GermanGames.dk

I går fik vi spillet King of Chicago - som jeg har det noget blandet med. Det skulle ikke have varet meget længere før jeg ville begynde at fnyse over held og runaway leaders. Men heldigvis stoppede det lige efter at jeg havde fået stjålet mit 3'er kasino, fået hospitaliseret mine mænd, ødelagt min bil og fået frataget stort set alle mine områder. Det er meget svært at indhente dem der tjener penge, og ressourcetørke gør at det går lidt langsomt at bygge ting.

Vi sluttede af i spillets ånd med en omgang cash-n-guns. Hvor den samme forbryder vandt.

Nogle spil Looping Louie på stærk opfordring af min søn og hans legekammerat er hvad det er blevet til af brætspil i dag. Hvis det da er at regne for et brætspil...

I dag fik jeg og to af mine børn så endelig tid til at spille Colosseum med min kone. Hun skulle naturligvis lige sættes ind i reglerne, og hun fik også lov til at starte.

Det blev er ret tæt spil, med podierne fordelt på tre spillere. I sidste runde skulle det helt udstyrsstykke naturligvis sættes op, og jeg gik efter Cæsars Triumstog (igen), selvom jeg manglede et par brikker. Desværre fik jeg ikke helt så mange nye brikker som jeg havde håbet på, og endte derfor kun med 34 tilskuere for showet, og så det løse, i alt 81 tilskuer. Men min datter (11 år), formåede at skrabe 86 tilskuere hen til hendes tredie opførsel af Løvernes Optog.

Det var så det, fair nok at tabe når man har gjort hvad man kunne... Men min datter påpegede at hvis jeg havde holdt mig til mit forrige show (Og Tellus lavede Jorden), kunne jeg rent faktisk have vundet med 89 point.

Ærgeligt at blive slået af sin egen datter, bare fordi man har været for ivrig med at lære dem at spille spil.

Min kone endte på sidste pladsen, med lige så mange point som den mindste datter (77), men med færre penge. På trods af det synes hun at det var et godt spil, og glæder sig til at spille det igen.

Lars

Larsine wrote:I dag fik jeg og to af mine børn så endelig tid til at spille Colosseum med min kone. Hun skulle naturligvis lige sættes ind i reglerne, og hun fik også lov til at starte.

Det blev er ret tæt spil, med podierne fordelt på tre spillere. I sidste runde skulle det helt udstyrsstykke naturligvis sættes op, og jeg gik efter Cæsars Triumstog (igen), selvom jeg manglede et par brikker. Desværre fik jeg ikke helt så mange nye brikker som jeg havde håbet på, og endte derfor kun med 34 tilskuere for showet, og så det løse, i alt 81 tilskuer. Men min datter (11 år), formåede at skrabe 86 tilskuere hen til hendes tredie opførsel af Løvernes Optog.

Det var så det, fair nok at tabe når man har gjort hvad man kunne... Men min datter påpegede at hvis jeg havde holdt mig til mit forrige show (Og Tellus lavede Jorden), kunne jeg rent faktisk have vundet med 89 point.

Ærgeligt at blive slået af sin egen datter, bare fordi man har været for ivrig med at lære dem at spille spil.

Min kone endte på sidste pladsen, med lige så mange point som den mindste datter (77), men med færre penge. På trods af det synes hun at det var et godt spil, og glæder sig til at spille det igen.

Lars

Hvis din yngste datter er 77, så må du være en frisk gammel mand

Helle wrote:Hvis din yngste datter er 77, så må du være en frisk gammel mand

Naturligvis er jeg en frisk gammel mand, og jeg håber stadig at spille når den yngste når 77 år, for så er jeg jo kun 110 år gammel, men det var nu altså deres point der stod i parantesen.

Lars

Larsine wrote:

Helle wrote:Hvis din yngste datter er 77, så må du være en frisk gammel mand

Naturligvis er jeg en frisk gammel mand, og jeg håber stadig at spille når den yngste når 77 år, for så er jeg jo kun 110 år gammel, men det var nu altså deres point der stod i parantesen.

Lars

I know, I know ... det var bare liiiige så fristende at drille lidt ... beklager ...

I dag har jeg haft fornøjelsen af at spille sammen med Helle, Tina og Maibritt. Først en omgang Mystery of the Abbey, som faktisk var bedre, end jeg huskede det som - men lige lovlig langt (ift. hvad spillet kan bære). Helle introducerede derpå 6 Nimmt!, hvorefter hun stak af. Vi andre fik spillet en gang Alhambra samt 6 Nimmt! en gang mere, inden spilaftenen blev afsluttet.

Endnu en spilledag kom sikkert i hus. Min kone havde inviteret Eik og hans børn til middag, under forudsætning af at de tog pandekager med til dessert. Og da Eik var her før andre tyvstartede vi men en gang Spank The Monkey, som Eik desværre vandt. Jeg fik kun et enkelt stykke skrammel, nemlig en ubåd (styrke 5, -2 på angreb). Men den var til gengæld forstærket med både gaffatape (+5 styrke), og betonfødder (+3 styrke), så reelt skulle man rulle 15 på en seks-sidet terning for at ødelægge den.

Eik blev nødt til at gå hjem med sine børn, men Michael var kommet og det blev til to spil Memoir'44. Michael havde ikke prøvet det før så vi lagde blødt ud med at spille Pegasus Bridge. Det er et scenarie som er skævt til de allieredes fordel, men det er nemt at forklare da der ikke er alle mulige avancerede regler med. Jeg startede som allieret og vandt 4-0. Herefter var det Michael tur som allieret, og han vandt 4-3, men på et tidspunkt var jeg foran 2-3.

Jeg skal til gengæld hverken klage over mine kort eller mine terningslag.

Lars

Så fik jeg endelig hevet Hannibal: RvsC på bordet, og det var en okay oplevelse, men noget forvirrende. Det er relativt svært at holde styr på de mange regler (i hvert fald første gang), og vi (=jeg) havde da f.eks. også overset at Hannibal starter med 2 ekstra generaler i lommen - som en anden kænguru.

Hannibal kastede sig allerede i første træk ind over alperne, og før de skrækslagne romere har gnedet søvnen ud af øjnene, vælter han rundt i Syditalien. Andet år ser et større slag i sidste rundte før vinteren, hvor romerne har fanget Hannibal på det forkerte ben, men ved noget held får han afværget overfaldet, og sender rent faktisk den romerske general helt ud. Tredje år igangsætter Karthago en større kampagne i Spanien, forsøger at indtage Sicilien på forskellige måder, mens Hannibal tramper rundt i det sydlige Italien igen og vender de politiske strømpile der. Til sidst får han spredt sig for meget, og romerne med Marcellus i spidsen rykker ind efter ham og i to slag blviver han først trængt tilbage (Longus overtager kommandoen så bliver ikke så imponerende), og derefter slået så eftertrykkeligt i næste slag af Marcellus at han dør. Herefter indser Karthago at Roms overmagt er kommet for at blive, og opgiver.

Udover det har der så været gang i Werewolf, hvilket var sjovt nok.

Hæ, Jesper, det lyder som om I lige skal finde et ben at stå på i Hannibal. Håber du holder ud, for efter et par spil er det ret nemt og intuitivt. Jeg kunne spille det igen for første gang i mange år, med meget, meget få regelopslag (som mest bekræftede hvordan jeg mente det hang sammen).



I tirsdags blev det for mit vedkommende til et spil Brass og til mit første forsøg med Race for the Galaxy.

Brass var det mest konkurrenceprægede et af slagsen jeg endnu har prøvet (og derfor nok også det mest interessante). Til min skam må jeg sige, at selv med en mindre føring efter kanalperioden, og med ikke mindre end TO shipyards i jernbaneperioden, blev jeg alligevel overhalet af Rasmus til sidst, så han kunne sikre sig en sejr (men en lille en, Rasmus! ).

Til Race for the Galaxy var vi kun to spillere, men spillet fungerer fint med det antal. Vi var selvfølgelig begge noget famlende i vores spil i starten, men efterhånden gik det faktisk OK. Min handelsstrategi endte med knebent at besejre min modstanders militærverden/alien verden/matchende 6'er development strategi.

Jeg var faktisk positivt overrasket over RftG. Sammenligningen med San Juan er meget reel, for de to spil har meget til fælles. Samtidig er jeg jo mildest talt ikke nogen fan af San Juan, og har forlængst solgt mit eksemplar, så det faktum at jeg syntes godt om RftG var lidt af en overraskelse. Men selvom spillene på overfladen minder meget om hinanden, ligger de vigtige forskelle (som de ofte gør) åbenbart i detaljerne: RftG er et mere komplekst spil, og der er langt mere variation i kortenes evner, og mens jeg finder San Juan én-dimensionelt og kedeligt, giver RftG mig lyst til at udforske alle de kombinationer og synergieffekter jeg kan ane at der er mellem kortene.

Det er helt tydeligt at RftG er et dybt spil, måske næsten uhensigtmæssigt dybt for mig, med den spilfrekvens jeg kan mønstre. For det virker som om det er et spil hvor det ikke rigtigt giver mening bare at spille det et par gange "for sjov", da en del af spillets charme ligger i dens store dybde de mange forskellige kort bidrager med - en dybde der nødvendigvis må tage mange spil at kunne værdsætte ordentligt.

RftG er vist med rette blevet beskyldt for manglende spillerinteraktion. Erfarne spillere insisterer på, at der er interaktion mellem spillerne, og det vil jeg ikke anfægte, for det er helt tydeligt at det kan betale sig at se på hvad de andre foretager sig, og træffe sine beslutninger udfra det. Men det er vist egentlig også pointen: At se på hvad de andre laver, og lade det påvirke ens spil (primært valg af aktioner), er stort set den eneste form for interaktion der er i spillet. Det var ikke noget problem for mig i vores spil, men det kan da godt være at det på sigt er noget der kan påvirke min holdning til spillet. Indtil videre er jeg dog hooked, og glæder mig til at prøve det igen.

Jens_Hoppe wrote:Hæ, Jesper, det lyder som om I lige skal finde et ben at stå på i Hannibal. Håber du holder ud, for efter et par spil er det ret nemt og intuitivt. Jeg kunne spille det igen for første gang i mange år, med meget, meget få regelopslag (som mest bekræftede hvordan jeg mente det hang sammen).

Det håber jeg også - det var i hvert fald tydeligt, at der var mange muligheder for at tænke strategisk (som vi ikke udnyttede som sådan )

Det er helt tydeligt at RftG er et dybt spil, måske næsten uhensigtmæssigt dybt for mig, med den spilfrekvens jeg kan mønstre. For det virker som om det er et spil hvor det ikke rigtigt giver mening bare at spille det et par gange "for sjov", da en del af spillets charme ligger i dens store dybde de mange forskellige kort bidrager med - en dybde der nødvendigvis må tage mange spil at kunne værdsætte ordentligt.

Læste lige en anmeldelse af Glory to Rome http://boardgamegeek.com/thread/270576, der lød ret spændende. Desværre er jeg ikke så meget for illustrationerne...

Jesper wrote:Læste lige en anmeldelse af Glory to Rome http://boardgamegeek.com/thread/270576, der lød ret spændende. Desværre er jeg ikke så meget for illustrationerne...

Det er jeg heller ikke. Jeg er ellers meget glad for Rom som tema, men de cartoon-agtige tegninger er et totalt turnoff.

I går fik jeg indviet mit nyligt indkøbte Tempus. Efter at have gennemlæst flere anmeldelser havde jeg fået dæmpet forhåndsforventningerne om et Civ light, og da jeg havde pløjet reglerne igennem første gang virkede spillet da også mere simpelt end jeg havde håbet på.
Men ved første gennemspilning blev der alligevel tilpas mange konflikter og overraskelser til, at spillet var både underholdende og med fremtidsperspektiver. Jeg vandt en lille sejr ved at gemme mig i et hjørne af brættet og langsomt vokse mig stor, hvorefter jeg kunne brede mig over et stort antal felter i slutningen af spillet.

Mit umiddelbare indtryk er, at det ville gavne spillet, hvis der var mere mobilitet i startfasen. De første mange æraer kan man stort set ikke flytte sine brikker, og spillepladen er tilstrækkeligt stor til, at der kan gå lang tid før de enkelte civilisationer mødes.

Men alt i alt et sjovt spil. Jeg tror dog, at mine medspillere skal spænde styrthjelmen fremover, for spillet gik noget langsommere end godt var

Gunness wrote:Jeg tror dog, at mine medspillere skal spænde styrthjelmen fremover, for spillet gik noget langsommere end godt var

<flabet>
Det kan man også sige om visse online spil.
</flabet>

*ahem*

Ahajamenforhulendaosse... hvor længe har det været min tur? Jeg har lige checket min mailbox, og jeg kan ikke se, at der er kommet nogen notification fra SpielByWeb.

Jeg skynder mig at trække - og giv mig gerne et venskabeligt dask næste gang, ikke?