Carsten (Carlei) og jeg havde sat køberhavner drengene Kim (Logos32), Jesper (Affenberg) og Christian (chr88) stævne i Kims lejlighed igår, så der blev spillet spil, hygget og whinet (det er dog mest Christian...
).
Vi startede med at prøve at overleve zombie-dommedagene i
Dead of Winter, som jeg havde glædet mig meget til at få prøvet efter al den hype det spil har fået, og det var ihvertfald en oplevelse og et af de spil, som efterlader nogle billeder i ens hoved.
Jeg var ikke specielt godt forberedt, og havde ikke helt styr på reglerne og mekanikkerne og det tog lige noget tid inden jeg fik en fornemmelse for spillet, så jeg var lidt forvirret fra starten af. Mine kolonister var lægen og lærerinden (selvfølgelig tog jeg læreren, da jeg fik chancen, men hun var vist ikke top tier materiale) og lærerinden tog straks på skolen og gennemsøgte overalt efter mad, da vores scenarie krævede voldsomt meget mad. Lægen tog en tur forbi købmanden og politi-stationen i en jagt efter gode ting. Jeg fandt undervejs også soldaten, som endte med at bruge de bare næver til at prygle zombier hjemme i kolonien.
Vores scenarie handlede om at overleve 5 runder, hvor vi skulle skaffe en masse masse mad til at få mættet en masse munde, og det gik nogenlunde indtil en madkrise væltede os. Jeg opgav mod slutningen mit hemmelige må om at have 4 forskellige slags kort på hånden til sidst og brugte alle mine kræfter på at prøve at overleve selvom jeg godt vidste at en anden nok bare ville rende med æren. Desværre havde vores alfa spiller Christian forregnet sig og hvad vi troede var håb var intet håb alligevel og moralen røg på nul i sidste runde og jeg kan kun forstille mig panikken og kannibalismen som blev det efterfølgende resultat af dette...
Vi fik exiled Kim, den svinagtige forræder, da han begyndte at lave numre mod slutningen, så det endte med død og ødelæggelse for alle, hvilket egentlig endte med at passe mig meget godt, da både Carsten, Christian og Jesper havde opfyldt deres hemmelige mål...
Det skal vist lige prøves igen inden jeg kan fælde en endelig dom, men jeg var godt underholdt og fik da nogle billeder på nethinden af min lærinde febrilsk ledende efter gode ting på skolen og min soldat som snigende ud af skyggerne fik kål på en ordentlig røvfuld ikke-døde.
Mens Kim hentede mad til os tog vi andre en hurtig omgang
No Thanks, som Jesper med en heldig, men effektiv omgang spredhagls taktik kom triumferende ud af. No Thanks er en top filler i min bog, altid underholdende og hurtigt spillet.
Efter fuldkornspizzaer og sandwichs kom
Dragon's Gold på bordet, som er sådan et lille forhandlings-spil, hvor man kan være flere om at dræbe nogle drager og så skal man have forhandlet om de juveler og ædelmetaller, som dragen gemte på. Alle disse giver så forskellige point til sidst i spillet, og så skal man altså have fat de farver man mangler i sine komboer, men dem mangler de andre jo også, så forhandling skal der til. Et af dine kort gør at man kan stjæle fra andre og her havde vi andre en klar aftale om at tage fra Christian hver gang, hvilket jo bare medførte endnu mere top whining fra den herres side, hvilket medførte endnu flere tyverier, så man kan sige at Christian ramte døds-whining-spiralen og i dens skygge listede Jesper afsted med den bedste samling af juveler og ædelmetaller. Sgu et meget herligt lille spil, som dog kræver de rigtige medspillere, og det er jeg ikke sikker på, at Christian synes vi er....
Vi sluttede af med en vaskeægte klassiker i hobbyen med
Age of Steam, en god gang tør opti-øko togspil med potentiale for monster 'screw you-faktor'. Jeg har spillet en del af Railways spillene, som vist kan den kaldes den bruger venlige udgave af Martin Wallaces togspil, som har udviklet sig fra netop Age of Steam, og det farvede nok mit indtryk en del.
I Age of Steam er man på røven fra start og det føler man så, at man er hele tiden, hvilket ens medspillere heldigvis også gør. Faktisk kunne jeg havde været gået fallit i første runde allerede, hvis folk havde været rigtig ondskabfulde, men de var de heldigvis ikke. Jeg startede i midten af kortet sammen med Christian imens de andre tog hver deres hjørne, hvilket både Christian og jeg endte med at fortryde lidt, da vores goods forsvandt med lynets fart imens de andre havde hele markeder for sig selv. Christian byggede op mod Kim, imens jeg fik bygget et loop i midten med mine links og det endte sgu med at være en forrygende idé, da det gav mig en masse fleksibilitet og gode muligheder for lange deliveries, som sikrede mig en pæn, men overraskende sejr.
Det skal dog siges, at vi spillede nogle rimelig vigtige regler forkert og f.eks. først til sidst opdagede, at ens lån eller shares, som de hed i spillet gav en solid omgang minus point, så det havde nok givet et markant andet flow i spillet og her havde Jesper nok ligget bedre til, da han havde klart bedst styr på økonomien.
Jeg fortrækker klart Railways systemet. Jeg elsker at have to valgfrie aktioner på min tur istedet for at følge et fast aktions mønster. Det giver plads til opportunisme og mere interessante valg på din tur. Desuden virkede Age of Steam til at have et større fokus på optimal økonomi istedet for bygning af netværk, hvilket gjorde at man kunne blive straffet brutalt, hvis man regnede lidt forkert eller havde forglemt sig. Min personlige Wallace tog rating er ihvertfald Railways > Steam > Age of Steam lige nu, men vil gerne have prøvet Steam igen, som jeg kun har prøvet én gang.
Trods tørt togspil, samt død og ødelæggelse i Zombieland var det som altid en fornøjelse at være på Frederiksberg og spille med en flok hyggelige med-germangamers!
Desuden spottede jeg altså Orléans på Kims hylde, så helt i skraldespanden er det altså ikke røget, hvilket jo nok er meget godt, når man nu som Kim har brug for al den øvelse man kan få i det spil....
)
+ 
= (y)
