Ja, nu er jeg så kommet hjem fra USA, og inden jeg lægger mig til at sove i et par dage, kommer her så den sidste rapport
Hotellet havde fri - og åben - WI-FI, men naturligvis ikke linier nok til 375 deltagere (som iøvrigt kun fyldte halvdelen af hotellet). Så der var kamp om pladserne! De rapporter jeg fik lavet blev for meste lavet om morgenen medens de andre sov, men jeg var desværre dum nok til at fortælle de andre om det - og så var det naturligvis heller ikke muligt længere at logge sig på om morgenen. Suk.
Da jeg naturligvis har spillet en hel del gengangere, samt en del ældre spil, vil jeg gemme den fulde liste til månedsrapporten om en uges tid. Så her følger blot en kort beskrivelse af nogle af de øvrige nye spil jeg spillede (og som jeg ikke tidligere har nævnt):
Gelati er et kommende kortspil fra abacusspiele, og det er stort set en genudgivelse af
Olé: dvs at det er et stikspil. I dette tilfælde med italiensk is som tema, og med en isvaffel med 4 kugler is i forskellig farve som bestemmer kortværdierne. Fungerede rigtig godt, hvis man er til kortspil.
8/10
Dungeon Petz er efterfølgeren til
Dungeon Lords. Denne gang besøger vi de små spidsørede Imps (nu i spillerfarver) som leverer monstre til de underjordiske huler. På en eller måde, som ikke rigtig er defineret, har de mulighed for at købe diverse monstre som æg - og nu ved vi så at monstre ikke føder levende unger! - som de føder op og sælger til de rige Dungeon Lords. Spillet er noget lettere at gå til end DL, og der er stadig masser at positionering imellem de forskellige handlinger. En klar vinder i min bog!
8/10
Men jeg nu bedre lide deres andet store spil til Essen:
Last Will. Temaet er den gamle historie om en arv som kun udbetales til den arving der først beviser sig i stand til at formøble et mindre forskud. Spillet er et kortspil hvor kortene er bygninger, ansatte og andre ting man kan bruge penge på. De fleste kort kræver aktivering, og de lægges på ens personlige display, hvor man kun har plads til nogle få kort, og kun har to aktiveringer. Men kort med yderligere aktiveringer samt tilføjelser af kort som forøger udgifterne for de enkelte handlinger, kan hurtigt får lavet en kædereaktion hvor man kan foretage op til 10 aktiveringer i samme tur. Hurtigt spil som var ganske underholdene.
9/10
Det sidste nye spil fra CGE er baseret på
Telestration som Vlada og jeg havde stor fornøjelse ud af at spille sammen sidste år. Så nu har han lavet sin egen version kaldet
Pictomania: Hver spiller skal tegne en bestemt ting fra et kort med med 8 ting. Hver spiller tegner fra sit eget kort, men de andre ved ikke hvilket. Men da hvert bogstav (kort) og hvert tal (listen på kortet) kun medvirker en enkelt gang, kan man bruge udelukkelsesmetoden på de tegninger som er for håbløse at forstå! Som tit forlæg et rigtigt underholdene partyspil!
9/10
Road to Canterbury er et nyt spil af Alf Seegert (Gryphon), som jeg ikke ønsker at spille igen. Reglerne virkere meget konstruerede, og temaet med at redde sjæle på vej til messe siger mig intet.
6/10
Steffan O'Sullivan (
http://www.panix.com/~sos) er et af de dejlige mennesker som gerne ofrer sig for andre ved at lave husregler, som forbedrer spil, eller i det mindste gør dem mere tilgængelige. I dette tilfælde har han kappet de første ca. 2,5 time af
High Frontier, således at man kun spiller den sidste halvdel af spillet. Samtidig havde han lavet et kursus for ikke-ingeniører, ikke-datamatikere osv., så vi humanister have en chance for at lære spillet på den blide måde. Det var helt klart en god måde at lære spillet at kende på. Og jeg morede mig glimrende. Jeg vil helt klart bruge hans regler, hvis jeg nogen sinde selv skulle spille det igen. Men det gør jeg nok ikke - det var stadig for langt og
experience-orienteret.
5/10
Asara er et typisk Ravensburger/Kramer-spil. Og medens det virker fint, og et et solidt familespil. ser jeg ingen grund til at spille det igen. Hvis jeg skal bygge tårne vil jeg hellere spille
Firenze.
6/10
Catastrophe er et nyt spil af Benjamin Corliss (
Wayfinder). Spillet er et hårdt spil om risikovillighed og maksimering af profit uden at gå konkurs. Baseret på nogle unikke måder at bruge terninger på i forbindelse med et kort over USA, glæder jeg mig til at han finder en udgiver.
8/10
Mondo af Michael Schacht er bestemt ikke noget for mig, men ganske underholdene for dem der holder af
real-time spil. Her bygger man terræn i forskellig farve, og forsøger at blive færdig først uden at lave for mange fejl. Desværre virkede det ellers fine æggeur (i form af en globus) ikke som det skulle. Det holdt gentagne gange op med at tikke, så til sidst måtte jeg hive min mobil frem og benytte den indbyggede timer istedet.
3/10 (personlig)
8/10 (børn og andre kvikke spillere)
Spot it var endnu et partyspil: denne gang med runde skiver hvorpå der er et antal tegninger. Hver skive har præcis to ens tegninger, og den der først kommer med alle sine skiver ved at lægge dem ovenpå en anden spillers skive med samme tegning, vinder spillet. Ganske underholdene og med flere varianter.
7/10
11 Nimmt! er endnu en variant af
6 nimmt! og
Hornochsen. Jeg foretrækker stadig originalen, men det var da en udmærket variant.
7/10
Snapshot er et finger-
flicking spil som Kosmos bragte ud i oktober, og det er ganske sjovt hvis man ikke har nogle af de andre mange spil i samme chance.
7/10
Strassburg er endnu et spil af den meget produktive designer Stefan Feldt. Der var dog lidt for meget held med i spillet for min del. Man trækker kort fra en begrænset personlig bunke, og fordeler de trukne kort i sæt af 1 kort eller flere. Hvert sæt bliver brugt som bud i en auktion om retten til at udføre en opgave, som består i at positionere sig på et bræt, eller at erhverve sig varebrikker, eller retten til at sælge disse for at skaffe kontanter til at betale for de brikker der sættes ind. I mit tilfælde trak jeg alle de største kort i begyndelsen af spillet, hvilket betød at jeg overbød. Dette gav mig en held sejre tidligt, men uheldigvis er sejrene vigtigst i slutningen, hvor jeg trak alle mine små ettere, toere og treere. Tja...
6/10
Skull & Roses var endnu et partyspil med papdiske (ølbrikker). I dette tilfælde et spille en afart af
Liar's Dice, hvor man gætter på hvormange brikker man kan vende UDEN at vende et kranium.
6/10
Stinky Finger er et typisk Friedemann Friese party-kortspil, hvor det gælder om at rykke frem i rangordenen á la
Guillotine. Det sjove i spillet er at man ikke må røre den stinkende finger. Så den ramte spiller blander et antal kort sammen med det ildelugtende kort, og giver dem til en anden spiller. Denne vender så kort i håb om at rykke frem i rækkerne. Men vendes den stinkende finger er alt tabt!
7/10
Friedemann er i det hele taget altid sjov at være sammen med. Han kan ikke stå for at købe alle de små spil han støder på i butikker, og nogle af dem viser sig faktisk at være underholdene - om ikke andet fordi vi i forvejen more os over de mest fjollede ting. Det sjoveste var et terningspil om gå på pige-indkøbstur. Desværre har glemt titlen. Et andet hed
Dweebies, og der var faktisk noget strategi i - og iøvrigt en indbygget terningetårn i plastikæsken.
5/10
Kaigan havde jeg ikke haft lyst til at spille, da det ser mig noget abstrakt ud. Men det viste sig faktisk at være udmærket.
8/10
BITS er Knizias efterfølger til FITZ, og det var en hel del sværere efter min mening. Domino papbrikker med to farvede firkanter skal lægges i en bestemt rækkefølge, og man skal helst kunne danne de pointgivende figurer.
7/10
Og så nåede jeg lige akkurat at få spillet
7 Wonders - Leaders. Vi havde været på nattevandring til Canada for at på vandfaldet i farver, da Cédrik fra Repos var på vej i seng. Men han kunne ikke bære tanken om at jeg endnu ikke havde fået prøvet kortene. Så vi tog lige et lynhurtigt spil. Og de virker rigtig godt uden at forlænge spillet. 4 Ledere bliver
draftet før spillet, på sammen måde som kort
draftes under spillet. Nu er der så en Leder-runde i starten af hver æra, hvor man kan spille en af sine 4 ledere. Disse viker stort set på samme måde som de øvrige kort, dog med en del nye virkninger. En fin udvidelse.
9/10
Desværre fandt jeg ikke tid til at spille de to nye spil af Martin Wallace. Men kommentaterne omkring
Diskworld var ikke gunstige. mange fandt det lidt for tilfældigt.