Hvad har du spillet i dag? August 2011

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14675
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 472 times
Been thanked: 679 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by Frouvne »

Wuffer wrote:[...] Nu glæder jeg mig til weekenden, hvor gutterne kommer forbi til et par omgange Space Alert. Specielt spil, men det er kanon sjovt.
Vores spilaften igår blev afsluttet med nogle spil Space Alert og det var netop kanon sjovt. Det håber jeg virkelig, at vi får frem igen og gerne med de fulde regler, selvom vi havde rigeligt problemer med nogle af introduktionsscenarierne. Men forhåbentlig øges overblikket en smule, når de første erfaringer får lejret sig.

Aftenen blev i øvrigt indledt med et spil Wiraqocha, der sådan set fungerede fint som et terninge exploration og slå-på-hinanden spil. I hvert tilfælde er jeg frisk på at prøve det igen og så må vi se, om det holder.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by Mik »

Larsine wrote:Så introducerede jeg Settlers of America for Marie og Johannes, da Marie skulle spille det som turneringsspil dagen efter.
Det må have været en genintroduktion - eftersom Marie spillede det på sidste års Rubicon. 8)
Image
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3745
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 23 times
Been thanked: 84 times

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by Jens_Hoppe »

I går fik jeg så A Few Acres of Snow på bordet, og det blev til to spil, begge med mig som franskmand (og lad os bare allerede nu afsløre at der resultatmæssigt var rigelig lejlighed til at råbe "Vive la France!", hvilket jeg da også gjorde en del).

AFAoS er som bekendt en pudsig blanding af historisk krigsspil ("French and Indian War", eller krigen mellem Storbritannien og Frankrig i Nordamerika i forbindelse med Syvårskrigen) og eurogame "deckbuilder" a la Dominion.

Mens man sikkert kan komme med gode argumenter for hvorfor en mekanisme som deckbuilding kan have sin tematiske berettigelse i et historisk krigsspil, var mit indtryk nu primært at det føltes rimeligt gamey, og at det ikke rigtigt virkede som om det var en specielt begavet måde at simulere noget som helst på. Men når det er sagt, fungerede det nu alligevel aldeles glimrende set ud fra en spilmekanisk synsvinkel, og spillene var rigtigt underholdende.

I AFAoS skiftes spillerne til at lave to aktioner, som omfatter alt fra ekspansion ("settle" en lokation, eller belejre en fjendtlig by), indianerangreb, befæstning af byer, forskellige indkomst-relaterede aktioner, og hånd/deck-manipulerende aktioner. Efterhånden som man grundlægger nye byer eller indtager de fjendtlige, får man flere og flere lokationskort svarende til disse nye lokationer ind i sit deck, og dette er, i bedste Dominion-stil, med til at udvande effektiviteten af de andre kort i ens deck.

Belejringer er en potentielt langvarig, tovtræknings-agtig affære, hvor spillerne i deres tur kan tilføje militærkort til deres side af kampen, hvilket forskubber balancen i belejringen. Hælder balancen tilpas meget til en spillers side, vinder han belejringen i starten af sin tur. Effekten af denne mekanisme er at det bliver fristende at eskalere konflikten så længe man kan, omend det givetvis nogle gange bedre kan betale sig at opgive projektet tidligt.

Spillet er dejligt asymmetrisk: Briterne har mange flere kort med "settler-symbol" på, hvilket gør det nemmere for dem at settle de gode lokationer og opgradere landsbyer til byer. De kan også med lidt god vilje gøre sig militært dominerende, i hvert fald sålænge kampene er ude ved kysten, hvor flåden kan gøre en forskel. Franskmændene derimod har et stort bagland som giver mange points, og kan tjene styrtende med penge på handel med skind!

En noget "fiddly" ting ved spillet er kortet, mere præcist hele grafen af lokationer og hvordan de hænger sammen. Dels er forbindelser (for settle og siege) ikke direkte markeret på kortet men alene på lokationskortene, og dels er der mange forbindelser man ville forvente at finde, som simpelthen ikke er der: Hvis briterne tror de kan marchere direkte mod Quebec via Kennebec (hvilket man godt kunne forvente ved at se på kortet), kan de godt tro om igen: Kennebec er en blindgyde for begge parter, og kan derfor alene benyttes som udgangspunkt for indianerangreb. Spillerne har heller ikke de samme lokationskort, og derfor heller ikke samme potentiale for ekspansion: Både briter og franskmænd har mulighed for at settle/angribe Cumberland i den sydlige del af brættet, men kun briterne har et lokationskort for stedet, og det er derfor kun dem der kan benytte stedet som base for videre ekspansion.

Alt dette betyder at man med fordel kan nærstudere lokationskortene for at se hvad der overhovedet er muligt i spillet, så man ikke kaster sig ud i en ekspansionsstrategi som det senere viser sig ikke kan lade sig gøre. :)


Vores første spil var et kort prøvespil, da min modstander som brite hurtigt fik rodet sig ud i lidt af en anti-strategi: Han mistede startbyen Pemaquid ved kysten, og havde med en håndfuld døde kort og ingen penge svært ved at komme tilbage efter det.

Det var en fin idé at nulstille spillet, for vores første korte spil havde givet os en meget bedre fornemmelse for det mekaniske i spillet: Selvom spillet på papiret virker ret uoverskueligt og fiddly (med intet mindre end 21 forskellige slags actions at vælge imellem!), går det i praksis rigtigt hurtigt og nemt med at forstå hvad det er for nogle ting man kan og ikke kan.

Vores andet spil var en noget mere lige affære, hvor briterne fik oprustet militært (ved at drafte nogle ekstra militærkort ind i deres deck), og derfor kunne begynde at presse mine byer ved kysten. I løbet af spillet mistede jeg Halifax og det blev også til to lange forsøg på at indtage den franske fæstning ved Port Royal, men den holdt heldigvis stand begge gange. Briterne opgraderede også landsbyer til den store guldmedalje (hvilket dels giver flere points, og dels fungerer som et spilur, da spillet stopper når en spiller har bygget alle sine byer eller landsbyer), mens jeg som franskmand ekspanderede inde i landet.

Briterne byggede til sidst deres sidste store by, i klar forventning om at det måtte give en sikker sejr. Jeg havde en sidste tur til at gøre noget, og opgraderede en af mine byer (Montreal). Ingen af os havde imidlertid gjort os den umage at tjekke om antagelsen om den britiske sejr holdt vand, og da vi til sidst talte points kunne jeg til begges store overraskelse hive en snæver 59-56 sejr hjem: Det viser sig at de franske byer inde i landet kan give rigtigt mange points - flere end vi lige havde forventet.


A Few Acres of Snow var sjovt - rigtigt sjovt. Det balancerer meget præcist mellem to genrer af spil, og man har faktisk både fornemmelsen af at spille et historisk krigsspil (og det er jo altid godt ;) ) OG en sjov, Dominion-agtig deckbuilder. Og når man lige har fået de forskellige aktioner ind under huden, går spillet endda rigtigt tjept. Jeg kan ikke lade være med at tænke på alternative strategier som jeg gerne vil prøve næste gang - det må være en god ting! :)
What are you, like 80?
Senest købt: Pax Penning, Prey Another Day
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by Larsine »

Mik wrote:
Larsine wrote:Så introducerede jeg Settlers of America for Marie og Johannes, da Marie skulle spille det som turneringsspil dagen efter.
Det må have været en genintroduktion - eftersom Marie spillede det på sidste års Rubicon. 8)
I så fald havde hun glemt det hele, for hun spurgte om alt, inkl. regler som ikke var specielle for SoA, men generelle Settlers regler.
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by Mik »

Larsine wrote:I så fald havde hun glemt det hele, for hun spurgte om alt, inkl. regler som ikke var specielle for SoA, men generelle Settlers regler.
Næh, Marie har bare villet vinde turneringen, og derfor sikret sig at hun kendte alle regler.
Ved indskrivingen fredag kunne hun sagtens huske at hun havde spillet det. Det var derfor hun skrev sig på.
Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14675
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 472 times
Been thanked: 679 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by Frouvne »

Fredag var det så familien der skulle introduceres til Space Alert. Vi spillede blot den første tutorial for at få en fornemmelse af spillet og selvom vi i aller-aller-sidste øjeblik tabte, tror jeg alligevel det blev vel modtaget.
frouvne, administrator

Image
User avatar
pytman
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 328
Joined: Sun Nov 08, 2009 1:47 pm
Location: Næstved

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by pytman »

Fik prøvet det ny indkøbte Guillotine, det var nu meget sjovt.. Et let "filler".. Og det er altid sjovt at skulle halshugge franskmænd.. :P
Image
User avatar
Legius
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 201
Joined: Fri Apr 16, 2010 11:06 am
Favoritspil: Memoir 44
Location: Nivå

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by Legius »

Fik prøvet Quarriors efter arbejde igår, det er som sådan et glimrende spil, men som man måske kunne forvente så er der en stor del held i forhold til dette spil. men er nu stadig meget tilfreds med det da det bare er en lækker fornemmelse at sidde med så mange terninger, så det kommer nok på bordet igen inde ikke alt for længe.
Image
User avatar
Brichs
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1126
Joined: Mon Jun 16, 2008 1:47 pm

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by Brichs »

Vi havde min søste og hendes to små sønner. Den ældte (5 år) ville rigtig gerne prøve nogle af vores mange spil. Først hev vi fat et begynder sæt til D&D, men h an synes ikke det var sjovt at slås mod monstre. Da han så Fjords var han helt oppe at ringe, så det kom også på bordet. Her var der en sørre succes, selvom jeg måtte hjælpe en del med placeringen af brikkerne i starten. Pludselig var der et lys op for ham, og han fik endt med at give mig tæv - faktiskuden at jeg 'hjalp' ham.

Dejligt at lære en lille Eurogamer op fra bunden :-P
Image
http://peter.brichs.net - brætspilsblog
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by Helle »

Udfordringen begynder: Spil 1

Vi havde lige lidt tid efter frokost inden vi skulle i gang med et stykke gulvarbejde, og vi besluttede os for at tage et spil og dermed tage hul på udfordringen om at gennemspille alle vores spil.

Vi valgte Can't stop, som er et spil, der kan spilles på ca. 20 min, når man ikke er mere end 2 spillere. Vi har flere gange overvejet at skille os af med spillet, men har hver gang indlemmet det i samlingen igen. Det er udmærket, men i bund og grund også lidt kedeligt.

Spillerne slår på skift med 4 terninger og lægger summen af terningerne sammen parvis. På et spilleplade er de mulige slag med to terninger markeret. Hver gang spilleren slår det nævnte antal rykkes frem på dette tal. I en tur må spilleren blive ved med at slå med terningerne, så længe der kan flyttes fremad, men spilleren kan kun flytte frem på 3 forskellige tal. Kan disse tal ikke laves med de slåede terninger rykkes tilbage til udgangspunktet. Essensen i spillet er at vide, hvornår man skal stoppe og dermed beholde de fremskridt, der er gjort på spillepladen.

Selvfølgelig er der sandsynligheder på spil - ganske meget endda - og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan de første terninger kombineres, men der er ikke særligt meget sjæl i spillet, ej heller interaktion eller mange beslutninger eller elementer, der skal kombineres. De ting, som jeg holder af i et spil, er der således ikke meget af. Dybden i spillet føles lettere end den tid, som det tager at spille spillet - og det er sjældent, at jeg får lyst til at spille igen med det samme og ikke kan 'få nok'. Jeg har heller ikke problemer med at 'stoppe', når det er fornuftigt og får dermed heller ikke rigtigt fornemmelsen af, at der er ganske meget på spil, når terningerne rulles. Måske har jeg ikke spillet det nok til virkelig at se dybden og kende spillet, men hvis der er brug for så mange flere spil end jeg allerede har spillet - så tænker jeg også, at det ikke er indsatsen værd. Det er relativt kort, hyggeligt, enkelt og nemt, men det er der også rigtigt mange andre spil, der også er.

En karakter for spillet vil nok være 4/10.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3745
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 23 times
Been thanked: 84 times

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by Jens_Hoppe »

Her til aften blev det til 1½ spil A Few Acres of Snow og igen var jeg franskmand. I første spil ekspanderede jeg som en gal i mit bagland, mens briterne langsomt men sikkert opbyggede deres militære forspring: Deres første angreb mod Port Royal mislykkedes, men næste gang lykkedes det, og da jeg aldrig rigtigt forsøgte at udfordre dem militært, blev det snart en ensidig affære. Jeg fik dog settlet og opgraderet en række pointbyer langt fra krigen, samtidig med at jeg mistede terræn ude ved kysten, og da jeg satte min sidste town på brættet, var den øjeblikkelige stilling 59-53 i min favør. Min modstander skulle altså lave mere end 6 points i sin tur, eller han skulle tage nogle points fra mig. Alternativt kunne han også udsætte afgørelsen ved at starte en belejring et sted.

Han valgte at gå efter min befæstede storby Louisbourg. Det er en hård kamp, men han havde efterhånden fået kortene til det og efter et par ture var det slut: Louisbourg ("Fortress Louisgrad") faldt, jeg mistede 8 points, mens briterne til gengæld fik 8 (4 for en village + 4 for min eliminerede town), og det var mere end rigeligt til at balancen rykkede til deres favør.

Så, en spændende afgørelse som endte i en britisk sejr, men næsten så lige som det kunne være (ved 59-53 stillingen var min modstander meget tæt på at opgive, inden det gik op for ham hvad han kunne gøre :) ). Set i bakspejlet skulle jeg nok have udfordret ham lidt på det militære, så han ikke bare kunne tromle frem til sidst i spillet, men jeg forventede at kunne "vinde indad hvad udaf tabes" i tilstrækkeligt tempo til at jeg kunne lukke spillet inden han indhentede mig på points.


Nå, men vores overvejelser efter første spil måtte lige prøves af i praksis, og vi startede et spil hvor jeg som franskmand kørte hårdt på militært, og forsøgte et angreb på Pemaquid allerede i tur 2-3 stykker - bare for at se om det overhovedet var realistisk. Det mislykkedes, men resultatet var at vi begge havde fået tilkøbt militær til vores deck tidligt, hvilket spillet derefter bar præg af. :D Vi stoppede spillet efter en mislykkedes britisk belejring af Port Royal (igen!) adskillige ture senere, efter et (halvt) spil som havde været meget lige, rent militært. Jeg havde tjent styrtende med penge som franskmand, mens briterne var fattige, og jeg stod i det hele taget godt.

Igen gav A Few Acres of Snow en supergod oplevelse. Jeg vil ikke udelukke at det er et spil man lige pludseligt kan gå død i (eller for den sags skyld at det efter 50 spil viser sig at være totalt broken :) ), men får jeg 10-15 gode spil ud af det inden jeg får nok, kan jeg vist være meget godt tilfreds...
Last edited by Jens_Hoppe on Tue Aug 30, 2011 10:18 am, edited 1 time in total.
What are you, like 80?
Senest købt: Pax Penning, Prey Another Day
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14675
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 472 times
Been thanked: 679 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by Frouvne »

Udfordringen. Spil 1: Can't Stop
Helle wrote:[...] En karakter for spillet vil nok være 4/10.
Can't Stop har efterhånden fået karakter af at være lidt af en klassiker. Spillet er fra 1980 men væsentlige dele af spillet genfindes i et af Sid Sacksons tidligere designs The Great Race fra 1974. Den væsentlige forskel mellem disse to spil er press-your-luck elementet, der vel i bund og grund også er det, der alt efter smag og behag enten får Can't Stop til at skinne eller til at falde fuldkommen til jorden.

For mit vedkommende har spillet en sært dragende effekt - men desværre har det det også med at skuffe hver gang det påny har fået fat i mig. I virkeligheden finder jeg nok, at det er et meget elegant lille spil med så få regler at det uden besvær kan præsenteres på to minutter. Hvis man var i stand til virkelig at tage press-your-luck delen til sit hjerte og ikke tage det for mere end det er, kan jeg godt forstå, man kan tage spillet til sit hjerte. Og Can't Stop har en tro følgerskare, der elsker det. Desværre er det ikke lige min genre og selvom jeg godt ville holde mere af det, end jeg gør, bliver det aldrig et favorit-spil. Men for at være fair syntes jeg, at det er et solidt filler-spil og hvis man i modsætning til os, der oftest har spillet det to spillere i stedet spiller fire spillere med et deraf øget pres for at prøve lykken med endnu et terningeslag, kan jeg sagtens se Can't Stop levere større fornøjelser, end vi har oplevet med det. Can't Stop er et klassisk eksempel på et spil, der hvis det hørte hjemme i en langt mindre æske ville have en meget større overlevelseschance hos os.

Min karakter: 5/10
frouvne, administrator

Image
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by Mik »

Can't Stop er en klassiker, og har været det i en menneskealder.

Om man kan lide det eller ej er en smagssag, men hvad angår terningspil fåes det ikke bedre.
Og som med mange chancespil er det sjovest når det er flere om at håne den aktive spiller.
Image
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by Helle »

Mik wrote:Can't Stop er en klassiker, og har været det i en menneskealder.

Om man kan lide det eller ej er en smagssag, men hvad angår terningspil fåes det ikke bedre.
Og som med mange chancespil er det sjovest når det er flere om at håne den aktive spiller.
Men hvordan vil du bedømme spillet på en skala fra 0-10 - og hvor ofte spiller du spillet?
Synes du at det er rigtigt sjovt, når du spiller det?
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? August 2011

Post by Mik »

Helle wrote:Men hvordan vil du bedømme spillet på en skala fra 0-10 - og hvor ofte spiller du spillet?
Synes du at det er rigtigt sjovt, når du spiller det?
Min rating på BGG er 10/10. Det er simpelthen ikke muligt at forbedre (bortset fra temaet - jeg foretrækker så langt den tyske version, hvor brættet er et bjerg og, brikkerne er bjergbestigere som klatrer op ad bjerget) og det er altid underholdene at spille som en 'filler', når man ikke har tid til noget større. Jeg kan ikke erindre at jeg nogensinde har kedet mig med spillet - men jeg har selvfølgelig også kun spillet det med søde og underholdene venner :wink:
Image
Post Reply