Stony wrote:Jeg bukker og takker for de roser der er givet. Så derfor vil jeg i denne tråd specifikt frabede mig det, men istedet søge feedback på hvad der eventuelt kan gøres bedre. Eller i hvert fald anderledes. (Ikke at det er forbudt at sige noget positivt. Hvis der er specifikke ting folk sætter pris på, må man da gerne give til kende, at netop det synes man ikke skal laves om.)
Hvordan var Lerbjergcenteret generelt?
Er det et problem at det ligger lidt afsides?
Jeg ved der er lidt udfordringer for con'ens højeste deltagere. Lyder det som en brugbar løsning at lave den mindste sal i den anden ende om til intermistisk sovesal efter eksempelvis kl. 22.00?
Belysningen i den ene spillesal lod lidt at ønske. I hvert fald for nogle typer spil. Er det noget der bør føjes på TO-DO listen for at få forbedret, eller er det til at leve med? Og hvad kan der i så fald gøres?
Hvordan med formatet med modulopbygning? Fungerer det stadig, nu hvor vi har et stigende antal af brugere, der ikke frekventerer germangames? Hvis vi skulle skifte til noget andet, hvordan kan vi så bedst favne begge typer brugere, så alle parter er glade og tilfredse?
Og så et (måske) lidt følsomt emne: I år oplevede vi det største alders-spænd fra yngst til ældst. Det overrasker nok ikke nogen at Robert og Søren begge er blevet et år ældre, men jeg tænker mere i den nederste ende af aldersskalaen. Jeg ved der til tider var lidt barnegråd, og Morgan er nok en lidt yngre deltager end de fleste er vant til. Hvordan fungerede det? Jeg ønsker selv at være så favnende og inkluderende som mulig (forhåbentlig uden at lyde som en politiker der forsøger at ramme alle de populære buzzwords), og jeg ser selv gerne Djengis Con som en familie-con. Men hvordan oplever folk det? Jeg vil jo omvendt være meget ked af det, hvis det skulle give andre grund til at betænke sig m.h.t. deltagelse.
Skyd løs. Jeg er selv af den opfattelse, at der ALTID er noget man kan gøre bedre næste gang. Hjælp mig gerne med at identificere hvad og hvor. Så plukker vi de punkter der virker vigtigst at arbejde målrettet med.
Der er så mange ting som jeg synes er nærmest optimalt på denne Con.
Som en af de højeste på con'en, må jeg sige at jeg kan sagtens leve med de senge. I år sov jeg ca. 4 timer hver nat, og det kan jeg godt overleve at ligge i en for kort seng. Jeg er her klart for at spille og hygge, og så bruger jeg de efterfølgende dage på at blive udhvilet.
- Mht. mad så synes jeg at det er virkelig lækkert, at der er så god mad lørdag aften. Ligesom sidste år blev der igen sat en buffet op, og det jeg er jeg jo helt pjattet med

Så vi skal beholde buffeten lørdag, og jeg synes at en time til hvert måltid er fint. Så kan folk få tisset, røget og hvad de ellers måtte have behov for at gøre inden næste modul starter.
- Omkring diskussionen med en nedre aldersgrænse, så synes jeg ikke at det er nødvendigt. Jeg spillede flere gange med Morgan, og det gik fint. Han var både med til "Skull" og "PitchCar". Jeg lagde ikke mærke til at der var et spædbarn, Laban og Christina var rigtig gode til at passe barnet og drøne rundt med barnevognen udenfor. Så hvis andre folk der overvejer at tage børn med, kan gøre det på samme måde, er det fint med mig.
Jeg vil dog også have mulighed for at sige nej, hvis børn kommer og spørger mig om jeg vil spille et spil som ikke kræver engelskkundskaber.
Mht. Asbjørn og Joakim, dem nyder jeg at spille med, og de er jo på lige fod med os andre. Jeg ser ingen problemer i at de er med. Brian (Goblen), du er god til at tage dig af dem, og få sat dem på spil, som de vil spille.
- For mig er lokationen flyttet tættere på Fyn, men skulle det ske at den flyttede længere væk, ville jeg stadig gerne komme. Det har ikke den store betydning for mig, om jeg skal køre en ½ time mere eller mindre.
- Der blev udsolgt af slikposer og chips lørdag aften. Der kunne man overveje om der skulle købes mere til næste år. Men det er en så lille ting, at så må man bare undvære. Jeg manglede dog lige et "sukkerkick" kl 1 lørdag nat, da vi spillede StarCraft, kæmpede lidt med mig selv med at holde koncentrationen
- Jeg synes vi skal bibeholde modulopdelingen, det gør at man har et fast tidspunkt man skal starte et spil på.
Men til de ting, som jeg synes man skal overveje at gøre noget med:
- omkring belysning i pejsestue, men det var kun at den ene lampe ikke virkede, jeg kan sagtens leve med det lys der er der.
- det er lidt træls at sidde i spisestuen, når folk er så dårlige til at huske at lukke en dør, hvor der faktisk er sat et skilt på, hvor der står at den SKAL være lukket efter kl. 22.00. Det er irriterende at sidde i træk i flere timer.
/Nissi