Film der giver én lyst til at spille et bestemt brætspil

[Frouvne]

Vi var i dag i Grand, hvor vi så Lincoln. Udover at jeg fandt filmen rigtig god og inspirerende gik jeg også hjem med lysten til hurtigst muligt at få et brætspil på bordet, nemlig Founding Fathers. Historisk er det naturligvis ikke indholdsmæssigt den samme afstemning, der er tale om, men mine erindringer om Founding Fathers afspejler meget godt nogle af de politiske krum-spring, der blev illustreret i filmen, der finder sted små hundrede år senere end brætspillet.

Da jeg for godt et år siden skulle se Contagion havde jeg en forventning om, at jeg efterfølgende ville få behov for at spille Pandemic. Udover at Contagion skuffede mig havde den heller ikke den effekt på mine brætspils-ønsker, som jeg havde forventet.

Har I andre gode eksempler på film, der har afstedkommet behovet for hurtigst muligt at få et konkret spil på bordet, kunne det være sjovt at høre lidt om det. Og måske også inspirerende både i forhold til at få set nogle gode film og spillet nogle flere brætspil! Umiddelbart tænker jeg naturligvis ikke på kombinationer af spil og brætspil, hvor spillet direkte er inspireret af filmen/serien.

[digter]

Jeg tænker at den gamle "outbreak" med dustin hoffman ville give mig lyst til at spille Pandemic, men det er meget længe siden jeg har set filmen

[netsapiens]

Gælder det omvendte?

Jeg fik prøvet 1st and Goal i dag hvor jeg med et 24 yard pass gennem defense lavede et touchdown med kun 4 kort tilbage inden kampen sluttede, og jeg har haft VILDT lyst til at se en amerikansk fodboldkamp de sidste tre timer

[Frouvne]

Gælder det omvendte?

Jeg fik prøvet 1st and Goal i dag hvor jeg med et 24 yard pass gennem defense lavede et touchdown med kun 4 kort tilbage inden kampen sluttede, og jeg har haft VILDT lyst til at se en amerikansk fodboldkamp de sidste tre timer

Jeg er altid frisk på at bøje reglerne lidt!

Som det fremgår af et par andre indlæg, jeg har skrevet på det seneste, så har jeg flere gange oplevet det modsatte af hvad der spørges om i trådens emne. Da jeg for nyligt spillede Agents of Smersh fik jeg pludselig en voldsom trang til introducere min søn for de gamle James Bond film; dels for at motivere ham for at ville spille spillet igen, men så sandelig også i håb om at jeg langt om længe ville kunne holde mig vågen til en hel James Bond-film. For selvom universet altid har tiltalt mig, har filmene altid stor-kedet mig. Tilsvarende var Lord of the Rings trilogien, vi introducerede vores søn for, startskuddet til at alle vores Tolkien-spil blev støvet af.

[Mik]

Du må da være noget af en selvpiner, når du frivilligt ser film som keder dig...?

[digter]

Du må da være noget af en selvpiner, når du frivilligt ser film som keder dig...?

Du har ikke børn?

[Larsine]

Hver gange jeg ser et afsnit af Battlestar Galactica, får jeg lyst til at spille spillet, og omvendt.

Når jeg ser et afsnit af Deadwood, får jeg også lyst til at spille et rigtig godt spil i den genre, men jeg har endnu ikke fundet et der lever op til mine forventninger.

[Frouvne]

Du må da være noget af en selvpiner, når du frivilligt ser film som keder dig...?

Du har ikke børn?

Det er en god pointe. Der er næppe mange forældre, der nyder at se Teletubbies eller Rasmus Klump med deres små poder.

I det hele taget handler det vel om, at man investerer noget tid i håbet om, at man på sigt får noget mere ud af det. Selvom Bond-filmene har kedet mig, har jeg jo haft en forhåbning om, at universet ville åbne sig op for mig. Lige nu for st jeg kan komme til at nyde Agents of Smersh endnu mere og for årtier siden for at det skulle være inspiration til det eneste rpg jeg nogensinde har kastet mig over, der netop foregik i et agent-univers.

[Gunness]

Når jeg har set film om det antikke Rom - både nyere ting som Gladiator og klassikere som Ben-Hur & Spartacus - har jeg altid fået lyst til at prøve Republic of Rome (det er så ikke lykkedes endnu).
Jeg regner med at få set Zero Dark Thirty i løbet af den kommende uge, og jo mere jeg har læst om den, desto mere har jeg været opsat på, langt om længe, at få prøvet Labyrinth: The War on Terror (Allan?).

Og HBOs Game of Thrones giver da klart også lyst til at finde spillet frem.

[DMP]

Efter jeg har set Battleship, fik jeg vildt meget lyst til at spille sænkeslagskib... nej passer nu ikke :p

[Bugge]

Alle film jeg ser giver mig inspiration til at spille brætspil. Hver gang jeg ser en film, sidder jeg og tænker på, hvor meget hellere jeg vil spille et brætspil end at se filmen

S

[Gunness]

Alle film jeg ser giver mig inspiration til at spille brætspil. Hver gang jeg ser en film, sidder jeg og tænker på, hvor meget hellere jeg vil spille et brætspil end at se filmen

Det var da et usædvanligt nyttigt indlæg, Søren! Tak for det.

[Rune Petersen]

Jeg sad for ikke så længe siden og så brudstykker af Ridley Scotts Kingdom of Heaven (i den uendeligt meget bedre Director's Cut version) og fortrød virkeligt at jeg havde solgt mit eksemplar af Onward, Christian Soldiers. Men godt det samme, for jeg har stort set ingen brætspilsvenner som er wargamers.

Desuden kan jeg kun medgive Larsine i, at der er alt for få gode Western-spil. Om Deadwood ville egne sig til et brætspil ved jeg nu ikke... Hvis det ikke indeholder mindst 200 kort hvis eneste påtrykte ord er "C***sucker!" så har de i hvert fald ikke udnyttet licensen godt nok. De kunne fungere som power-ups når man udførte en handling: Smid nogle stykker oveni for at sætte effektiv verbal trumf på!

[Allan Jacobsen]

Jeg regner med at få set Zero Dark Thirty i løbet af den kommende uge, og jo mere jeg har læst om den, desto mere har jeg været opsat på, langt om længe, at få prøvet Labyrinth: The War on Terror (Allan?).

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg synes om det. Men det virker som, at USA stort set kun skal rulle med en terning for at påvirke et land.

Men det kan også være, at jeg ikke har fanget strategien rigtigt. Det er umiddelbart en god ting, at USA og jihadisterne ikke har samme muligheder. Og kan man lide mekanismen i Twilight Struggle, kan man nok også godt lide Labyrinth: War On Terror selvom sidstnævnte er lidt mere krævende.

On topic: miniserien John Adams gav mig lyst til at lave et spil om kolonisering af USA

Men ofte har jeg det egentlig omvendt: jeg får tit lyst at se en film, når jeg spiller et spil...måske fordi film er min primære lidenskab...

[ozimek]

The Hell Game giver mig lyst til at se Dante's Inferno filmatiseret. Den er dog desværre ikke lavet (endnu).

Edit: Jeg orker ikke at læse bogen.