Da min vanlige spillegruppe er splittet i ferie-atomer, tænker jeg det er en perfekt mulighed for at prøve at etablere nogen gode spillekontakter herinde

Favoritterne er middel til tunge euro-games, men jeg kan generelt overtales til at spille det meste, undtagen hardcore krigssimuleringsspil og Trivial Pursuit

Tænker derfor om nogen havde lyst til at spille Terra Mystica tirsdag aften? Jeg har spillet det en enkelt gang, og det gav jo i den grad blod på tanden. Jeg står glædeligt for spil og regelforklaring, men kan ikke lægge hus til lige på tirsdag, da kæresten får gæster. Normalt vil jeg dog intet have i mod det.
Ps. Jeg lider ikke af (bemærkelsesværdig) AP, er en god taber og medbringer altid snacks
