Hvad har du spillet i dag? November 2012

[Stony]

Bagefter spillede jeg Suburbia med Martin og Brian. Sidstnævnte er desværre noget langsom, så det tog os resten af aftenen - og lidt af natten med! Det er dog stadig rimelig underholdene, selvom jeg stadig irriteres over de tilfældigt fjernede brikker. Problemet er det samme som i "Borgene i Burgogne" med færre end 4 spillere. Hvorfor jeg altid spiller dette med præcis 4 deltagere. Det hjælper dog ikke Suburbia, da der altid fjernes brikker. Og det hjælper ikke helt at lægge de fjernede brikker åbent frem, da det så bliver endnu mere tydeligt hvad der betale sig eller ikke. Så spillet bliver aldrig en favorit hos mig. Det er dog underholdene nok til at gerne spiller det nogle gange endnu.

Har du eventuelt overvejet selv at vælge de brikker der skal tages fra, så du ikke får situationer hvor f.eks. alle restauranter er udgået, men der er fjernet lidt af det hele. Så ved du at de bygninger hvor afkastet afhænger af bestemte andre bygninger stadig vil kunne komme til nytte. Alle disse bygninger bør være degenereret omtrent lige meget, og der er derfor ikke nogen "oplagte bygninger" som alle vil have.

[Mik]

Jeg var selv lidt loren ved det før Essen, og en gennemlæsnign af reglerne gjorde mig ikke klogere.
heldigvis fik jeg chancen til at spille det onsdag før messen åbnede for publikum, og det var et af første spil jeg købte torsdag morgen.

Hvorfor? Tja...
Det føles ikke som et 'worker placement' spil, og det føles heller ikke som et togspil. Det er helt sig selv.
Måske hænger det sammen med at du kun har 2 mand (måske 3) så dine muligheder hver tur er begrænsede.
Måske hænger det sammen med at du godt nok skal omdanne jern til stål, og stål til skinnelægning osv. Men du lægger rent faktisk skinnerne op ad bjerget, og det er ikke ligegyldigt hvornår du gør det, da ikke alle strækninger giver lige mange point. Specielt stationerne er meget vigtige, og man ønsker ikke at åbne op for gode point til konkurrenterne, men på den anden side kan man ikke vente for længe. Desuden er der et fint 'event-system' som gør at staten også er konkurrent.

Det er svært at sige hvad det præcis er. Kun kan jeg sige at det ikke føles som et standard Euro worker placement spil. Og at det er underholdene!

[Mik]

Har du eventuelt overvejet selv at vælge de brikker der skal tages fra, så du ikke får situationer hvor f.eks. alle restauranter er udgået, men der er fjernet lidt af det hele. Så ved du at de bygninger hvor afkastet afhænger af bestemte andre bygninger stadig vil kunne komme til nytte. Alle disse bygninger bør være degenereret omtrent lige meget, og der er derfor ikke nogen "oplagte bygninger" som alle vil have.

Det er det jeg gør i 'Bourgogne' hvis jeg - meget imod min vilje - bliver trukket ind i et spil med færre ebd 4 deltagere.
Nu ejer jeg ikke Suburbia, så jeg kender faktisk ikke distributionern af brikkerme, men umiddlebart virker det noget tamt at fjerne bestemte brikker, for usikkerheden er faktisk en del af spillet. Det er faktisk nødvendigt at bruge sin tur på at bortsmide brikker som er gode for modstanderne, men som ikke selv behøver, for at lave søer af dem - eller for at bygge 3 stakke af standardbygninger. Så jeg er ikke sikker på at det ville gøre spillet bedre at fjerne bestemte brikker.

Men jeg har naturligvis tænkt tanken - og kom til den konklusion, at det ikke er mit problem.
Jeg nyder spillet nogle få gange endnu, og hopper så på noget andet.

[Gunness]

I går blev det til et spil Twilight Struggle. Som USA havde jeg held til at sætte mig på Europa og Asien tidligt, og det blev til en pointsejr i 5. turn.
Min stakkels kone har ikke meget held i sprøjten med TS, men jeg bliver ved med at bilde hende ind, at det nok skal gå bedre - og blive sjovere - på et tidspunkt.

[Frouvne]

De sidste par dage er det blevet til et par spil Keyflower - det sidste spil i Key-serien af Richard Breese, der denne gang har co-designet sammen med Sebastian Bleasdale. Jeg har ikke spillet nogle af de tidligere spil i Key-serien, så dem skal jeg ikke forsøge at bedømme, men det er da helt klart, at jeg bliver nødt til at prøve nogle af dem efter jeg har prøvet Keyflower. Endnu har jeg kun prøvet det med to personer, men det har til gengæld været en stor fornøjelse. Jeg har mine formodninger om, at det vil være et meget anderledes spil med fuld besætning (6 spillere), og om det så er godt eller skidt har jeg ingen forudsætninger for at sige noget om. Lige nu er jeg i hvert tilfælde meget begejstret og ser frem til at få det prøvet igen ... og forhåbentlig igen og igen...

Jeg har skrevet en smule om spillet her.

Keyflower er endnu et spil i Key-serien fra Richard Breese. Denne gang er spillet designet i samarbejde med Sebastian Bleasdale og det er de sluppet rigtig godt fra. Mest af alt minder spillet mig om en strømlinet udgave af Roads & Boats. Bevares, der er selvfølgelig gået meget tabt, hvis man ser det som en forsimpling af Roads & Boats – men hvor er der dog også kommet mange gode ting med. I løbet af et år opdelt i de fire årstider når man at udvide sin personlige by, man producerer og videreudvikler ressourcer, transporterer ressourcerne omkring, så de kan anvendes til at opgradere allerede byggede bydele og meget mere. Mange interessante valg men dog uden at de bliver så komplekse som i Roads & Boats, hvilket naturligvis kunne anses som det spil charme men som også gav solide hovedpiner rundt om bordet.

Keyflower kan spilles af to til seks spillere og det spilles over fire runder, hvoraf den sidste, vinteren, adskiller sig en smule fra de øvrige. Hver spiller starter med en enkelt brik, der symboliserer deres hjemby. Hjembyerne adskiller sig udelukkende ved hvilken kombination af ressourcer der skal til for at videreudvikle dem. Endvidere starter hver spiller med otte arbejdere i en tilfældigt valgt farvekombination i farverne, rød, gul og blå. Disse arbejdere anvendes dels til at byde på nye brikker, der senere kan anvendes til at udvide ens by med og dels til aktivere disse brikker med, hvilket f.eks. kan betyde at man producerer ressourcer, konverterer ressourcer, får lov til at transportere ressourcer og at opgradere brikker. Er der allerede blevet budt på den brik, man ønsker at byde på eller har brikken man vil aktiveret tidligere været aktiveret, kan man kun anvende den samme farve arbejdere og skal altid øge budet/antallet af arbejdere med mindst én. Man er ikke begrænset til kun at kunne aktivere brikker i ens egen by, men aktiverer man brikker i en modspillers by modtager han de anvendte arbejdere efter sæsonens afslutning.

Ved slutningen af hver årstid anløber Keyflower og dens søsterskibe, hvilket blandt andet betyder, at der kommer nye arbejdere til alle byer. Til vintertide er dog undtagelsen, da bådene da ikke længere bringer arbejdere, men i stedet muligheder for at score. De brikker man har mulighed for at byde på i vintersæsonen er også udvalgt på en anden måde end de forrige arstider, hvor de har været udvalgt tilfældigt fra en bunke tilhørende hver årstid, hvilket giver stor variation i spillet. Til vintertide vælger hver spiller at sætter mindst en brik til auktion fra en bunke af vinter-brikker, man hver har haft siden spillets begyndelse. Disse brikker giver også mulighed for at score for forskellige kriterier. Det betyder at hver spiller har mulighed for at spille ud fra et eller flere kendte pointkriterier – men der er lige den hage, at det kun er den, der vinder brikken i auktionen, der opnår disse point.

Keyflower er et spil med stor variation, hvor man opbygger og udvikler sin egen by. Der er en del interaktion spillerne imellem – men som oftest indirekte. Der er god sandsynlighed for at Keyflower går hen og bliver min darling fra dette års Spiel, hvilket i sig selv burde være en anbefaling!

[Foppwin]

Lord of the rings: LCG - Conflict at the Carrock (dif 7)

Så fik konen og jeg klaret den mission vi har haft store problemer med.
Hun havde et tactic/leadership deck bygget omkring ørne samt at Grimli skulle have armor og skade i starten, så hans attack blev boostet.
Jeg havde lavet et Lore/Tactic dect med fokus på range folk, samt kontrol af thread i staging området. Primær helt er Bale, som kan ready Grimli, hvis han er med i et range angreb der dræber en modstander der er engaged med modspilleren.

Fedt endelig at kunne komme videre.

[Brichs]

Jeg var til svigerfars fødselsdag i går, og da han er glad for King of Tokyo, havde jeg taget det med - inklusive Power Up-udvidelsen. Vi tog først et tre-personers spil, mens vi ventede på de sidste to gæster skulle komme, og vi skulle have mad. Selve Power-Up delen nåede ikke rigtig så meget igennem, men svigerfar fik da brugt en evne, der gjorde at han undgik al skade, på en tur jeg ellers havde vundet på. Jeg fik dog både ham og min kone ned med nakken.

Efter maden tog vi lige et spil mere. Og et spil mere. Og et spil mere. Nu fik evolutionerne meget mere spilletid - det klæder dem, at blive spillet af flere end 3 spillere. Og så vandt jeg vidst nok alle dagens spil 8.5/10

[Larsine]

Besøg hos Annemette i weekenden, og det betød at der blev spillet en hel del, også selvom vi brugte hele fredag aften på at snakke, for der var åbenbart sket en del hos os begge som vi ikke lige havde fået fortalt. Sådan kan det jo gå når folk flytter på landet, og i sær når det ikke er det samme "på landet".

Men lørdag fik vi spillet. Vi startede med et spil Uchronia. Jeg syntes ellers ikke at det gik helt godt. Jeg fik en masse oragne kort i mit stock, men hvad kunne jeg bruge dem til når der aldrig kom nogle orange bygninger? Men lidt senere i spillet fik jeg bygget en grå bygning der gav mig +1 for hver par kort jeg havde i stock, og så gav mine mange orange kort lige pludselig mange point, og jeg så en mulighed for at vinde ved at få lidt flere kort ned, hvilket jeg fik gjort i den efterfølgende omgang, og det var så det. Annemette fik en anden plads og Janne kom sidst.

Herefter spillede vi Suburbia, og jeg kan godt se lidt af det Mik snakker om, men det passer mig fint at man ikke ved hvilke bygninger der kommer hvornår, og hvilket der aldrig kommer, og at modstanderne kan fjerne det du har brug for. Visse dele af spillet mindede mig om San Juan/The City, hvor man jo også må bygge videre på det man har, eller kan få. Til gengæld synes jeg ikke at målene (Goals) er helt afballanceret. Et helt OK spil som jeg gerne vil spille igen, også selvom Annemette vandt og jeg ikke kan huske om jeg blev anden eller tredie.

Så kom Ginkgopolis på bordet. Annemette havde haft lidt problemer med at forstå hvad det gik ud på, men vi tog det sammen, og det viste sig at det slet ikke var så indviklet som det lød i først omgang. Men jeg syntes at det var lige lovligt abstrakt, og at de personer man startede med (vi spillede med de forudlavede personsæt) havde lidt for stor betydning for spillet. Jeg ville dog ikke helt afvise spillet, og ville gerne give det en chance mere.

Annemette skulle arbejde, og i stedet for spillede Janne og jeg Memoir'44. Jeg havde helt klart spillet mere end Janne, som kun havde spillet scenarier med infanteri. Vi startede med Point-du-Hoc hvor jeg spillede tysker. Som tysker skal man afvente at de allierede kommer op over klipperne, og så ellers være parat til at skyde dem i stykker. Indtil de kommer op fra stranden, skal man blot sørger for at få skiftet sine kort ud, så man har gode kort når det gælder. Selvom jeg er dårlig til at spille defensivt, lykkedes det dog ud over alle forventninger, og da Janne endelig kom frem til mig, blev hun sønderskudt, og jeg vandt 4-0.

Så skiftede vi side, og Janne skulle se om hun kunne gøre mig kunsten efter. Men det kunne hun ikke. Jeg startede med at nedskyde den tyske fortrop på spidsen af Point-du-Hoc så de ikke kunne genere mig. Herefter sørgede jeg for at flytte alle mine tropper frem til klipperne, og få dem alle sammen op over klipperne på en gang (eller i det mindste af to gange), hvor de så kunne udrydde de tyske fodfolk. Det endet med at jeg vandt 5-0.

Janne ville gerne spille et scenarie med kampvogne, og jeg foreslog Arracourt. Jeg kom til at spille tysker, hvilket passede mig fint, selvom de allierede både havde infateri, kampvogne og artilleri. Jeg kom godt fra start, men Janne fulgte pænt med, jeg tror at det stod 3-3, og da vi spillede til 6 point var intet jo afgjort. Men Janne var kommet lidt for tæt på, og i løbet af to omgange fik jeg udryddet 5 af hendes enheder, så slaget endte 8-3. En stor del af mine point fik jeg fordi jeg forsøgte at udnytte Armor Overrun, og det lykkedes. Janne forsøgte oftest at holde sig på afstand, og selvom kampvogne er lige effektive på afstand 1-3, så mister man jo muligheden for det ekstra angreb efter nærkampsangrebet.

Dorte var ankommet, og vi valgte at spille Uchronia, som Dorte ikke havde prøvet før. Det blev et meget anderledes spil end det vi spillede tidligere på dagen, for vi fik slet ingen blå bygninger, og der var kun få orange, og alt for mange røde. Jeg havde fået et par bygninger der gjorde angreb en del bedre, så det gjorde jeg ofte, men det gav jo ikke point. Der lå konstant røde og grå bygninger, men vi kunne ikke bygge dem da vi hele tiden brugte de røde og grå kort til at bygge med hvorved de forsvand ud i discard bunken. Janne havde fået en bygning der gav hende point for en bestemt slags kort i stock, men inden hun nåede at få nok kort, havde Dorte får alt for mange actions, som gav hende nok point til at vinde. Efter to spil er jeg dog stadig i tvivl om hvilken karakter det skal have på BGG, men det ligger nok omkring 6.

Bagefter snuppede vi et spil Takenoko. Jeg havde ikke spillet det siden Spilfestival, så jeg skulle lige have genopfrisket reglerne. Men ellers gik det meget godt, jeg synes helt klart at det er nemmest at opfylde pandaopgaverne, så dem tog jeg flest af, men jeg fik også udført mine to andre opgaver. Janne fik først løst til de 8 opgaver, og fik bonusen, men selv med det fik hun kun 30 point. Dorte fik 31, og jeg endte på 36 point.

Eftervi havde spist and, havde Annemette fri, og vi prøvede Ginkgopolis igen. Jeg synes stadig ikke det var specielt godt, og Dorte var også lidt frustreret, medens Annemette proklamerede at det skulle være et turneringsspil på næste Rubicon. Igen spillede vi med personerne fra startsættene, og jeg synes stadig at de er lidt for ensidigt sammensat. Der er tre forskellige actions man kan udføre, og personerne kan give bonus på en af de tre actions, men hver sæt er sammensat af to personer der giver bonus på samme slag action og en tredie som giver på en anden action. Det virker som om de gerne vil tvinge spillerne ud i en bestemt slags action. Jeg forstår simpelt hen ikke hvorfor de ikke har givet tre forskellige slags bonusperosner i hvert sæt. Derudover er der også forskel på hvilken slags bonus de giver, enten et point, en brik, eller en brik, og det virker som om points er langt mindre værd i begyndelsen af spillet, og derfor er det jo ikke sjovt at have fået to personer der giver point som deres bonus. Vi blev enige om at afprøve med den avancerede udgave hvor man drafter sine startpersoner lidt som Leaders fra 7 Wonders. Annemette læste afsnittet med drafting, og opdagede at vi havde spillet helt forkert, for det viste sig at startpersonerne også giver startressourcer, som vi havde spillet helt uden. Det afballancerer startpersonerne en del, for dem som vi syntes var dårligere, startede også med flere ressourcer. Vi prøvede endnu et spil med personerne fra startsættene, men denne gang med deres medfølgende ressourcer. Det bedste jeg kan sige om det, er at nu har jeg spillet Ginkgopolis for tredie og sidste gang. Det er alt for abstrakt til min smag, og bedst som man tro man har bygget noget godt op, kan de andre spillere ødelægge det, og hvis det sker i slutspillet har man ingen chance for at komme tilbage igen. Måske kunne udgaven med draftede startperson forbedre det, men det når jeg aldrig at opleve. På BGG kan det desværre ikke få højere end 3.

Søndag startede vi med et spil String Railways. Jeg har være med i en del GG4G lodtrækninger på BGG om netop dette spil, og så det så jeg meget frem til. Det var nemt, og i hvert fald anderledes. Men man skal nok ikke spille med spillere der vil forsøge at udnytte spillet. F.eks. må man placere en ny station hvor der er plads til den, og da banen er markeret med en snor, er der ikke altid en 100% klar afgrænsning når man gerne vil lægge sin station mellem banens kant og en toglinie. Det er et kort spil, idet man kun har 5 toglinier, 4 korte og en lang, og i hver tur trækker man 1-2 nye stationer, placere dem, og lægger en toglinie. Man få point for at forbinde stationer, og nogen gang kan man fjerne point fra ejeren af stationen, eller tjene point som ejer hvis andre spillere kommer hen til ens station. Alt i alt synes jeg det var et lille hyggeligt spil, som jeg stadig har på min ønskeliste.

Dernæst spillede vi Innovation, som jeg aldrig havde prøvet selvom jeg har haft lyst til det. Det levede fuldt ud op til mine forventninger. Jeg fik tidligt Masonry op på hånden, og havde på daværende tidspunkt allerede 3 andre kort med borge, og da jeg havde et kort som lod mig trække to kort hver gang jeg aktiverede det, fik jeg hurtigt fat i endnu en kort med borge på, og spillede og aktiverede Masonry, som gav mig mit første achivement point, samt en masse kort på bordet, og med alle borgene var de fleste af dem offensive. Det betød at jeg kunne stjæle kort fra Janne og Annemette i stor stil, og de røg direkte i min score pile, så jeg fik både age 1 og age 2 achivement. Annemette forsøgte at stoppe mig, og hun fik da også fat i age 3 achivement, og fik fjernet nogle af mine tårne. Men lige lidt hjalp det, for jeg stjal stadig store kort fra dem begge, og fik også age 4 achivement. Annemette snuppede age 5 achivemenet, men det nyttede ikke noget for jeg havde 40 point i min score pile, spillede et age 7 kort, og scorede age 6 achivement som mit 5 og sidste. Fint spil som straks er røget på min ønskeliste.

Vi sluttede af med Power Grid: The First Sparks, igen et spil som jeg ikke har prøvet, og jeg har ikke engang prøvet det originale Power Grid. Det var den tyske udgave, men det er jo heldigvis meget få kort der overhovedet er tekst på. Det blev er ret lige spil, hvor vi stort set fulgtes ad hele tiden. Annemette havde advaret os om at ploven sammen med marker kunne være en potientiel gamebreaker, og hun fik selv fat i ploven ret tidligt. Men hun fik til gengæld ikke nogne særlig gode marker, så selvom hun til sidst fik 17 mad i en runde, så havde både Janne og jeg tjent 12-18 mad i flere runder. Janne var den først til at nå de 13 mand, i en runde hvor jeg havde haft tur, og da hun samtidig havde mest mad i overskud, var der ikke noget Annemette kunne gøre ved det. Et fint spil som helt sikkert gør at jeg snart får Eik til at tage sit Power Grid med til en af vores spilleonsdage.

Så kunne vi ikke nå flere spil, for jeg skulle til lufthavnen og hente familien som var på vej hjem fra England...

[Mik]

Snowdonia kom på bordet igen hos Torben Ussing, hvor vi som tredie mand havde Rasmus (Johanneson junior). Det blev et meget anderledes spil med 3 mand, men om det var det ringe antal spillere eller de manglende hvide kuber (begivenheder) ved jeg ikke. Det tog i hvert fald rigtig mange runder for at få lukket spillet i modsætning til spil med 4 eller 5 spillere.

3-mands versionen er dog rigtig godt afbalanceret, så vi havde stadig problemer med at få lov til at de handlinger vi helst ville. Så selv jeg nok foretrækker at spille med 4-5 spillere fungerede det absolut udmærket.
Jeg vandt med 138 point over Torbens 130, og havde ovenikøbet en halv snes sten til overs - så jeg havde helt klart forkøbt mig. Men om det var en fejl er ikke til at sige, da Torben måske havde fået ekstra point hvis jeg ikke havde hamstret sten. Den statslige indblanding i togbyggeriet (events) er hvad der gør spillet for mig: hvert spil er forskelligt, og det er umuligt at forudsige hvor meget staten bygger for næsen ad en. På vej til at blive en klassiker for mig! 9/10

[Gunness]

I går var alle fire mand samlet til den (semi-)ugentlige spilleaften. Vi lagde ud med et gensyn med Thurn und Taxis, som jeg denne gang klarede mig usvigeligt skidt i.
Så kom aftenens hovedspil, Keyflower, på bordet. Det er Richard Breeses 7. "Key"-spil - jeg har ikke spillet nogen af de øvrige, men jeg har flere gange - forgæves - prøvet at gøre andre begejstret for hans Reef Encounter, som er både elegant skruet sammen og visuelt attraktivt.

Som i de øvrige spil i serien foregår Keyflower i middelalderen. Hver spiller prøver at bygge sin egen by op vha. en række hexagonale brikker, der hver især repræsenterer en bestemt handling: høste ressourcer, transportere ressourcer, købe nye meeples, opgradere bybrikker mm. I starten af hver af spillets fire runder placeres et antal nye brikker midt på bordet, og hver spiller benytter sin pulje af meeples til enten at aktivere brikken og udløse dens handling her og nu eller at byde på brikken, så man kommer til at eje den i slutningen af runden. Når runden slutter, placerer man sine nyvundne brikker i byen, og de øvrige spillere kan i de efterfølgende runder betale meeples for at aktivere den pågældende brik.
Oven i det byder man hver runde på fire skibe, der indeholder et antal meeples + nogle tiles, der bruges til at opgradere bybrikkerne med.

Spillet er godt tænkt og mekanismerne komplementerer hinanden godt - selv om de ikke altid tematisk giver lige meget mening: fx. er det gratis at transportere ressourcer fra andre byer hjem til ens egen by, mens man skal bruge krudt på at flytte ressourcerne rundt i byen bagefter. Så alt i alt er spillet egentlig ganske underholdende, selv om der ikke er nogen revolutionerende tiltag i det.
Jeg har primært to anker mod det. For det første er spillet næsten for kort. Man kan næsten ikke nå at købe og opgradere sine bybrikker, før spillet er slut. Det fjerner nogle muligheder for at køre forskellige strategier. Det andet er en mere personlig indvending, men jeg kan næsten ikke kapere flere pastelfarvede euro-games, der alle ligner hinanden. Bevares, brikkerne er da fint funktionelle, men hold da fest, hvor er det k-e-d-e-l-i-g-t at se på



Men andre vil utvivlsomt være godt tilfredse; jeg faldt over dette indlæg på BGG:

the hex illustrations are just delightful ("Oooh look there's a moose!" "oh, I'm growing pumpkins! etc.) If only I could live in this world!

Jeg er nok mere til Breeses koralrev:


Vi sluttede af med en hurtig gang Citadels, som jeg altid er godt underholdt af. Det gælder vist ikke alle i gruppen

[Mik]

Jeg er nok mere til Breeses koralrev:

Nu er de senere versioner jo noget mere farverig end originalen:


Men ellers er vi mange som elsker Juliet Breeses nuttede tegninger. Ligesom med Doris Matthäeus har hun en stor fanskare. Og et rigtigt R&D spil skal naturligvis have grafik af Richards søster!

[Mik]

Tirsdag spillede vi Zombie! Run for your Lives! som er udgivet i serien "Russia's Best Boardgames". Men hvis dette er det bedste de kan komme op med, så ser det slemt ud for spilleverden i Rusland. Spil et kort i hver tur: hvide kort på dig selv, sorte på de andre. 5 kort i samme farve foran en spiller, og han har enten vundet (hvis de er hvide) eller tabt (sorte). Uendelig kedeligt og z-z-z-z-z... 3/10

Så var der mere liv over aftenens hovedspil Nieuw Amsterdam.
Når jeg køber nye spil har jeg altid en forventning om at spillet er godt, men der lurer alligevel altid en bange anelse om at man måske alligevel har forkøbt sig. Efter sit lille fine kagespil, og det interessante alea terningspil lavede han sit første større brætspil "Eine Frage der Ähre" (Høstspillet), som var fint, men noget abstrakt. Så da han i år kom med et ægte 'stort' Eurogame var jeg meget spændt. Jeg købte spillet fordi det godt nok er et handelspil om ombytning af klodser, men at det netop ikke var et "worker placement" spil. Og heldigvis blev mine positive forventninger både indfriet og endda overgået. Det er simpelthen et af de bedste spil jeg har spillet i år!

En auktionsrunde giver dig 2-3 actionbrikker, som bestemmer halvdelen af hvad du kan gøre i din runde. Den anden halvdel bestemmes af de handelshuse du har bygget på Manhattan (Ny Amsterdam). Du køber skind af indianerne. Disse sælges for point til Europa. Du rydder skov for at dyrker majs for at brødføde din befolkning, men desværre medfører dette naturligvis at indianerne må flytte længere og længere væk, hvilket gør det dyrere at handle med dem. Som tiden går bliver skindsalget mere of mere fordelagtigt, medens landbruget bliver ringere (marginaljorde).

Spillet tager 6 runder, og reglerne er utroligt enkle og let forklarlige. Og til overflod er samtlige handlinger ydeligere beskrevet i letlæselige ikoner på brættet, så det var en brise at spille. Eneste anke er faktisk at det absolut ikke er let at beslutte sig imellem de få handlinger kan vælge imellem, og spillere med hang til at overanalysere skal have nogle puf en gang imellem. Men et fantastisk spil som jeg glæder mig til at prøve igen! 9/10

Aftenen sluttede af med en omgang Powerboats, som jeg fik lov til at vinde! 8/10

[Gunness]

Nu er de senere versioner jo noget mere farverig end originalen:

Det var også derfor, jeg linkede til den nyere version.

Men nej, jeg er heller ikke meget for Doris Matthäeus' stil - men det er da godt, at der er noget for enhver smag.

[Jens_Hoppe]

Det blev til nogle spændende spil i går, i et KBK som var fyldt til bristepunktet med brætspillere!

Først kom mit nye Tzolk'in: The Mayan Calendar på bordet. Vi var fire spillere. Tzolk'in er (som bekendt?) endnu et worker placement spil, og den store komponent-gimmick er selvfølgelig de roterende tandhjul på brættet, hvis funktion er automatisk at avancere spillernes workers til nye positioner hver tur. Ellers indeholder spillet lidt af hvert fra den euro'ske kasse med mekanismer: Ressourceindsamling og -konvertering, køb af bygninger, avancement på forskellige spor, regelmæssige krav om mad til arbejderne, et "startspiller" aktionsfelt som akkumulerer mad hver tur det ikke bliver brugt, og meget mere. Det hele føles lidt som en sammenkogt ret af Agricola, Puerto Rico og flere andre af de populære eurogames.

Men på trods af det, må jeg sige at spillet fungerede godt. Der er masser at tænke over, masser af strategier man kan fokusere sin indsats på, og det var i det hele taget bare sjovt. Det blev til en beskeden tredieplads til mig, men jeg har masser af gode idéer til mit næste spil!


Dernæst blev det til et spil Hanabi. Igen var vi fire spillere, og vi klarede os sådan nogenlunde-for-begyndere synes jeg, med 19/25 points. Der er virkelig noget at tænke over i Hanabi, og det var en interessant oplevelse, ikke mindst at observere de spontane informations-konventioner som begyndte at opstå mellem os, allerede i dette vores første spil. Jeg har en fornemmelse af at Hanabi, i en given gruppe, hurtigt bliver et spil hvor man har systemer for hvad de forskellige former for information man giver reelt betyder - i samme stil som systemer for meldinger i Bridge, f.eks.

Mens Hanabi nok var både udfordrende og klogt og interessant, har jeg lidt sværere ved at se det som noget særligt underholdende. Det er tydeligvis et godt design, men jeg er ikke sikker på at det rigtigt er et "Jens-spil".


Til sidst (for mig) var vi syv spillere som tog et spil The Resistance: Avalon. Det blev et uhyre spændende spil, hvor vi - de gode - desværre tabte femte og afgørende mission. Vi synes stadig Merlin er svær at spille, og denne gang spillede vi også med Mordred på de ondes side - en karakter som virkelig rykker balancen over til de onde (han er en ond som Merlin ikke kender til). Mordred i vores spil præsterede at lurepasse gennem hele spillet - og var faktisk med til at køre de to missioner som faktisk endte godt igennem - alt sammen for at rense sig selv i en sådan grad, at han ville få en plads på holdet til femte mission. Og det gjorde han så, hvorefter han selvfølgelig saboterede den. Godt spillet!

[Frouvne]

[...] Jeg er nok mere til Breeses koralrev [...]

Det er (også) et rigtig godt spil - men jeg syntes måske nok den rent grafisk får lige lovlig meget kolorit efter min smag. Der ville jeg nok hellere have haft fat i den første udgave. Mit største problem med grafikken i Keyflower er da også, at jeg syntes de voldsomt store forklaringer/ikoner spolerer det æstetiske. Men jeg har intet godt bud til, hvordan man skulle have undgået det, så det vælger jeg at leve med med ro i sjælen.

[...] Vi sluttede af med en hurtig gang Citadels, som jeg altid er godt underholdt af. Det gælder vist ikke alle i gruppen [...]

Gad vidst om det er undertegnede, der henvises til?! Ja, jeg er mildt sagt ikke særlig venligt stemt overfor det spil - og det fik jeg så lige rippet op i i aftes. Men jeg er allerede kommet mig over det. Måske fordi vi her til aften fik Keyflower på bordet i Hellerup og det her i mit fjerde spil (efter at jeg i aftes fik et kæmpe nederlag i vores spilgruppe på trods at at jeg var den eneste der havde prøvet spillet før) endelig vandt!