Hvad har du spillet i dag? September 2007

[Frouvne]

Efter nogle dage, hvor det vildeste der har været spillet har været Schotten Totten, var det igen tid til en spilaften. Aftenen blev indledt med et par spil Ave Caesar, mens vi ventede på, at den sidste mand skulle dukke op. Aftenens hovedspil var The Traders of Genoa, der stadig kun i begrænset grad tiltaler mig. Afslutningsvis kom Karibik på bordet. Heller ikke dette spil imponerede. Det ville sikkert vinde ved endnu et møde og med en sandtimer!

[Andrea]

I dag var det endelig tid til at spille brætspil med tøserne igen!

Jeg introducerede dem for Wyatt Earp, som vi fik spillet to gange, og derefter spillede vi to omgange Eiertanz, som den ene af dem fik til sin fødselsdag i foråret. Det var hylende skægt!

Efter aftensmaden nåede vi også en omgang Sucking Vacuum, som gik noget bedre end første gang, jeg prøvede det i sin tid.

[Danny]

I går fik jeg endelig prøvet at spille Star Wars - The Queens's Gambit. Det taknemmelige offer var min kære kone, som kvitterede med at smadre The Dark Side. Darth Maul gik ellers amok i en blodrus og myrdede Qui Gon på næsten ingen tid, men så rejste Obi-Wan sig til dåd og lavede skiveskåret Salami ud af Darh Maul. I paladset fik jeg også grumme klø, og når Anakin fløj afsted og var umulig at holde tilbage, så kunne det kun gå en vej. Det var vildt sjovt at spille Queen's Gambit, som begejstrede os pga. de mange flotte og store figurer (sammenlignet med Memoir 44), men ikke mindst fordi man skulle holde tungen lige i munden, når kampen foregik 4 forskellige steder.

[Frouvne]

Lørdagen startede udmærket med at min 5-årige søn ytrede ønske om at lære Ave Caesar. Vi fik et udmærket første spil (for hans vedkommende) og spillet blev først afgjort på mållinjen. Nu håber jeg, han har mod på en gentagelse.

I løbet af eftermiddagen dukkede jeg op til Stoffers udmærkede Økon-arrangement. For mit vedkommende blev der indledt med et spil The Great Space Race, der minder en del om RoboRally. Vi spillede 6 mennesker, hvilket gjorde det en smule kaotisk, men på den anden side sikkert er et fint antal, hvis der skal ske noget på brættet. Genren ville jeg gerne holde af, men har nok en del reservationer, når det kommer til stykket. En væsentlig forkortning af spilletiden ville helt sikker øge fornøjelsen og det bør absolut være muligt at rationalisere på dette område, hvis spillet bliver spillet igen.

Herefter fik jeg lejlighed til at prøve Klaus Teubers Domaine gav en virkelig god spiloplevelse. Selv har jeg grundet nogle lidt traumatiske møder med The Settlers of Catan haft visse reservationer overfor Teuber. De blev gjort til skamme med Domaine og jeg er nu klar til at kaste mig over Elasund for at give ham endnu et par chancer. Faktisk var successen så stor, at vi spillede endnu et spil, da vi havde overstået det første.

Den sidste nye oplevelse for mig kom med Pirates Cove på trods af at spillet efterhånden har en del år på bagen. Det havde sine underholdende sider og jeg vil let kunne overtales til at spille det igen, men det er ikke et spil, der scorer højt hos mig.

Afslutningsvis sluttede dette udmærkede arrangement for mit vedkommende med et par ny-klassikere ( ); Coloretto og Heckmeck am Bratwurmeck.

[Frouvne]

Dagen i går sluttede af med et spil Taluva og Can't Stop.

[Andrea]

Vi fik endelig Vinci på bordet, da vi havde et vennepar på besøg til aften. Det er rigtig lang tid siden, jeg sidst har spillet det (og der var det over nettet), så reglerne skulle lige genopfriskes, men det var en god oplevelse, selvom det tog længere tid end ventet.

Inden de skulle gå, nåede vi selvfølgelig også en omgang Coloretto.

[Tobias]

Var i KBK i går og fik prøvet mit nye spil: ”Age of Discovery”...Som ikke må forveksles med Age of Empires III: The age of Discovery.
Et lille tysk spil, som fylder voldsomt meget på bordet. Virker som et godt lettilgængeligt spil, som skalere rigtig godt fra 2 spillere til 4.
Spille tiden var på 1 time for fire spillere, hvilket var lige i øjet. Strategierne åbenbarede sig undervejs, så man fik lyst til at prøve det igen.
Det var ikke en perle men et spil til en overkommelig pris, som kan spilles mange gange med en vis underholdningsværdi og hovedbrug.

[Frouvne]

Til aften fik vi så prøvet Britannia. Så er det prøvet. Det bliver det nok ikke igen.

[Jens_Hoppe]

Til aften fik vi så prøvet Britannia. Så er det prøvet. Det bliver det nok ikke igen.

Britannia er et af mine yndlingsspil, men jeg har aldrig fået købt FFG-udgaven. Betyder det ovenstående at der er et til salg til spotpris?

[Frouvne]

Til aften fik vi så prøvet Britannia. Så er det prøvet. Det bliver det nok ikke igen.

Britannia er et af mine yndlingsspil, men jeg har aldrig fået købt FFG-udgaven. Betyder det ovenstående at der er et til salg til spotpris?

Det var heldigvis ikke mit spil, der blev spillet - det er stadig indpakket... men Stonys eksemplar vil nok få markedsprisen til at dale, hvis det ikke røg i søerne på vej hjem...

Kan du i øvrigt ikke fortælle, hvad det er, der er så fedt ved det spil?

[Jens_Hoppe]

Hæ, det lyder som om I har haft en fantastisk spilleaften.

Britannia tilhører jo en genre af spil jeg ellers ikke er så vild med længere, nemlig "multiplayer slå-på-hinanden" genren. Men det jeg primært ikke kan lide ved den genre er dels at det oftest er ret arbitrært hvem man først slår på (ham der fører, ham man tror fører, ham man syntes løb fra en aftale før, Ken fordi han vandt sidste spil, etc., etc.), og dels at spillet efterhånden degenererer til gentagne "vi rotter os sammen og slår på ham vi tror fører", hvorefter et sådant spil kan bølge frem og tilbage i lang tid indtil en spiller endelig får sneget sig over sejrsgrænsen.

Britannia skiller sig ud i det henseende: Fordi spillet er meget stærkt scriptet, både med hvilke nationer der ankommer hvor og hvornår og med den måde nationer tildeles VP, er der meget lidt arbitrært over hvem der slår på hvem, og man kan ikke altid rotte sig sammen mod hinanden. Det er med andre ord et slå-på-hinanden spil hvor der er mange, mere eller mindre åbenlyse, rationelle grunde til at gøre hvad man gør, og hvor en formodet leder ikke automatisk kan "bankes tilbage", og det er altså med til at minimere de aspekter af den type spil jeg normalt ikke kan lide.

Tilbage er så et historisk spil - ikke så meget en simulation, men mere en "historiens vingesus"-agtig oplevelse som jeg sætter stor pris på (da jeg i forvejen godt kan lide den historiske periode spillet dækker). Jeg har lært meget, på overskriftniveau om man vil, om Englands historie ved at spille Britannia.

Endelig må jeg indrømme, på trods af de ovenstående flotte ord, at der sikkert også er et element af nostalgi i det.

[Frouvne]

[...] Endelig må jeg indrømme, på trods af de ovenstående flotte ord, at der sikkert også er et element af nostalgi i det.

Det tror jeg bestemt heller ikke er et element, man skal underkende! Så ringe syntes jeg så heller ikke oplevelsen var - det var der til gengæld andre tilstedeværende, der syntes, og det kan jo ikke undgå at smitte lidt af på mit indtryk af spillet! Men når det så er sagt, så er Britannia et af den slags spil, hvor det vil hjælpe gevaldigt at have spillet det en del gange, så man har et overblik over, hvem der dukker op hvornår og hvor stærke de er og så videre. Og set realistisk er det næppe et spil, jeg vil få spillet særlig mange gange, så det er ikke et overblik, jeg vil komme til at opnå. At jeg ikke vil komme til at spille det så mange gange hænger til dels sammen med den relativt lange spilletid og så den skarpe konkurrence fra så mange andre gode spil. Og dem syntes jeg der er så mange af, at Britannia næppe bliver et spil, jeg vil komme til at dyrke. Men jeg kan til gengæld sagtens forestille mig sammenhænge, hvor det kunne være vældig populært!

[Jens_Hoppe]

Men når det så er sagt, så er Britannia et af den slags spil, hvor det vil hjælpe gevaldigt at have spillet det en del gange, så man har et overblik over, hvem der dukker op hvornår og hvor stærke de er og så videre.

Præcis, og den dybde er både en styrke og en svaghed i spillet. På den ene side er det jo meget positivt at spillet har dybde, så der er basis for at man kan blive bedre efterhånden, på den anden side medfører det at spillet bliver meget mere arbitrært (for nu at referere mine tidligere udtalelser) blandt begyndere: I særdeleshed fordi den skæve fordeling af spillernes storhedstider gør, at det er dødsvært at bedømme korrekt hvem der egentlig står godt i løbet af spillet.

[Frouvne]

I går blev det til et enkelt spil Ingenious mod computeren. Den version skal jeg nok få glæde af! Blokus for 4 mand. Et spil vi endnu ikke er begyndt at dyrke, men som nok skal få en fornem placering. Et par spil Geschenkt og så langt om længe et spil Hick Hack in Gackelwack. Hick Hack in Gackelwack blev ligeledes spillet med fire spillere og jeg vil tro, at det vil være sjovere med en spiller eller to mere.

[Helle]

I går blev det til et enkelt spil Ingenious mod computeren. Den version skal jeg nok få glæde af! Blokus for 4 mand. Et spil vi endnu ikke er begyndt at dyrke, men som nok skal få en fornem placering. Et par spil Geschenkt og så langt om længe et spil Hick Hack in Gackelwack. Hick Hack in Gackelwack blev ligeledes spillet med fire spillere og jeg vil tro, at det vil være sjovere med en spiller eller to mere.

Tja, sjovt nok spillede jeg nogenlunde det samme, men fik også spillet Can't stop igen ...