I lørdags var jeg som tidligere nævnt i Espergærde og spille primært Zombicide med drengene.
Mandag kom Carsten (Carlei) så forbi og hyggede med Mani og jeg. Han blev udsat for de nyeste spil i samlingen og vi startede med en omgang Wok Star, hvor vi i fællesskab fik stresset rundt i familien Wangs familie restaurant og sørget for et overskud til den store åbningsdag. Stadig et sjovt realtime coop med fuld stress, hvor jeg dog tror, at jeg er ved at være klar til at gå fra easy til normal mode og give stressen et nøk, da vi havde lidt for godt styr på det, selvom jeg vist nok fik stresset Mani lige lovlig meget ved at råbe 'VI MANGLER ÆG!!!', da vi manglede æg, hvilket var en af hendes ingredienser.....
Så legede vi arkæologer af to omgange med først Thebes: The Tomb Raiders og så det normale Thebes. Kan stadig ikke finde ud af hvilken udgave, som jeg fortrækker, men tror at jeg hælder mere og mere mod original spillet, men kort udgaven har stadig sin charme. Thebes har et pænt stort held element, som nogen nok vil hade, men Mani udnytter det groft ved at finde de bedste skatte konstant, hvilket naturligvis også gav hende sejren i begge spil. Sjovt nok spørger Mani hele tiden om hvornår vi skal spille Thebes igen.... Stort plus til begge udgaver for at gøre Mani glad og give nogle hyggelige spil stunder, som ikke skal tages for seriøst.
Vi sluttede en hyggelig aften af med en af mine yndlings gateway'er, nemlig Rise of Augustus eller Romerbingo, som det efterhånden har fået sig som kælenavn. Jeg vandt begge spil ved at tage en masse nemme objectives og lukke tidligt, så vi fik Mani lidt ned på jorden igen. Altid en fornøjelse at romerbingoe....
Tirsdag kom min ven Lars så forbi og vi fik moret os med to spil King of Tokyo. Lars elsker Godzilla og monster film, så KoT er blandt hans yndlingsspil. Han tævede også min Mecha Dragon og Manis Alienoid med Boogie Woogie i første spil inden Mani tævede min Cyber Bunny og Lars' Pumpkin Jack med Pandakai i andet spil. Jeg havde en gang en solid win stat i dette spil, men det har jeg ikke mere... Men det er sgu stadig sjovt!
Vi sluttede af med en omgang Fauna, hvor jeg endte med at løbe med sejren, fordi jeg er en kryster og konstant gætter på hale længder istedet for at gætte på levesteder. Denne gang lærte vi at en grim dovendyr ligende skabning som hed en Potto bor i midt Afrika og at en sne ræv faktisk er ret lille. Fauna er sjovt og lærerigt og quizspil på den helt rigtige måde i mine øjne.
Igår var jeg så i Slangerup hos Robert for at spille Tomb: Cryptmaster sammen med Claus (SirWilliam). Gal en rutschetur!! I Tomb skal man samle et hold helte med udstyr, prayers og spells og så jagte skatte i en stor tomb. Når man så åbner en grav er det en af dine modstandere som spiller monstrene og det betyder seriøst 'in your face' konflikt action, hvilket så giver grobund for hån, hævngerninger og fortvivlede blikke... Sådan noget er Claus jo naturligvis rigtig god til og han lykkedes da også med at sikre sig flest XP og vinde spillet, men jeg var ikke langt efter trods 2 gange snigmord på mine uber helte...


Spillet var virkelig underholdende, men det havde også nogle heftige flaws. Nedetiden kunne være brutal, hvis du ikke fik lov at styre monstrene mod de andre og der var virkelig meget tekst på kortene, som man konstant skulle sætte sig ind i. Det var også hårdt at se din velopbyggede helt pludselig blive snigmyrdet bare fordi Robert lige trak en heller anden åndsvag spell, så man fik ikke den tilfredsstillelse at se sine helte blive bedre og bedre som i for eksempel Runebound.
Sjov aften og god spil uge, når man nu ikke kan være i Essen.