The Adventurers o.l. som gateway/børnespil

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
Post Reply
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5308
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 711 times
Been thanked: 839 times

The Adventurers o.l. som gateway/børnespil

Post by Gunness »

Jeg vidste ikke, om jeg skulle poste under voksen- eller børnespil, men nu er det havnet her.

Jeg prøvede The Adventurers sidste år og var imponeret over komponenterne men ikke så meget over spillet. Efter at have læst en del om spillet kan jeg forstå, at en af hovedankerne mod det er manglen på variation, og det kan jeg sagtens forestille mig.
Men måske er jeg ikke i målgruppen. Min datter på 7 er helt vild med Indiana Jones, og jeg overvejede, om børn ville lade sig gå på af manglen på variation på samme måde som os andre. Og fungerer spillet godt med ikke-gamere?

Hvis det ikke skal være The Adventurers, hvad er så bedste bud i genren "Skæg og eventyr, med overskuelige regler og gerne lækre komponenter - som vel at mærke kan spilles mere end tre gange før mange bliver træt af det"?
Bestilt: Leviathan Wilds, Floe, The Old King's Crown, Dark Quarter, How to Save a World, Scales of Fate
Seneste: Altay, Trailblazer, Deep Regrets, Fromage, Santorini exp., SETI
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: The Adventurers o.l. som gateway/børnespil

Post by Mik »

Jeg skal ikke kunne sige hvad 7-årige piger synes er sjovt, og jeg er enig med dig at The Adventurers er noget ensformigt for os gamle rotter, men jeg kan helt klart sige at det absolut er et familespil. Da denne gruppe også inkluderer voksne, er dit valg af kategori rigtig.

Om spillet fungerer for ikke-gamere?
Det turde man formode. Tilsyneladende fungerer det også for gamere (ifølge BGGs rating) bare ikke lige os to.
Faktisk forbavses jeg tit og ofte over hvad der udgives. Men spillene må dog have deres fans, ellers var de vel ikke udgivet...
Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15054
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 633 times
Been thanked: 920 times
Contact:

Re: The Adventurers o.l. som gateway/børnespil

Post by Frouvne »

Nej, vi er naturligvis ikke målgruppen. Det betyder dog ikke, at jeg ikke kan lade mig fornøje med et spil som dette, når jeg spiller det med den målgruppe, det er rettet imod. Og der fungerer der efter mine erfaringer udmærket. Jeg har spillet både med min egen søn og et par drenge i hans aldersgruppe samt ikke-brætspilsvante familiemedlemmer og de har alle været godt underholdt. Spillet har en stram historiefortælling, der er til at få fat i og særligt de yngste kommer til at sidde på det yderste af stolekanten, når farerne kommer tættere og tættere på. Mekanisk er spillet naturligvis ikke særlig interessant og den eneste lille udfordring er håndteringen af hvor stor en risiko man vælger at udsætte sig for undervejs.

Jeg har kun spillet The Adventurers: The Temple of Chac men der er jo også kommet et andet spil i serien The Adventurers: The Pyramid of Horus, som det måske er værd at undersøge nærmere. Hvis det primært er temaet, der trækker, der det måske værd at overveje Fortune and Glory: The Cliffhanger Game. Det er en smule mere komplekst (men ikke meget på baggrund af den regellæsning, jeg har foretaget) men mon ikke den voksne vil være styrende i begge spil, når det er en syv årig, der skal spille?! Temaet får lige et hak opad i dette spil - men det er måske ud fra en voksenbetragtning, der kan værdsætte inklusionen af grumme nazister m.m., hvor det i forhold til The Adventurers: The Temple of Chac mangler det klaustrofobiske element.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5308
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 711 times
Been thanked: 839 times

Re: The Adventurers o.l. som gateway/børnespil

Post by Gunness »

Tak for tilbagemeldingerne.
Mik wrote:Faktisk forbavses jeg tit og ofte over hvad der udgives. Men spillene må dog have deres fans, ellers var de vel ikke udgivet...
Der er jo også en del spil, der meget hurtigt havner i udsalgssektionen, og hvor der tydeligvis ikke har været fans nok. Men ellers har du da ret.

@Frouvne: Det var bl.a. dig, jeg havde i tankerne da jeg spurgte, da jeg ved, at du har prøvet spillet med Severin og hans venner. Men hvor mange gange gider børnene at spille det, hvis variationen er minimal?

Tak for forslaget om Fortune... det er temmelig meget dyrere, men hvis der også er tilsvarende mere spilletid i det, var det da en overvejelse.
Bestilt: Leviathan Wilds, Floe, The Old King's Crown, Dark Quarter, How to Save a World, Scales of Fate
Seneste: Altay, Trailblazer, Deep Regrets, Fromage, Santorini exp., SETI
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15054
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 633 times
Been thanked: 920 times
Contact:

Re: The Adventurers o.l. som gateway/børnespil

Post by Frouvne »

Angående gen-spillelighed er jeg nok ikke den rigtige at spørge. Vi spiller sjældent spillene særlig mange gange. Men tænk tilbage på hvor mange gange du selv gad at spille både hel- og halvdårlige spil som barn og jeg tror det vil fjerne en del af din bekymring. Forhåbentlig er børn lidt mere kritiske idag - men jeg er ikke sikker. Når jeg spiller på min søns skole er jeg imponeret over hvor tolerante de er overfor at jeg kommer slæbende med nye spil gang på gang. Men de vil meget gerne spille spillene igen og beder ofte om jeg ikke kan tage et spil med, vi har prøvet først. På det seneste er der også sket det, at de selv medbringer et eksemplar af King of Tokyo, så der er noget at spille. Og det er et eksempel på et spil, der har været meget populært hos dem (som godt nok er drenge og et par år ældre end din datter) og hvis du ikke er voldsomt bundet af det tema, du indledningsvis talte om, er det et spil der til børn får min varmeste anbefaling.
frouvne, administrator

Image
Shildrak
Posts: 2
Joined: Fri Feb 10, 2012 10:33 pm
Location: Køge

Re: The Adventurers o.l. som gateway/børnespil

Post by Shildrak »

Da også jeg er far til piger, på henholdsvis 6 og 8 år, ligger dette emne også mig på hjerte. Efter at have spillet matador, uno og barbie-vendespil i alt for mange år, har vi i 2012 endelig taget det næste skridt. Vi startede omkring jul med Dixit - hvilket har været en stor succes. Herefter er også Settlers, Small World, Ticket to Ride: Europe og senest Forbidden Island blevet tilføjet vores liste over spil, som kommer frem igen og igen. Generelt introducerer jeg ikke hele reglementet i første spil, men bygger gradvist på - eksempelvis med TtR startede vi med kun tog, så kom billetterne med i andet spil, dernæst stationer, så færger og endelig tunneller. Forbidden Island startede uden begrænsning af antal kort på hånden i første spil. Small World startede med et kort 3 runders spil uden skift af race, osv. Nu er begge unger godt og grundigt "hooked" og kommer dagligt og spørger om vi ikke kan tage et spil - fantastisk hyggeligt, også for farmand :)

Så mit forslag går på Dixit hvis I er 4 spillere, ellers Small World med udvidelsen Grand Dames, for at få flere pige racer :) Mht The Adventurers har jeg også overvejet det, men er bange for at jeg selv vil finde det lidt monotont alt for hurtigt... Næste spil for os bliver Zooloretto.

-Ronnie
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5308
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 711 times
Been thanked: 839 times

Re: The Adventurers o.l. som gateway/børnespil

Post by Gunness »

Hej Ronnie,
tak for indsparket og velkommen til :)
Min datter fik Forbidden Island, da hun blev 6, og det har vi haft en del glæde af. Men nu er hun blevet begejstret for Pandemic, og jeg tror, at vi begge synes, at der trods alt er for få muligheder i FI. Men det er bestemt hyggeligt.

Small World var jeg personligt ikke så vild med, men det kan tænkes, at hun ville have glæde af det. Ellers prøver jeg at tvinge hende til at spille Vinci i stedet ;) Vi har også haft stor fornøjelse af Attika og Blue Moon City, og det er også blevet til lidt Zooloretto. Jeg har lige købt Red November, og det er vist heller ikke mere kompliceret, end at hun godt kan introduceres for det snart.

Jeg har faktisk aldrig prøvet nogen af TtR-spillene, hvilket sikkert er en fejl i min opdragelse.
Bestilt: Leviathan Wilds, Floe, The Old King's Crown, Dark Quarter, How to Save a World, Scales of Fate
Seneste: Altay, Trailblazer, Deep Regrets, Fromage, Santorini exp., SETI
Shildrak
Posts: 2
Joined: Fri Feb 10, 2012 10:33 pm
Location: Køge

Re: The Adventurers o.l. som gateway/børnespil

Post by Shildrak »

Hej igen og tak for velkomsten.

Jeg kan godt genkende hvad du siger om Forbidden Island, men de begrænsede muligheder tror jeg indtil videre er en fordel for vores lille familie og vores niveau. Min største udfordring i dette spil er nok at lade være med at styre for meget - og erkende at nogle regioner simpelt hen må reddes blot fordi brikkerne er meget smukke :). Pandemic har jeg også haft på radaren, og må nok erhverves nu jeg hører, at I har succes med det. Jeg vil også tage et kig på de andre spil du nævner, så tak i lige måde for indsparket tilbage :).

Min datter på 8 blev interesseret i et spil Runewars jeg havde med en kammerat i går, hvilket resulterede i, at vi i dag sammen begyndte et eventyr med Legend of Drizzt board game. Det er noget helt andet, og masser af engelsk tekst, som jeg må hjælpe med, men hendes fantasi bidrog til et rigtig sjovt eventyr og et par underholdende timer sammen. Denne fantasy verden er dog nok ikke alles kop te, og det er (efter min mening) mere historien man skaber der er interessant, end selve spillet.
Post Reply