Lørdag var vi på besøg hos nogle venner, og som altid endte jeg med at spille spil med ungerne i løbet af eftermiddagen.
Først blev det til
Monkey Business med Nathalie på 8 år. Hun havde genfundet sit barndoms spil, og udfordrede mig, noget som jeg jo ikke kan sidde overhørig selvom det er et børnelegetøj. Jeg spillede højt spil og tabte to af de tre spil vi spillede.
Bagefter spillede jeg
Aquaretto med
Trains udviddelsen med Larna. Når man kun er to spillere, kommer togene til at fylde meget, og det var mest et spørgsmål om at undgå dem. Jeg endte dog med at vinde selvom jeg også havde flest tog.
Herefter blev det
Aquaretto uden udviddelser med Larna og Nathalie. Larna styrede totalt og havde 4 medarbejdere. Jeg fik kun 2, men de blev begge ansat som dyrepassere, og da jeg havde 10 dyr der skulle fodres, endte jeg med 40 point, medens Larna måtte nøjes med 37 point. Nathalie fik 27 point.
Dominion kom også på bordet, og første spil var med Larna, Lilli og Niclas. Der var masser af angrebskort (Thief, Militia og Bureaucrat) men heldigvis også en Moat. Jeg fik en god engine med masser af Moats og Festivals, hvilket betød at jeg fik masser af provinser. Et stykke inde i spillet købte jeg den sidste tyv, da jeg var sikker på at jeg havde flest point. Det havde jeg også (24), men Lilli havde også 24 point, og hun havde haft en tur mindre end mig
Andet spil
Dominion, var kun med Lilli og Niclas, men med samme sæt kort. Det blev et meget anderledes spil, idet der næsten ikke blev købt nogle angrebskort, og derfor heller ikke ret mange moats. Det var helt klart Lilli der fik lavet den bedste maskine, og hun vandt da også med 36 point. Jeg havde kun 27 og Niclas endte på 21.
Om aftenen blev det til en gang
Acquire med de voksne. Det gik helt OK. Jeg kom dog aldrig med i den største hotelkæde, men var med i langt de fleste andre hotelkæder. Kun en gang lavede jeg en decideret fejl. Jeg havde to aktier i America, og var overbevist om at jeg var den eneste der havde aktier i denne kæde (det havde jeg været i et par omgange), og så trak jeg en brik der kunn få opslugt America næste gang jeg havde tur. Desværre var jeg så sikker i min sag, at jeg ikke checkede efter, og Lisa havde lige købt tre aktier i America. Det betød at jeg kun fik 1500, medens Lisa fik 3000. Jeg kunne sagtens have budt hende op, da jeg havde flere kontakter end hende, og der ikke var andet jeg skulle købe, men sådan skulle det altså ikke gå. Spillet sluttede nogle omgange senere og vi begyndte at tælle op. Jeg nåede op på 35.700, og det gjorde Lisa også. Så jeg måtte altså dele førstepladsen på grund af at jeg ikke talte aktierne inden jeg fusionerede America

Så kan jeg lære det.
Lars