunne huske at hun havde spillet for mange år siden, og Anders var ny til spillet.

Det var tydeligt at se at Dorthe og jeg kendte spillet ov vi fik begge en god start med god udnyttelse af vores start hjul, og vores kendskab til brættet hjalp også gevaldigt.

Vi endte uden ret mange point og det var kun en kneben sejr jeg fik hentet hjem, og der var mindst to gangen hvor jeg måtte vægte min ondskabfuldhed og heldigvis valgte jeg at tampe på Dorthe, da jeg tydelig kunne mærke at de to andre modstandere ikke var helt klare på hvor de var på vej hen. Næste gang bliver det nok ikke så let.

Anders og Mette var ikke helt overbeviste om spillets kvaliteter men udtrykte begge ønsker om at vi starter med MM næste gang vi skal spille, og denne gang med en uddybende forklaring om spillets finesser.

[Jens_Hoppe]

Lidt efter kl. 18 i går ringede det uventet på døren og ind trådte ... ho ho ho ... Stonymanden med gaver!!

Gaven* var det gamle Ave Caesar, og senere-på-tidligt-på-aftenen fik jeg så prøvet det med min datter. Heldigvis forstod hun med det samme hvad det gik ud på, og da hun samtidig syntes det var sjovt, fik vi spillet to underholdende spil. Det blev til en sejr til hver, men det skal siges at jeg selvfølgelig spillede "flinkt" i begge spil.

*: Strengt taget kan man måske ikke kalde det en "gave", men det lyder bedre

[Frouvne]

Til den ugentlige spilledag i onsdags blev der spillet tre forskellige spil. Der blev indledt med Mykerinos, som jeg på det sidste har fået spillet en del af online. Og det er naturligvis langt bedre live! Mykerinos er et af de spil, der i den grad har formået at være en behagelig overraskelse.

Herefter kom en gammel klassiker på bordet: Modern Art. Modern Art er et udmærket spil, der dog er langt fra at være min Knizia-favorit. Min fornemmelse er, at der er alt for lidt kontrol i spillet og at det er en lidt besynderlig del af spillet, at så meget afhænger af ens position omkring bordet og at man f.eks. får nogle "="-kort på hånden kombineret med at man skal regne så intensivt på, hvor meget et givent kort kan blive værd. Et solidt spil - men overgået af andre Knizia-spil.

Aftenen blev afrundet med et spil King of Siam. Jeg er stadig meget positivt stemt overfor spillet, vi denne gang spillede fire mand og dermed som to hold. Min nagende fornemmelse af, at spillet hurtigt kan blive en intellektuel øvelse i dels at huske hvilke kort, der er blevet spillet og hvorledes de resterende optimalt kan bruges set i lyset af hvilke kort de øvrige har tilbage - en øvelse der vil kunne blive meget tidskrævende og kedsommelig - trænger sig stadig på.

[Frouvne]

I dag er det blevet til tre spil Pandemic med to spillere. Alle gangene på middel niveau. De to første spil resulterede i nederlag. I det tredje havde vi god kontrol indtil godt og vel midtvejs i spillet, hvor der blev trukket to Epidemic-kort på én gang. Det gjorde, at vi pludselig var presset på alle punkter. Vi nåede dog i sidste øjeblik at få hevet en sejr i land!

[Andrea]

I dag havde vi et vennepar på besøg, og derfor skulle nogle af de nye små spil selvfølgelig testes. Først kom Kakerlakensalat på bordet. Vi stødte på det for første gang på Essen og morede os kosteligt over det komplet tåbelige navn til spillet, men for nylig stødte vi på det igen, og da Helle også omtalte det positivt, endte det i indkøbstasken. Spillet er... pænt fjollet, og det anbefales også, at man enten spiller det sidst på en spilaften, eller efter man har indtaget lidt alkohol, for pointen er, at folk ikke skal være alt for skarpe, når de spiller det. Så er det til gengæld også ret sjovt, for folk får lavet den ene fejl efter den anden! Desuden anbefales det også, at man ikke spiller for mange spil i træk, da det så bliver lettere at lure, hvad man bør gøre i spillet, så vi holdt os til en enkelt gennemgang i dag.

Vi fandt derpå Rook frem - et spil jeg fik af amerikaneren, jeg var Secret Santa for
Rook er et lokalt kortspil fra den stat, han bor i (Kentucky) og lidt en kristen pendant til alm. kortspil. Det mindede en del om Whist, hvilket er positivt for mit vedkommende, da jeg elsker Whist! Tre omgange af det blev det til.

Til slut fandt vi Feurio! frem og spillede det to omgange. Et ok lille spil.

[Tobias]

I går fik jeg spillet et 2 personers Through The ages men denne gang i Full version.
Spillet tog 4 timer og var en lang kamp, som blev afgjort i de 2 sidste runder,
hvor vi ellers fulgtes ad, hele vejen.
Jeg satsede på et stærkt men dyrt militær. Så med Ghengis khan, som leder i et fundamentalistisk samfund prøvede jeg, at holde trit med Davids mere udviklet militær.
Det gik også langt af vejen men da, der skulle opdages nye lande, som skulle koloniseres, viste det sig, at mine ryttere (nu opgraderet til kavaleri), var alt for dyre til, at sætte i land, hvilket gjorde, at jeg ikke kunne færdig bygge Eiffel tårnet, som folket ellers higede efter.
Da så fjenden prøvede at sabotere det ufærdige Eiffel tårn begyndte det, at gå ned ad bakke.
Helt galt gik det da David i sidste runde meldte hellig krig mod mit fundamentalistiske styre (hvilket kom helt bag på os ) og fjernede min hær og stolthed.
Et godt spil men et svidende nederlag.

[Larsine]

Onsdag var det spilleaften, og Eik og Michael kom forbi. Vi bestemte os for at prøve noget nyt, og spille et af de mange spil som jeg ejer, men som jeg stadig ikke har fået spillet.

Det blev til Berserker Halflings from the Dungeon of Dragons, et kortspil hvor det gælder om af lave en B-film. Der er udgiver adskillige sæt i denne serie, og de har alle en humoristisk indgang til forskellige genre lige fra SF til Fantasy til 70'er film og man kan blande de forskellige sæt lige som man har lyst til. BHDD handler naturligvis om fantasy, og det er ikke svært at se at der er henvisninger til både LotR, Krull, Conan, Beauty & The Beast, Willow og en masse film jeg sikkert ikke kender, eller blot ikke kunne genkende. Der er også referencer til tegneserier (Iznogood) og til generel fantasy.

Det tog ca. 10 minutter at gennemgå reglerne, og på trods af mange små detaljer er det ikke særligt kompliceret. Der er 6 typer kort, og man kan spille lige så mange af hver som man har lyst til og mulighed for hver tur. Man starter med at trække kort op så man har 6 kort på hånden i hver runde, og bruger så dem man har lyst til. De fleste kort kan kun spilles i ens egen tur, men nogle kan dog gemmes til modstanderens tur. Det går ud på at opbygge en film med characters, som man kan udstyre med props, som helst skal være på en location. Man kan angribe de andre spilleres film med creatures. Herudover kan man spille special effects både på sig selv og på modstanderne, som nogen gange kun virker når de bliver spillet, og nogle gange har en vedblivende effekt. Dette fortsætter man med indtil en spiller spiller Roll the Credits, eller man er nået gennem bunken af kort (120 kort).

Man får et antal point svarende til forsvarsstyrken på alle sine kort på bordet når spillet slutter, plus en bonus for visse kort.

Man kan så enten vælge at spille et enkelt spil, eller til en spiller når et vist antal point. Da vi ikke havde prøvet spillet før, bestemte vi os for at spille enkelte spil, så vi kunne få en fornemmelse af hvor mange point man overhovedet kunne score. Det viste sig at være et godt valg.

Inden spillet starter trække man 6 kort, og ud fra disse kort lave spilleren i fællesskab en titel. Dette er titlen på den film som alle spillerne forsøger at lave. Vi spillede tre spil og vores tre titler blev:

The Dark Warrior of Doom Conquerers the Enchanted Camelot.
The Warlord wins the Tyrants Tournament in the Land under the Sun.
The Emperor and the Lady Emperess seeks the Secret Throne of the Empire.

Jeps, 3 fantasy B-film, som jeg helt sikkert ville have købt billetter til hvis de gik i min lokale biograf.

For hver ord i titlen, som en spiller har i sin film eller blot på hånden, når spillet slutter, giver det en bonus på +5 point.

I vores første spil startede Eik med at få nogle fantastiske Characters, som både var stærke og havde specielle evner. Michael og jeg var sikker på at vi havde tabt spillet. Det viste sig dog hurtigt at det slet ikke var så svært at få ødelagt en anden spilleres film, og med 2 mod 1, havde Eik pludseligt slet ingen characters tilbage i sin film.

Det viste sig at være mere end svært at opbygge en ordentlig film, med flere gode characters. Det var simpelthen for svært at holde dem i live, ellers var det blot for nemt at angribe.

Vores konklusion blev hurtigt at det mest af alt galt om at få fundet et Roll the Credits card, hvorefter man gemte et par characters, spillede dem i samme runde og sluttede spillet med at spille Roll the Credits. På den måde var man sikker på at have nogle characters på bordet og derved score point.

I først spil endte Michael med 11 point, Eik på 7 og jeg på 2.

Andet spil gemte Eik på to kort med bonus point, så selvom Michael endte på 12 point, vandt Eik med 4 point (4 på bordet og to 5 points bonus på hånden), medens jeg fik -4 point.

Tredie spil sluttede Eik ret hurtigt, og endte selv på 4 point, Michael fik 2 point og jeg fik 0 point.

Vores konklusion var at det mest af alt var sjovt at finde referencerne på kortene til diverse film, og at det da også var sjovt at udstyre The Shifty Guy med en Pointy Hat og en Incredible Powerfull Ring That Doesn't Really Do Much, men at det stort set var umuligt at opbygge noget som helst, da det sjælden overlevede en hel runde. Spillet er såmænd sjovt nok, men man skal bare ikke forvente at man selv kan påvirke reslutatet.

Lars

[netsapiens]

Igår fik jeg for første gang mine starterdecks til WoW CCG på bordet. Det er knap så komplekst som MtG, men føles ret meget som online-spillet, så det var faktisk overraskende sjovt. Havde jeg vennerne, tiden og pengene, så købte jeg en mængde kort og lavede raids, gruppekamp og meget andet godt.

Derefter spillede vi Arkham Horror, to personer. Spillet mistede ikke noget ved det. Vi var hele tiden vanvittig tæt på at tabe, men nåede at vinde med et hestemulehår.

Til sidst spillede vi tre spil Race For the Galaxy hvor jeg fik de onde tæv tre gange i træk... jeg vælger at tro på at det er fordi min regelforklaring var i top