Så prøver vi noget lidt andet. Denne gang er der ni spil-komponenter og ikke de vanlige ti!

... og så er der ikke udelukkende tale om egentlige spil-komponenter denne gang. Det er sjældent, jeg "pimper" mine spil - så kunne jeg også hurtigt få nok at lave - men en sjælden gang sker det. Flere af disse ting er dog ikke en spil-komponent, der er blevet pimpet men noget der er tilføjet snarere for dets funktionelle værdi. Jeg har ikke selv produceret nogen af tingene; alt er enten kommercielt lavet eller lavet af fans, der samtidig har kunnet tjene en lille mønt. Spørgsmålet er som vanligt, hvilke spil hører tingene til?
Reglerne er de sædvanlige: Beskriv den komponent, du gætter på og titlen på det spil, du mener komponenten indgår i
og vent med at gætte endnu et spil til mindst en anden bruger har forsøgt sig med en titel! Har du en lille historie, der knytter sig til spillet, skal du ikke holde dig tilbage. Heller ikke hvis det ikke var dig, der gættede spillet!
God fornøjelse!
