Jeg tror ikke, at jeg er en af dem, der vil gå så langt, at jeg vil sige, at der er tale om verdenslitteratur. Langt henad vejen vil jeg snarere mene, at der er tale om rigtig gedigent håndværk, når vi taler om Tintin. Det der for mig og store dele af min generation gør Tintin til noget helt særligt er, at han altid har været med os. Tintin var blandt de første fortællinger jeg fik læst højt som barn, Tintin var blandt de første "bøger" jeg læste, jeg erindrer stadig de lyksaglige øjeblikke, når man stødte på et nyt eventyr med den unge reporter og han er der stadig den dag i dag; jeg kan stadig finde på at finde de gamle albums frem både for selv og læse dem og for at formidle denne kulturarv videre til min egen søn.
Højtlæsning på ferien, 4 år
Selvom jeg ikke vil tale om genialitet, når vi taler om Georges Remi og hans værk, er det på mange måder et mere komplekst værk, jeg tror kan være en god indføring til litteratur. Bevares, værket startede meget naivt ud... vel i bund og grund fordi Georges Remi selv var meget naiv i de første år. Men efterhånden folder et komplekst persongalleri sig ud i en fortælling, der nogle gange er næsten hyper-realistisk og til andre tider det rene eventyr.
Fordyber mig selv mens jeg er syg, 5 år
Og hvad er så mit yndlingseventyr? Tja, jeg tror ikke, at jeg syntes, der er et, der overstråler alle de andre, men til gengæld er der dog nogle stykker, som ikke lever op til standarden. Blandt mine favoritter er nok albums som: Det hemmelige våben, Tintin i Tibet og Den blå lotus.
