Jonezy wrote:Jeg tror at jeg kan være med denne gang. Den nuttede drage er fra Fabula, et spil som handler om at fortælle historier sammen og som jeg kiggede på i forbindelse med en eventyr tema uge, jeg havde på skolen sidste år. Jeg endte dog ikke med at investere i det, så jeg ved ikke hvor godt det er.
Ja, det er rigtigt! Selvom jeg faktisk har spillet
Fabula nogle gange har jeg svært ved at bedømme hvor godt det er. Det er en genre af spil, jeg er meget uvant med. Jeg har udelukkende spillet det med familien, hvilket var en ganske hyggelig oplevelse. Det er dog ikke sådan, at historierne har brændt sig ind i min erindring, så det kan ikke få min varmeste anbefaling... Men det siger givetvis mere om mig og mine spil-præferencer end om spillet.