Re: Hvad har du spillet i dag? November 2011
Posted: Sun Nov 06, 2011 11:05 pm
Jeg var også på After-Essen idag. Det blev kun til et enkelt spil. Jeg havde netop læst det sidste af reglerne til Warriors & Traders tilmorgen, og smed spillet på bordet for at introducere. Jeg fik hurtigt fem ledsagere til et seksmands-spil.
Warriors & Traders er en nyudgivelse fra et lille nyt rumænsk firma, som har fået deres spil produceret i Tyskland. Spillet har nogle lækre komponenter, og det var skønt at prikke brikker ud som bare skulle have et lille skub. (i modsætning til Space Empires, som jeg pakkede ud for en lille uge siden, hvor hver brik nærmest skulle brydes fri)
Spillet foregår i "The Dark Ages". (hvad kalder man det på dansk?) Man spiller hver især det der gerne skulle vokse sig til en stolt nation. Man kan spille på enten et kort over vest- eller øst-europa. Vi valgte vesteuropa, og trak lod om landene. Med otte lande at vælge imellem, var der to tilfældige nationer der udgik. Det blev i vores tilfælde Frankrig og Irland. I spil var så Danmark, Tyskland, Schweiz, Burgundy, England og Skotland. Jeg fik sidstnævnte, og var ikke ked af at en af mine nærmeste naboer var neutral. Eller det vil sige ikke-aktiv, for alle andre områder end spillernes startområder er besat af barbarer der skal nedkæmpes.
Alle spillere starter altså med blot et enkelt område, af det der en dag skal blive en hel nation. Danmark starter eksempelvis med Sjælland, mens resten skal erobres. Når man har erobret de områder der må betragtes som en del af den nation, kan man udføre "unification", som giver spilleren et antal ekstra handlinger. Handlinger - som der bestemt ikke er for mange af - er en eftertragtet bonus. De kan bruges på teknologiske fremskridt, bygge hære, opgradere eksisterende hære, bygge fæstninger eller erklære krig. Sidstnævnte fik vi desværre aldrig oplevet. Det skyldes muligvis en regel-misser af mig. Jeg fik læst reglerne til at alle spillere skulle rykke, før man afviklede kamp. Det er ikke tilfældet. Jeg er endnu ikke sikker på om det gør en forskel i denne henseende, men det afstedførte nogle spørgsmål som nu næsten forklarer sig selv.
Det giver et spil hvor man allerede fra start er nødt til at nedkæmpe andre, for at ekspandere udenfor sit startfelt, dog uden frygt for at blive invaderet, da de andre spilleres startfelter ligger et par felter væk. De enkelte felter giver desuden nogle ressourcer, og med de rette teknologi-opgraderinger, bliver man bedre til at udvinde/udnytte disse ressourcer. Efterhånden som man ekspanderer, kommer man tættere på de øvrige nationer, og konflikten begynder så småt at eskalere. De barbarer man nedkæmper kan meget vel flygte ind over grænsen, og obstruere naboens ambitioner om at samle hele sin nation.
Jeg nød godt af min perifære placering, kombineret med det at Irland ikke var en aktiv spiller. Ved omhyggeligt at få gennet barbarer ud til de tre eneste indgange til Skotland, kunne jeg i relativ sikkerhed som første spiller samle min nation derefter fokusere på trade-teknologi, hvilket gav mig et gevaldigt skub i den rigtige retning. Jeg endte med at nå de fornødne sejrspoint til en sejr i 8. Eller 9. tur uden at have været i krig.
Spillet viser nogle gode takter, men jeg er endnu lidt lunken på et par ting. Jeg vil give Robert medhold i, at det føles som om man næsten ikke kan nå noget pga de få handlinger man har. Om det så skyldes en mindre end optimal taktik vides ikke. Dertil vil jeg nok forsøge at være opmærksom på situationer som den jeg havnede i, hvor en enkelt spiller kan isolere sig i hjørnet.
Det er i første omgang blevet til et syvtal på BGG. Men jeg tror stadig at spillet har potentiale til mere.