Er man til krigsspil (klassiske to-personers krigsspil) er der selvfølgelig en lang tradition for en-spiller, eller
solitaire krigsspil. I det hele taget er det helt normalt med krigsspil at man kan spille dem alene, hvad enten de er designet som sådan eller ej - man spille bare begge sider så godt man kan.
I den helt anden grøft er der f.eks. et nyt, tysk en-spillerspil: Kosmos'
Einfach Genial Knobelspass ("Ingenious Puzzles"). Baseret på Einfach Genial systemet, skal man placere en række tiles rigtigt på en prædefineret spilleplade. Så her er vi nærmest ovre i en slags Sudoku-agtig puzzle.
Endelig, og det er hvad jeg ville gøre hvis jeg absolut skulle spille et spil alene: Jeg ville tage et flerspiller-spil, og spille alle parterne selv. Det kræver selvfølgelig at man er i stand til at skifte kasket, om jeg så må sige, så det bliver aldrig helt så konkurrencepræget som hvis man spiller mod andre. Ikke alene synes jeg det er mere morsomt end at løse puzzles, det kan også give en en mulighed for at prøve nogle nye strategier af: "Spiller 1 spiller en factory/buildings strategi, spiller 2 er en corn-shipper, osv."
Til allersidst kan jeg anbefale solitaire
Notre Dame, da spillerinteraktionen der alligevel næste er nul.
