Det hænder, at jeg i spillesammenhænge finder nogle af min søns børnespil frem og forsøger at introducere folk for dem - og det behøver ikke være fordi min søn endnu ikke er faldet i søvn!
Her følger et par eksempler:
Stabelspil er ofte gode filler-spil, hvis man har siddet dybt koncentreret om et lidt tungere spil i et par timer. I gamle dage var det Klodsmajor, der blev fundet frem. I dag ville jeg kunne finde på at tage Tier auf Tier frem eller Villa Paletti - som nogen så måske vil sige ikke er et børnespil?! Jeg kan selvfølgelig også vælge at tage Sac Noir frem, hvis jeg vil beholde min værdighed som gamer
for det er jo godt nok et stabelspil, men naturligvis ikke et børnespil i den æstetiske udførsel som det har og med de forskellige regel-varianter, der kan tilføje en lidt mere seriøs fornemmelse... 
En lille hurtig gang Lucky Sock Dip / Socken Zocken kan vække selv den mest søvnige spiller, så man igen bliver klar til at tage fat på de lidt større spille-bedrifter. Og så er spillet jo lavet af Michael Schacht, hvilket man kan bruge som undskyldning, hvis man ikke lige kan finde på andet...
Trods mine aversioner mod memory-spil baseret på mange ydmygelser i de seneste år, tager jeg gerne memory-varianten Schatz der Drachen frem. Få ændringer i klassikeren af Mesteren selv (Reiner Knizia) puster liv i spillet!
Lad mig høre, hvad du hiver frem - og så kan det jo være, at jeg fortsætter denne bekendelseslitteratur...
- heller ikke som en opblødning....