Hej forum,
Der er jo 1900234 geeklists på geek'en, som omhandler spil, som man kan få en ikke-gamer samlever med på, men jeg tænkte at jeg nok ville få bedre anbefalinger her
Missionen er selvf. at finde et spil, som både jeg og konen har lyst til at spille, og ikke bare spiller "fordi den anden gerne vil".
Lidt baggrund:

Vi har spillet en del Back Gammon, 3D-fire-på-stribe og andet abstrakt, men det er ikke nørdet nok

Jeg foretrækker selv wargames / area control. evt. med noget civilization building. Jeg er dog villig til at gå på kompromis her.

Det må helst ikke være for krigs-simulations-agtigt. (jow, måske lidt, men ikke noget kompliceret med tanks/fly/artillery osv.)

Der må ikke være en alt for stejl indlæringskurve; nybegyndere skal efter få spil have en realistisk chance for at slå folk som har spillet en del spil. Alternativt noget med handicap i stil med golf?

Man må ikke være for bundet i sit valg af handlinger. Jeg kan ikke udstå (euro)games, hvor man hele tiden føler, at man skal vælge mellem pest eller kolera. (Settlers, Twilight Struggle etc.)
De to ovenstående punkter er nok modsætninger på et eller andet plan. Dunno...

Antike er nok det spil, som har været tættest på at opfylde kriterierne, men det er ikke super velegnet til to spillere.
Spillet skal være egnet til to spillere.
Jeg har mest erfaring med wargames, og dermed ikke så meget med de fleste "top" spil på Geek'en. Det kan altså sagtens være, at der er et oplagt valg dér, som jeg har overset.
Jeg ser frem til jeres anbefalinger, og evt. erfaringer med at få ikke-gamers til at synes om dem.