Tak, for en hyggelig aften, jeg har jo naturligvis spillet de samme spil, som Andrea, men jeg er nok ikke helt enig i bedømmelsen af dem
Andrea wrote:I dag havde jeg fornøjelsen af at besøge Helle og Allan sammen med Lara og Stony/Steen. Efter at Steen på det skammeligste havde taget de blå brikker i
Graenaland, kastede vi os over spillet. Vi spillede det meget diplomatisk (og var måske næsten for flinke under spillet?), så det var meget få gange, at der opstod uenighed om fordeling af ressourcerne i spillet. Det var bestemt ganske hyggeligt, men spillet som helhed var ikke så fængende, som jeg havde håbet.

At Stony havde taget de blå brikker er naturligvis uhørt ... men den glæde, hvormed han gjorde det - skal dog være ham vel undt

. Jeg synes bestemt, at Graenaland har potentiale - jeg kan forestille mig, at vi nye til spillet var påvirkede af Allans introduktion, hvor han gjorde noget ud af, at man ikke skulle være for aggressiv. Men jeg tror også, at et genspil, hvor man i højere grad er klar over, hvad målet er vil hjælpe gevaldigt ... der var vel først en egentlig nedstemning af ressourcer, da Lara kom i nærheden af at afsløre, at hun måske var ved at nå de 6 points. Så jeg vil give dig ret i, at vi var for søde ...
Andrea wrote:
Efter det stod det på
Modern Art. Det er blevet lovprist af flere her på forummet, så jeg var meget spændt på, om det kunne leve op til anbefalingerne. Det var meget sært at byde på malerier i starten - uden at have føling med, om de var dyre/billige, og hvad pengene egentlig var værd, men spillet har bestemt potentiale, og jeg kan godt finde på at spille det igen.

Jeg plejer at hygge mig meget godt med Modern Art, men jeg fik pludseligt indtrykket af, at spillet måske spilles forskelligt, så spillestilen afhænger af, hvor mange man spiller det med. Jeg sad med sådan en underlig fornemmelse af, at jeg slet ikke kom rigtigt ind i det, at der ikke rigtigt nåede at blive sat så meget til salg, og at det var svært at styre så meget - det har jeg ikke tidligere syntes.
Andrea wrote:
Can't Stop kom på bordet, og selvom abstrakte spil ikke lige er min kop te, så var det ganske underholdende. En glimrende filler!:)
Abstrakte spil er sådan set min kop te, men jeg tror, at jeg havde forventet noget andet - og jeg er i tvivl om jeg har tålmodighed til den venten, som der er i spillet, men derudover, så tror jeg, at det er et udmærket spil, netop som Lara også bemærkede til nybegyndere indenfor spilverdenen - det er uden så frygtelig meget interaktion, når man sådan lige ser det første gang i hvert fald.
Andrea wrote:
Flix Mix kom også frem en enkelt gang, og vi rundede af med
Bunte Runde, som jeg til gengæld ikke var så begejstret for.

Altså Flix Mix er jo altid hyggeligt, jo mere panik, jo bedre. Men jeg syntes helt klart at Bunte Runde har potentiale, som et meget hyggeligt fillerspil ... Det geniale er, at det er så simpelt, at alle kan være med uden de store problemer og jeg tror, at et par spil mere vil gøre bedre ...
Andrea wrote:
Alt i alt en rigtig hyggelig aften - og Steen var så flink at give et lift til Roskilde - tak for det

Ja, Stony er meget flink - selvom han altså synes, at det er sjovt at hugge blå brikker - og selvtak for en hyggelig aften.
Helle