A Victory Lost - 26/5-07

[Jesper]

Jeg synes at store og farverige brikker meget klart er en positiv ting. Og meget undervurderet. En af de ting jeg har svært ved at håndtere er at skulle møve mine fingre ind på de små felter og gribe fat i en lille brik, placeret nederst i en stabel af andre brikker. Det er hverken æstetisk eller funktionelt nogen god oplevelse - og jeg har svært ved at overskue hvilke brikker der er lagt hvor - jeg kan simpelthen ikke huske så godt.

Det skal nævnes at jeg den anden dag fik genspillet et krigsspil fra Game Designers Workshop (GDW) - Bloody Kasserine, udgivet tilbage i 1992. Det handler om det tyske angreb på de allierede styrker (især de nyligt ankomne amerikanere) i Tunesien i februar 1943. Spillet (og dets søsterspil, Race to Tunis) var et forsøg fra GDW på at lave et begyndervenligt krigsspil, og lur mig om ikke jeg synes det klarer sig bedre i det henseende end AVL. Godt nok er det stadig et langt spil - spiller man som vi gjorde langsomt og omhyggeligt, er 3-4 timer nok ikke noget til at spille et spil - men i alle andre henseender er det ideelt: Brikkerne er store og farverige, reglerne er simple og lette at læse (grundreglerne er meget simple, men der er en række avancerede, valgfri regler man kan bruge hvis man har lyst, som tilføjer dybde og realisme til spillet), og det er et mindre spil (færre brikker og mindre kort) end AVL.