Hmm. Jeg giver dig ret i alt hvad du skriver og jeg er generelt ikke den store fan af dungeon crawlers, men jeg synes mange af de elementer du kritiserer ved Mice & Mystics er at finde hos de fleste spil i den genre?Jens_Hoppe wrote:Jeg var meget imponeret af det tematiske i Mice & Mystics, men desværre mindre imponeret af de mekaniske elementer. På trods af et imponerende historiefortællingsarbejde, inspirerende artwork, og et hav af forskellige scenarier, hver med deres egen baggrundshistorie, var scenarierne meget ens rent mekanisk: Gruppen rykker fra rum til rum i "dungeonen", i generel retning fra startrummet til finalerummet (ofte er der kun én vej mellem dem). I hvert rum spawner nye monstre, som man derefter skal nedkæmpe. Når det er gjort rykker man videre til næste rum. Kamp mellem en helt og et monster er en mekanisk tung og langvarig proces som involverer terningslag efter terningslag (mange af dem uden effekt, for at det ikke skal være løgn!), og det er en proces man skal igennem mange, mange gange i hvert scenarie.
Når man 30. gang i et scenarie skal sende en rotte eller en lille kakerlak til de evige jagtmarker, kan man altså godt blive lidt træt... "Historien om Colin" ved man desværre ret hurtigt hvad handler om: Massakre på endeløse horder af monstre.
Jeg ville personligt aldrig gide at spille Mice & Mystics med en gruppe voksne, men jeg synes det fungerer fortrinligt med børn. Bevares, den 9 årige herhjemme er først inden for det sidste år blevet introduceret til brætspillenes forunderlige verden, så det er ikke sikkert han stiller samme krav, eller har samme forventinger som dine børn/dit barn (nu HAR du vel spillet det med børn?). Jeg kan blot konstatere at han elsker spillet, historien og karaktererne og jeg synes at spillet formår at skabe en fed tematisk oplevelse. At mekanikkerne har deres mangler er han sgu ligeglad med - endnu

Mice & Mystics er for mig at se, et rendyrket familiespil og bør ikke spilles i andre sammenhænge imo.