Hej alle
Nu er min søns 12 års fødselsdag afholdt for klassen og jeg synes, at I skal have lidt feedback på, hvordan det hele endte...
Fødselsdagsinvitationen var skrevet med en tør Courier skrift med overskriften "Indkaldelse til tjeneste" og underskrevet af "Flemming Knudsen
Springstofekspert", men selve indholdet røbede ikke yderligere detaljer, bortset fra at det var absolut nødvendigt, at de mødte op "efter undervisningen".
Da de ankom til "Hovedkontoret" var døren låst. Flemming Knudsen åbnede døren og tjekkede, at der ikke var mistænkelige udenfor, fik et nik fra sine hjælpere (de andre voksne) og gav der på hånd til hver af børnene. De mødtes derpå i Kontrolrummet og fik en briefing om dagens opgave. På væggens storskærm var der et billede af bomben, som der ifølge Flemming Knudsen var placeret 2 af i byen. Da vi ikke alle kunne bevæge os rundt på disse steder blev selve bomben sendt via satellit til vores computer, som lavede skærmbilledet om til et mere letlæseligt billede, hvilket jeg havde lavet i PowerPoint.
Inden opgaven blev startet op fik alle noget mad...og så kom de bagefter ud i 4 grupper og blev oplært af Knudsens medarbejdere i hver deres specialitet, fx komplekse ledninger, bogstavkodning og Lyskodning - disse opgaver var alle direkte hentet fra computerspillet "Keep Talking and nobody explodes". Som hjælp til oplæringen fik de hver en lettere omskrevet manual af de 5 opgaver og inden de blev sluppet fri skulle de have løst nogle opgaver indenfor deres speciale.
Efter oplæringen havde vi egentlig troet, at de ville rundt og lære de andres koder, men da min søn blev spurgt, om han ville det eller gå direkte til bomben, så var der ikke meget tvivl i hans stemme om, at vi naturligvis skulle til højdepunktet, altså dearmeringen af de to bomber. Selve bomben var som nævnt lavet i PowerPoint, hvor der på hvert skærmbillede var 4-5 opgaver og jeg havde så under noter skrevet de rigtige svar. I modsætning til spillet kunne alle børnene dermed se bomben på storskærmen, mens jeg sad med computeren og kunne afgøre, om de svarede rigtigt.
Undervejs brugte jeg den opgave, hvor drejehåndtaget skulle drejes indenfor 30 sekunder for at fange lidt af spillets tidspres, men generelt må det siges, at de aldrig for alvor kom under tidspres for hele bombens fastsatte tidsgrænse og jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have håndteret det, hvis tiden udløb og Roskilde Domkirke sprang i luften...så det skete heldigvis ikke
At der ikke var noget reelt tidspres og at bomben jo ikke kunne forsvares at springe i luften var nok svagheden ved denne måde at gøre det på, men jeg kunne ikke lige se nogle måder at løse det på.
Da de to bomber var sprunget fik de oplyst, at bomberne nu var uskadeliggjort og ligeledes de to nisser, som de var placeret i. I det øjeblik fik yngste kvinden af Knudsens medarbejdere et flash back og kom i tanke om, at det var nogle hun havde lavet til en julefrokost....Især Knudsen blev voldsomt højrystet på medarbejderen og blev nødt til at trække sin pistol...børnene begyndte at storme ned i kælderen....Knudsen stoppede dem og efter alle var gasset lidt ned, så gik de tilbage i Kontrolrummet og fik dearmeret den sidste bombe.
Min kone og jeg havde talt meget om denne afslutning – vi var ikke helt enige i historien, men det var vigtigt, at børnene ikke gik derfra og tænkte på, at der kunne gå teorister rundt i Roskilde, som kunne ønske at gøre dem ondt. Med vores historie var årsagen blot ”et uheld” og de havde fået sat ansigt på den skyldige. Altså alt i alt en forløsning, som de kunne finde ro med bagefter.
Jo, alle overlevede og de 10 børn fik spist pandekager til 30 personer og fik derpå selv startet en gemmeleg op i hele huset – store og små børn på én og samme tid
Om det var en succes? For nogle var det helt sikkert, men for andre var der måske for lidt tidspres. Men generelt, så er det altid svært at afgøre, hvor sjovt de har haft det, fordi drengene er høflige nok til at sige tak for i dag, men også ubetænksomme nok til ikke at sige, hvis det virkelig har været sjovt. Om ikke andet, så var det en fødselsdag, som de ikke har oplevet før
Tusind tak til alle her på sitet, som har hjulpet mig.
Mange hilsner
Jeppe
