Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Alt hvad der ikke umiddelbart hører ind under de øvrige fora.
Post Reply
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Sir William »

Har netop i går aftes - altså inden Grækenland med deres underlige udmelding :x - købt nogle varer fra samme butik i USA og varene var hjemme.

Derfor tænkte jeg på, at det ikke var nødvendigt at benytte ShopUSA - har stadig aldrig fået dem brugt - men nu har jeg fået besked om, at mine pakker bliver sendt af 2 omgange og vist nok via Belgien.

Det er med UPS

Så har jeg 2 spørgsmål:

1. Mon UPS er frække nok til at opkræve håndteringsgebyr 2 gange?

2. Når varen kommer ind via Belgien og transporteret fra Belgien til Danmark, så er det vel reelt samhandel? Sådan er det på fødevareområdet, det er det første land i EU som gennemfører kontrollen ind i EU og når det er sket, vil al yderligere transport opfattes som samhandel. Men har fornemmelse, at det måske ikke lige er sådan i SKATs terminologi. Vores naboer købte fra samme leverandør sidste år og slap faktisk for at betale diverse afgifter til den danske stat, så enten er det sådan eller også var de uheldige.

Regner med at UPS skal informere SKAT om at de får en pakke ind fra USA, regner ikke med at det er SKAT der står et specifikt sted og peger på de enkelte pakker og siger, den der skal der betales for.

Så nogen med lidt mere erfaring på området?
User avatar
Foppwin
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 677
Joined: Sun Aug 09, 2009 2:59 pm
Favoritspil: Pandemic, Throu the ages, Agricola, Dominion, Twillight struggle og mange flere
Location: Ølstykke
Contact:

Re: Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Foppwin »

Jeg har oplevet at få 3 pakker, og 2 gange post danmarks gebyr. Hvis det er en kvik tolder, der kan se at det er 2 af samme forsendelse, så får du nok ikke, men ligger de hver for sig, så skal du nok regne med det.

ved ikke med intra-EU forsendelsen.
Danny

Image
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Re: Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Sir William »

Jamen, må jo se hvad der sker. Det er jo enten 120 kr eller 240 kr.

Men igen, det kommer meget an på hvordan pakken kommer ind i EU på. Har snakket med vores jurist og hvis pakken kommer til Belgien f.eks. og bliver lastet af, kommer igennem det belgiske toldsystem og derefter sendt til Danmark, så er det samhandel. Dette vil især ske, hvis pakken transporteres fra Belgien i køretøj.

Derimod, hvis pakken kommer til Belgien og læset over på et andet fly, som flyver pakken til Danmark uden om de belgiske myndigheder, så er det fortsat import.

Må se hvad der sker, vi havde kalkuleret med en x10 ved omregningen af de $155, med den fortsat lave dollar kurs - hvis ikke Grækenland får ændret det inden pengene bliver trukket - så ender vi jo nok på omkring 1.500 kr. inkl. 2 x gebyr.
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Larsine »

Gebyret hos PestDanmark er kr. 160,-

Andre importører har ret til at opkræve det deres omkostninger er, hvilket er en af grundene til at ShopUSA er billigere.
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Re: Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Sir William »

Larsine wrote:Gebyret hos PestDanmark er kr. 160,-

Andre importører har ret til at opkræve det deres omkostninger er, hvilket er en af grundene til at ShopUSA er billigere.
Men ShopUSA er vel reelt kun en fordel hvis du køber fra flere forhandlere.

Hvem bruger de egentlig til der forsendelse? Gebyret skal jo dække de omkostninger leverandøren har over for SKAT for at betale skat m.m.. Det er jo reelt fair nok, har egentlig aldrig nogensinde stillet spørgsmål ved om der er betalt skat og moms af de varer jeg har fået leveret. Har I?

Har også før brugt FedEx og de er ganske billige at bruge.

UPS lå vist nok sidst på 120 kr.
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Re: Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Sir William »

Hmmm, når jeg bruger mit tracking nummer som jeg har fået et link til, så kan jeg se at dem der skal levere min vare ikke er UPS men derimod nogen der hedder ParcelOne, international afdeling under noget der hedder MSI mail service.

Men er fortsat noget forvirret, da jeg får en mail om at det kommer med UPS og tracking nummeret er nedenstående. :?

http://home.msiworldwidemail.com/soluti ... mmerce.php

På hjemmesiden står der
Our parcelONE solution improves consumer shopping experiences with an all-inclusive payment at the time of purchase — including shipping, duties & taxes and no additional charges at the door.

Because parcelONE offers a one payment checkout that is pre-cleared for customs and fully trackable with one point of contact from door-to-door, you’ll find your customers are surprised by the ease with which their shipment arrives and not by the hassle of unexpected fees.

Virker ganske interessant især fordi selve forsendelsen var billig. Kommer jo lidt an på en prøve, om det er godt eller dårligt. Skal nok skrive senere om jeg kan anbefale dem.

Nogen der har hørt om dem?
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Larsine »

Sir William wrote: Men ShopUSA er vel reelt kun en fordel hvis du køber fra flere forhandlere.

Hvem bruger de egentlig til der forsendelse? Gebyret skal jo dække de omkostninger leverandøren har over for SKAT for at betale skat m.m.. Det er jo reelt fair nok, har egentlig aldrig nogensinde stillet spørgsmål ved om der er betalt skat og moms af de varer jeg har fået leveret. Har I?

Har også før brugt FedEx og de er ganske billige at bruge.

UPS lå vist nok sidst på 120 kr.
Jeg ved kun at min pakke efter sigende skulle blive pakket sammen med en masse andre varer, som de så fragter til Danmark, og fortolder, hvorefter de bliver vidersendt med PostDanmark. Grunden til at de kan gøre det billigere, og stadig tjene penge på det, er selvfølgelig at de kan nøjes med at fortolde en gang, selvom der er mange varer.

Her er mit eksempel:

Via ShopUSA:
Bog købt i USA: $49.99 (DKK 269,39)
Fragt til ShopUSA: $5.99 (DKK 32,28)
Behandling og luftfragt fra ShopUSA til mig: DKK 225
Total: DKK 526,67

Via PostDanmark:
Bog købt i USA: $49.99 (DKK 269,39)
Fragt (ikke luft) til mig: $13.18 (DKK 71,02)
Toldbehandling: DKK 160
Moms: DKK 85,10
Total: DKK 585,51

Bog købt i USA: $49.99 (DKK 269,39)
Fragt (luft) til mig: $32.40 (DKK 174,59)
Toldbehandling: DKK 160
Moms: DKK 111,00
Total: DKK 714,98

Så besparelsen er altså på minimum DKK 58,84, eller helt op til DKK 188,31.

Desuden har du ikke selv noget valg om der skal betales moms eller told. Det er helt op til den toldbehandlende myndighed, reglerne, og så lidt tilfældigt om man bliver "snuppet".

Hvis jeg havde taget chancen med PostDanmark, og ikke var blevet udtrukket, kunne jeg jo have fået det hjem for DKK 340,41, og derved sparet DKK 186,26, men jer gider ikke betale til PostDanmark længere, så jeg køber kun meget lidt uden for EU, og så betaler jeg gerne til ShopUSA.
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Mik »

Sir William wrote:1. Mon UPS er frække nok til at opkræve håndteringsgebyr 2 gange?
Det har intet med frækhed at gøre. Et arbejde er et arbejde, og nogle skal jo betale for det. Hvis de to pakker bliver behandlet separat vil det naturligvis medføre udgifter to gange.

Jeg har tidligere fortalt om mit indkøb af miniaturer fra Troll & Toad: jeg fik flere pakker igennem uden afgift, men 3 måneder senere dukker en gevaldig regning op fra UPS: de havde været så venlige at opsummere beløbene og kun fakturere mig en enkelt gang!

Nu ved jeg så ikke helt om de undtagelsesvis havde 'glemt' mig i systemet, og derfor efterfølgende opkrævede pengene, eller om det er normal praksis.
2. Når varen kommer ind via Belgien og transporteret fra Belgien til Danmark, så er det vel reelt samhandel? Sådan er det på fødevareområdet, det er det første land i EU som gennemfører kontrollen ind i EU og når det er sket, vil al yderligere transport opfattes som samhandel. Men har fornemmelse, at det måske ikke lige er sådan i SKATs terminologi. Vores naboer købte fra samme leverandør sidste år og slap faktisk for at betale diverse afgifter til den danske stat, så enten er det sådan eller også var de uheldige.
Uanset hvor pakken kommer ind skal der betales moms af den. Havde du tænkt dig at en flink Belgier ville æde momsen for dig? Det skal der også af fødevarer, så dine naboer var blot heldige.
Regner med at UPS skal informere SKAT om at de får en pakke ind fra USA, regner ikke med at det er SKAT der står et specifikt sted og peger på de enkelte pakker og siger, den der skal der betales for.
Ja, der er en rimelig stor sandsynlighed for at SKAT har en aftale med UPS, således at de forpligter sig til at oplyse om denne del af arbejdet. Men har svært ved at se hvorfor en medarbejder skulle se en personlig fordel i at være sløset med sit arbejde.

Sidder netop og venter på at Post Danmark frigiver mine Eminent Domain spil.
Eftersom jeg kun har en kvittering på at have betalt $240 for udviklingen af spillene, bliver det sandsynligvis det dyreste spil jeg nogensinde har fået tilsendt...
Image
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Re: Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Sir William »

Nå, UPS leverede pakken ganske hurtigt. Den blev sendt fredag og kom allerede mandag. Det kalder jeg service.

Har netop fået besked fra MSI eller rettere PostDanmark, at jeg kan hente den sidste pakke på posthuset mod at betale 263 kr. Heraf er de 160 kr. for deres håndtering.

Pakken er sendt via Island og Island er vist nok underlagt de samme regler som f.eks. USA.

Selv om det er træls at skulle betale så meget i håndtering, så var det dog beregnet at det ville ske.
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Re: Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Sir William »

Nogen der nogensinde har klaget over enten UPS eller SKAT?

Fik regningen fra UPS i dag for min pakken til $50. Den lød på 400 kr., 120 kr i importomkostninger og 280 kr. importmoms.

Grunden til den høre import moms var, at der ikke havde været angivet nogen forsendelsesomkostninger på den pakke jeg fik og så havde UPS brugt en tarif model som angav, at en pakke af min størrelse og vægt skulle koste ca. 1000 kr. i forsendelse.

Problemet var jo bare, at jeg min oprindelse forsendelse jo netop var opdelt i 2 pakker, hvor den ene blev sendt med UPS og den anden med MSI via PostDanmark.

Så jeg betalte forsendelse da jeg jo købte pakken, men har jo ikke haft nogen indflydelse på hvad der har stået på pakken. UPS påstår de har betalt pengene til SKAT, men deres importafdeling vil tage kontakt til mig mandag.

Jeg kan jo dokumentere, hvad jeg har betalt i forsendelse. Det vil jeg jo også kunne dokumentere over for SKAT. Men hvad er odds for at jeg slipper for at betale regningen fra UPS.
User avatar
Brichs
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1126
Joined: Mon Jun 16, 2008 1:47 pm

Re: Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Brichs »

Sir William wrote:Nogen der nogensinde har klaget over enten UPS eller SKAT?

Så længe du ikke har betalt endnu tror jeg chancen er udemærket. Hvis du har betalt har du vedkendt dig beløbet. Det er (så vidt jeg har forstået) i hvert fald sådan det fungerer.
Image
http://peter.brichs.net - brætspilsblog
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Re: Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Sir William »

Har ikke betalt regningen fra UPS, kun den fra MSI som jo var reel nok.

UPS tager kontakt til mig i næste uge. Undrer mig egentlig også bare, at UPS ikke selv kan se i deres system hvad sælger betalte dem for at sende varen til mig frem for bare at vælge en værdi ud fra størrelse og vægt.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15051
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 633 times
Been thanked: 917 times
Contact:

Re: Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Frouvne »

Brichs wrote:[...] Hvis du har betalt har du vedkendt dig beløbet. Det er (så vidt jeg har forstået) i hvert fald sådan det fungerer.
Ofte sker der jo det, at man får en seddel om at der ligger noget ikke nærmere specificeret fra Internationalt Postcenter. Ens mulighed for på et tæt pakket posthus at nå at vurdere rigtigheden af beløbet, syntes jeg derfor er begrænset. Derfor kan det jo alligevel godt være praksis. Men så virker det blot en smule som bondefangeri.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Brichs
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1126
Joined: Mon Jun 16, 2008 1:47 pm

Re: Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Brichs »

Frouvne wrote:
Brichs wrote:[...] Hvis du har betalt har du vedkendt dig beløbet. Det er (så vidt jeg har forstået) i hvert fald sådan det fungerer.
Ofte sker der jo det, at man får en seddel om at der ligger noget ikke nærmere specificeret fra Internationalt Postcenter. Ens mulighed for på et tæt pakket posthus at nå at vurdere rigtigheden af beløbet, syntes jeg derfor er begrænset. Derfor kan det jo alligevel godt være praksis. Men så virker det blot en smule som bondefangeri.
Hvis man er i tvivl er der altid muligheden for at ringe og spørge ;o)

Udover det, hvis det er fra Post DK er der en god tommelfingerregel (så længe du har kbt for under 1150 kroner) - Du tager det samlede beløb du skal betale og trækker 160 fra. Hvis det er ca 25% af det, du har købt+det du har betalt i porto er den god nok.

Med andre ord, hvis jeg har købt et spil til 30 dollar og har betalt 20 i fragt, bør jeg få en importopkrævning på 229,02.

50 dollar = 276,07
276,07/4 = 69,02
160+69,02 = 229,02

Læs evt mere her

/Postnørd
Image
http://peter.brichs.net - brætspilsblog
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Re: Et køb fra USA splittet op i 2 pakker

Post by Sir William »

Netop snakket med UPS´s import afdeling og bedt om at sende dokumentation på hvad jeg har betalt i forsendelse.

Argumenterede så, at jeg jo reelt allerede har betalt importmoms af fragten en gang, da jeg modtog den første pakke via PostDanmark. Der havde afsender jo skrevet hele beløbet for fragten og så angivet fragt lig med 0 i den der skulle med UPS.

Men der er ikke noget der hedder fri fragt når det kommer uden fra EU, der skal oplyses en fragt værdi til SKAT og 0 er ikke en værdi. Så nu skal jeg betalte moms af min fragt 2 gange, men trods alt bedre at betale moms af $16 end $200.

Så har lært lektien.

1. Der er ikke noget der hedder "fri fragt" når det bliver importeret
2. Sikr dig aldrig at få delt dine pakker op, du kommer til at betale import moms af fragten 2 gange og 2 gange håndteringsgebyr.

Heldigvis ikke de dyreste lærepenge, men dog stadig træls.
Post Reply