GermanGames.dk

Jeg var også på After-Essen idag. Det blev kun til et enkelt spil. Jeg havde netop læst det sidste af reglerne til Warriors & Traders tilmorgen, og smed spillet på bordet for at introducere. Jeg fik hurtigt fem ledsagere til et seksmands-spil.

Warriors & Traders er en nyudgivelse fra et lille nyt rumænsk firma, som har fået deres spil produceret i Tyskland. Spillet har nogle lækre komponenter, og det var skønt at prikke brikker ud som bare skulle have et lille skub. (i modsætning til Space Empires, som jeg pakkede ud for en lille uge siden, hvor hver brik nærmest skulle brydes fri)

Spillet foregår i "The Dark Ages". (hvad kalder man det på dansk?) Man spiller hver især det der gerne skulle vokse sig til en stolt nation. Man kan spille på enten et kort over vest- eller øst-europa. Vi valgte vesteuropa, og trak lod om landene. Med otte lande at vælge imellem, var der to tilfældige nationer der udgik. Det blev i vores tilfælde Frankrig og Irland. I spil var så Danmark, Tyskland, Schweiz, Burgundy, England og Skotland. Jeg fik sidstnævnte, og var ikke ked af at en af mine nærmeste naboer var neutral. Eller det vil sige ikke-aktiv, for alle andre områder end spillernes startområder er besat af barbarer der skal nedkæmpes.
Alle spillere starter altså med blot et enkelt område, af det der en dag skal blive en hel nation. Danmark starter eksempelvis med Sjælland, mens resten skal erobres. Når man har erobret de områder der må betragtes som en del af den nation, kan man udføre "unification", som giver spilleren et antal ekstra handlinger. Handlinger - som der bestemt ikke er for mange af - er en eftertragtet bonus. De kan bruges på teknologiske fremskridt, bygge hære, opgradere eksisterende hære, bygge fæstninger eller erklære krig. Sidstnævnte fik vi desværre aldrig oplevet. Det skyldes muligvis en regel-misser af mig. Jeg fik læst reglerne til at alle spillere skulle rykke, før man afviklede kamp. Det er ikke tilfældet. Jeg er endnu ikke sikker på om det gør en forskel i denne henseende, men det afstedførte nogle spørgsmål som nu næsten forklarer sig selv.
Det giver et spil hvor man allerede fra start er nødt til at nedkæmpe andre, for at ekspandere udenfor sit startfelt, dog uden frygt for at blive invaderet, da de andre spilleres startfelter ligger et par felter væk. De enkelte felter giver desuden nogle ressourcer, og med de rette teknologi-opgraderinger, bliver man bedre til at udvinde/udnytte disse ressourcer. Efterhånden som man ekspanderer, kommer man tættere på de øvrige nationer, og konflikten begynder så småt at eskalere. De barbarer man nedkæmper kan meget vel flygte ind over grænsen, og obstruere naboens ambitioner om at samle hele sin nation.
Jeg nød godt af min perifære placering, kombineret med det at Irland ikke var en aktiv spiller. Ved omhyggeligt at få gennet barbarer ud til de tre eneste indgange til Skotland, kunne jeg i relativ sikkerhed som første spiller samle min nation derefter fokusere på trade-teknologi, hvilket gav mig et gevaldigt skub i den rigtige retning. Jeg endte med at nå de fornødne sejrspoint til en sejr i 8. Eller 9. tur uden at have været i krig.

Spillet viser nogle gode takter, men jeg er endnu lidt lunken på et par ting. Jeg vil give Robert medhold i, at det føles som om man næsten ikke kan nå noget pga de få handlinger man har. Om det så skyldes en mindre end optimal taktik vides ikke. Dertil vil jeg nok forsøge at være opmærksom på situationer som den jeg havnede i, hvor en enkelt spiller kan isolere sig i hjørnet.

Det er i første omgang blevet til et syvtal på BGG. Men jeg tror stadig at spillet har potentiale til mere.

Jeg var også til After-Essen (og for første gang til Consim-dag), og det var en god og hyggelig oplevelse, hvor jeg fik prøvet lidt af hvert. Det siger vel alt om, hvor meget der var at spille, og hvor fedt det var, når jeg aldrig nåede at spise frokost, fordi der ikke lige var tid til det… Jeg spillede en masse forskellige spil, og da jeg kun havde prøvet ét af dem før, vil jeg ikke fortælle så meget om selve reglerne, som jeg kan se, Steen har gjort ovenfor.

Dagen startede lidt over 10 med et spil Terra Evolution med Jakob, Morten og Daniel. Det er et deck-building-spil, hvor det (i bedste Settlers of Catan-stil) gælder om at komme først til 10 point ved at udvikle sine bakterier til fisk, reptiler, insekter, fugle eller pattedyr, som hver især har specielle egenskaber. Jeg er ikke selv den store fan af Dominion, men jeg synes, at dette spil var fint (selvom der er LANGT færre kombinationer end i Dominion). Der er også et hav af katastrofekort, man kan købe for at ødelægge og stjæle de andres kort, men dem var vi ikke så gode til at tage, så spillet kunne måske have været mere interaktivt, end vi gjorde det til. Jeg tror, at vi tænkte mere på vores egne chancer end på at sabotere de andre, nu hvor vi ikke rigtig kendte spillet. Jeg vandt ikke, men hvis der havde været en ekstra runde, havde jeg vundet; præcis det samme havde de to andre tabere dog også gjort, så jeg synes egentlig, at det var meget fint, at spillet var så lige. Kæresten er glad for Dominion, så det kan godt være, at jeg ender med at købe dette spil.

Bagefter hev den samme gruppe Fortuna frem, og jeg synes, at man netop skal være på god fod med Fru Fortuna for at få det meste ud af spillet. Det er et slags euro-game med rollekort indblandet, og det var et okay spil, men jeg ikke var helt glad for, at man kan blive straffet meget for at slå lave terningeslag ift. høje (jeg slog fx 2-1, hvor bare den ene af terningerne skulle være en 3’er, og bagefter slog jeg 2-2, hvor jeg igen bare skulle bruge én 3’er), hvilket selvfølgelig også var den eneste årsag overhovedet til, at jeg endte på sidstepladsen… Et eurospil som Stone Age, hvor der også er terninger med (og endda langt flere), synes jeg, er bedre, men det kan godt være, at det bare var fordi, jeg kun har spillet Fortuna denne ene gang; det første spil er jo altid det sværeste, fordi man ikke kender taktikken, og jeg købte også en bygning, jeg aldrig fik brug for i hele spillet; så er det selvfølgelig svært at vinde, og det var jo min egen fejl (og uvidenhed om taktikken). Jeg var heller ikke glad for, at man kun havde mulighed for at tage 3 af de 12 actions hver tur, da nogle af dem endda ikke var specielt gode ift. de andre, så de lå bare og fyldte. Jeg har i forvejen mange euro-games, så jeg tvivler på, at jeg skaffer mig et eksemplar af dette (og det siger jeg ikke bare, fordi jeg fik klø… )

Dernæst stod den på 2 x Colorado Midland, som er et togspil; først et 5-personersspil med ovenstående personer og en anden, jeg har glemt, hvad hed (beklager!). I første spil havde jeg ikke lige fået reglerne på plads (selvom der er ret få), så jeg spillede ikke særlig godt og endte da også langt nede… I det næste spil, hvor vi var 4, havde jeg fået lidt bedre styr på reglerne og endte endda med at vinde. Det var et ret simpelt togspil, og selvom jeg ikke kan sammenligne det med andre togspil, da jeg ikke har prøvet mange, må det afgjort høre til i den letteste ende, da man mere eller mindre kun havde 2 eller 3 valgmuligheder hver tur. Selve komponenterne var selvfølgelig også meget ringe, synes jeg, men sådan er det altid med den slags spil, kan jeg se. Det gør dog ikke rigtig mig noget, da jeg er stort set ligeglad med kvaliteten af komponenterne og påklistrede temaer på mange eurogames; det er klart spillemekanikken, der tæller! Ikke desto mindre er det ikke et spil, jeg vil købe, da jeg ikke synes, der sker så meget.

Søren havde heldigvis taget sit eksemplar af Pastiche med, som jeg var meget interesseret i at prøve efter at have set reviews af det, så efter Colorado Midland det blev til et spil med Søren, Kåre og Mikkel. Det gælder om at komme først til 35 point (40 når man er 3 personer, 45 når man er 2), og man får point ved at indløse farvekort, som man bruger til at farvelægge diverse malerier med. Disse malerier giver så flere point alt efter, hvor svære farver der skal bruges (fx kan man kun få farven grå ved at blande sort og hvid, som begge kræver 3 ens af en anden type kort for at få). Måden man skaffer disse farvekort på er rigtig interessant, da man skal kombinere heksagoner i de tre primærfarver med hinanden; lægger man en rød mod en blå, får man violet, og lægger man gul mod gul mod gul, får man gul, og lægger man gul mod rød mod blå, får man brun osv. Selve mekanikken med at fremstille farverne er super simpel at se, når man har spillet og heksagonerne foran sig, men det er straks sværere at forklare på skrift og uden billeder… Jeg endte med at farve mit 3. maleri, som gav mig 14 point, hvilket sendte mig op på 38 point, hvilket sluttede spillet. De andre havde vist under 30, mens Søren havde 32, men pga. en bonus og nogle farver på hånden, endte han også på 38 point. På tie-breakeren stod vi igen lige, men på den anden tie-breaker nuppede Søren desværre sejren… Jeg synes, det var et rigtig godt spil, som jeg tror, kan være endnu et gateway-game, så det er afgjort et spil jeg vil erhverve mig, når 2nd edition udkommer her til december/januar!

Efterhånden lakkede dagen mod enden, og da vi havde brug for et spil, hvor man ikke skulle tænke så meget, fiskede vi Ticket to Ride: Legendary Asia frem. Vi fire, der havde spillet Pastiche, var med, samt Daniel fra spillene tidligere på dagen. Spillet fungerer næsten som det almindelige Ticket to Ride, men med et par få regelændringer, hvilket gør spillet en smule bedre, da det inkluderer ekstra regler for færger og bjergruter. Jeg er dog bestemt ikke tilhænger af de nye regler for rutekort; spillet er for 2-5 spillere, og der er 6 lange rutekort, hvoraf hver spiller får tildelt ét af disse rutekort, som vedkommende SKAL beholde. Derudover får man 3 korte rutekort, hvoraf man SKAL beholde mindst 2 af dem; så 3 af 4 skal beholdes, hvoraf man ikke kan skille sig af med den lange rute, som måske slet ikke passer med de andre; udover det, vil man efter ganske få spil vide præcis, hvordan de 6 lange rutekort ligger, så man kan blokere for hinanden… Udover det, er det dog et okay spil, som er et MEGAHIT blandt mine venner, der ikke spiller brætspil (og egentlig også blandt dem der gør). Det er et super simpelt spil, hvor du kan gøre 1 af 3 ting hver tur, men der er alligevel spænding om, hvorvidt du skal tage kort eller lægge tog ned for ikke at blive blokeret osv., og selvom jeg bedre kan lide tungere spil, er det et fint spil til at slappe lidt af med og introducere til ikke-spillere, så jeg skal have Ticket to Ride: India/Switzerland, når det udkommer om en måneds tid.

Dagen sluttede lidt i 18 efter en god dag med brætspil, og jeg vil gerne sige mange tak til dem, der havde spil med hjemmefra og tog sig tid til at forklare regler og spille med mig! Jeg blev også glædeligt overrasket over, at AP slet ikke var et problem i et eneste af spillene. Man må selvfølgelig godt bruge tid på at tænke, men der er ikke noget værre end folk, der VIRKELIG trækker alt liv ud af et spil, fordi de vil vende og dreje samtlige muligheder… Okay, det kan selvfølgelig også tænkes, at det ikke var tilfældet pga., jeg mest spillede spil i den lette kategori i dag, men det var ikke desto mindre dejligt.
Jeg glæder mig til at komme igen d. 4. december; der vil jeg også gerne spille et spil eller to med mange af jer andre, jeg desværre aldrig nåede at tale/spille med

chr88 wrote: Efterhånden lakkede dagen mod enden, og da vi havde brug for et spil, hvor man ikke skulle tænke så meget, fiskede vi Ticket to Ride: Legendary Asia frem. Vi fire, der havde spillet Pastiche, var med, samt Daniel fra spillene tidligere på dagen. Spillet fungerer næsten som det almindelige Ticket to Ride, men med et par få regelændringer, hvilket gør spillet en smule bedre, da det inkluderer ekstra regler for færger og bjergruter. Jeg er dog bestemt ikke tilhænger af de nye regler for rutekort; spillet er for 2-5 spillere, og der er 6 lange rutekort, hvoraf hver spiller får tildelt ét af disse rutekort, som vedkommende SKAL beholde. Derudover får man 3 korte rutekort, hvoraf man SKAL beholde mindst 2 af dem; så 3 af 4 skal beholdes, hvoraf man ikke kan skille sig af med den lange rute, som måske slet ikke passer med de andre; udover det, vil man efter ganske få spil vide præcis, hvordan de 6 lange rutekort ligger, så man kan blokere for hinanden… Udover det, er det dog et okay spil, som er et MEGAHIT blandt mine venner, der ikke spiller brætspil (og egentlig også blandt dem der gør). Det er et super simpelt spil, hvor du kan gøre 1 af 3 ting hver tur, men der er alligevel spænding om, hvorvidt du skal tage kort eller lægge tog ned for ikke at blive blokeret osv., og selvom jeg bedre kan lide tungere spil, er det et fint spil til at slappe lidt af med og introducere til ikke-spillere, så jeg skal have Ticket to Ride: India/Switzerland, når det udkommer om en måneds tid.

Lige en lille rettelse til antal ruter der skal beholdes, er der ingen forskel her, man trækker en lang og tre korte hvoraf man skal beholde minimum to, fra reglerne:

At the start of the game, each player is dealt 1 Long Route
and 3 regular Destination Tickets, of which he must keep at
least 2. Place any Long Route Tickets not dealt at game start
and all the Tickets the players did not keep in their hand at
game start back in the game box without looking at them.

Var også sådan det blev forklaret i DoW stand på Essen hvor jeg fik spillet et par spil. Så bare rolig du hænger ikke på en lang rute som er umulig at opfylde

Stony wrote:Spillet foregår i "The Dark Ages". (hvad kalder man det på dansk?)

Det omtales normalt som "den mørke middelalder" - hvilket er 500 års perioden imellem antikken og middelalderen, ca 500-1000.

Det er i første omgang blevet til et syvtal på BGG. Men jeg tror stadig at spillet har potentiale til mere.
Tak for indtrykket. Det lyder fuldstændig som jeg forventede det. Jeg var strækt tiltalt af produktionskvaliteten, men pladsmangel i bilen og tidligere (bitre) erfaringer med østeuropæiske spil fik mig til at vente. Det var nok meget klogt.

chr88 wrote:Jeg var også til After-Essen (og for første gang til Consim-dag), og det var en god og hyggelig oplevelse, hvor jeg fik prøvet lidt af hvert. Det siger vel alt om, hvor meget der var at spille, og hvor fedt det var, når jeg aldrig nåede at spise frokost, fordi der ikke lige var tid til det…

Sådan skal det være!

Bagefter hev den samme gruppe Fortuna frem, og jeg synes, at man netop skal være på god fod med Fru Fortuna for at få det meste ud af spillet. Det er et slags euro-game med rollekort indblandet, og det var et okay spil, men jeg ikke var helt glad for, at man kan blive straffet meget for at slå lave terningeslag ift. høje (jeg slog fx 2-1, hvor bare den ene af terningerne skulle være en 3’er, og bagefter slog jeg 2-2, hvor jeg igen bare skulle bruge én 3’er), hvilket selvfølgelig også var den eneste årsag overhovedet til, at jeg endte på sidstepladsen… Et eurospil som Stone Age, hvor der også er terninger med (og endda langt flere), synes jeg, er bedre, men det kan godt være, at det bare var fordi, jeg kun har spillet Fortuna denne ene gang;

Du er ikke den eneste som har svært ved at kende forskel på de forskellige bnævnelser for spil. Eurogames (som Stone Age) er en blanding af familiespil og strategispil, og overgangen imellem de to er natuligvis flydende. Så dermed kan Fortuna måske også sættes i samme bås, men Winning Moves tilhører segmentet i den lettere ende, lige over de klassiske familiespil.

Dernæst stod den på 2 x Colorado Midland, som er et togspil;
[...] Selve komponenterne var selvfølgelig også meget ringe, synes jeg, men sådan er det altid med den slags spil, kan jeg se.

Kun hvis du med 'den slags' mener Winsome Games. Alle andre togspil er normalt i top-qualitet. John Bohrer udgiver alene 'prototyper' i håb om at få dem solgt til større forlag.

Jeg glæder mig til at komme igen d. 4. december; der vil jeg også gerne spille et spil eller to med mange af jer andre, jeg desværre aldrig nåede at tale/spille med

Glæder os. Vi er den første søndag i hver måned (undtagen juli), evt. lidt forskudt pga. officielle lukkedage.
Næste gang er vi i julehumør med småkager og vores klassiske julehyggespilThe Gothic Game...

Oseali wrote:Var også sådan det blev forklaret i DoW stand på Essen hvor jeg fik spillet et par spil.

Læresætning nr. 1 i håndbog for messe-deltagere: stol aldrig på regler som beskrives af stand-medhjælpere.
De kender normalt ikke spillene særlig godt, og har ofte slet ikke selv prøvet spillet.

Havde et par på besøg i går, og i starten var vi kun 3. Det blev til Runewars, som jeg til min store glæde fandt ud, at jeg faktisk havde plads til(med et lille aflastningsbord til counters) - men nok ikke med 4 spillere. Vi kunne ikke lave pladen 100% frit. Nuvel....det var kun 2. gang, jeg spillede det, og 1. gang de to andre prøvede det, så det tog lidt over 4 timer. Jeg blev meget hurtigt sat af spillet, da jeg blev tæsket noget så grusomt af en pludselig hær, og resten af tiden havde jeg kun 4-5 områder.Men spillet er ganske fedt, og jeg glæder mig til at spille det igen. Måske der kan være 4 spillere også, men så bliver det meget presset.

En 4. mand kom til, og så blev det til Ghost Stories, hvor de 3 andre var nye spillere. Derfor blev det på det letteste niveau, men vi tabte...vores sidste mulighed var at slå 3 sorte eller hvide på 3 terninger...men det endte med, at vi alle døde. Jeg er virkelig blevet vild med det spil, og skal spille det igen i aften.

Næstefter Puerto Rico, som jeg vel ikke behøver forklare nærmere, men blot nævne, at jeg hvertfald ikke kom sidst

Vi sluttede af med Innovation, som ingen af os havde prøvet før. Det virker til at være et fint spil, der kan spilles på en time. Det er meget random - men trækker kort tilfældigt og alle kort er forskellige. Har ingen ide om den strategiske dybde i spillet, til gengæld er der utrolig meget, der virkelig kan irritere dine modspiller. Det er jo også vigtigt

Min Consim-søndag centrerede sig omkring Quarriors!, som Boris og Jesper gerne ville prøve.
Jeg vandt første spil med en pæn margen, medens Jesper hev en overlegen sejr hjem i spil nr. to.

Så skiftede vi spillet ud med Hawaii, som jeg mener er et af de bedste Hans im Glück-spil i mange år. På trods af mit gode kendskab til spillet begik jeg et par dumheder (blandt andet lod jeg andenpladsen glide mig af hænde fordi jeg troede at jeg alligevel havde tabt alt - hvilket viste sig at være en dum regnefejl!). Til gengæld kunne ingen tage sejren fra Jesper, på trods af at han tidligt opgav at kvalificere sig til runde-pointene. Men det er jo netop tegn på et godt spil at der er flere veje til sejren. Tillykke Jesper! 9/10

Da Jesper ikke havde så meget tid tilbage, blev det bagefter til endnu en gang Quarriors!. Her var det Boris som gik hjem med sejren. Morten overtog Jespers plads i det sidste spil, og staklen nåede ikke en gang på scoringsbrættet! Spillet trak noget ud, og til sidst sluttede Boris spillet til min fordel ved at tømme det 4. kort så vi kunne komme hjem.

Vi var alle enige om at spillet har en uheldig spil-ødelæggende mekanisme: når man scorer point må man også forbedre sin terningpulje. Formår man ikke at score, kan man værs'go forblive bagude med en enorm og ueffektiv terningpulje...
Så nogen Dominion-klassiker bliver det aldrig. 6/10

Givet, det er ikke et brætspil, men jeg fik min lørdag til at gå med at styre en gruppe glade hunters i Supernatural RPG. Jeg synes det er et dejligt system, og de to garvede rollespillere vi havde med, var også godt glade for systmet. Det har en masse friheder, som andre systemer ikke har. Det har så også lidt færre kompleksiteter, hvilket man kan være glad for eller ked af, alt efter hvem man er. Jeg er I hvert fald mere end bare rigtig glad for systemet, og har fået overtalt i hvert fald én af de andre til, at prøve at købe den temaløse udgave af systemet, Cortex.

De første ca. 4 timer på After Essen gik med at prøve Warriors and Traders. Det var en blandet oplevelse, i nogen grad fordi vi spillede det forkert i maneuver fasen. Se Stonys indlæg ovenfor. Spillet ser ud til at have potentiale. Det virker lidt som et benhårdt Eurogame, forklædt som et krigsspil. Man skal være meget nøjeregnende med hvad man bruger de få actions man har på. Ingen af os erklærede krig fordi det koster en Action, og man har kun to per tur - dvs. op til 20 i et helt spil (plus nogle bonusactions man kan få i løbet af spillet). Så man kan (normalt) ikke bygge en hær op samtidig med at man erklærer krig. Krig kræver langtidsplanlægning.


Herefter blev det til to gange Rattus. Det er enkelt, hurtigt og ret interessant. Et godt gateway spil.

Oseali wrote:

chr88 wrote: Efterhånden lakkede dagen mod enden, og da vi havde brug for et spil, hvor man ikke skulle tænke så meget, fiskede vi Ticket to Ride: Legendary Asia frem. Vi fire, der havde spillet Pastiche, var med, samt Daniel fra spillene tidligere på dagen. Spillet fungerer næsten som det almindelige Ticket to Ride, men med et par få regelændringer, hvilket gør spillet en smule bedre, da det inkluderer ekstra regler for færger og bjergruter. Jeg er dog bestemt ikke tilhænger af de nye regler for rutekort; spillet er for 2-5 spillere, og der er 6 lange rutekort, hvoraf hver spiller får tildelt ét af disse rutekort, som vedkommende SKAL beholde. Derudover får man 3 korte rutekort, hvoraf man SKAL beholde mindst 2 af dem; så 3 af 4 skal beholdes, hvoraf man ikke kan skille sig af med den lange rute, som måske slet ikke passer med de andre; udover det, vil man efter ganske få spil vide præcis, hvordan de 6 lange rutekort ligger, så man kan blokere for hinanden… Udover det, er det dog et okay spil, som er et MEGAHIT blandt mine venner, der ikke spiller brætspil (og egentlig også blandt dem der gør). Det er et super simpelt spil, hvor du kan gøre 1 af 3 ting hver tur, men der er alligevel spænding om, hvorvidt du skal tage kort eller lægge tog ned for ikke at blive blokeret osv., og selvom jeg bedre kan lide tungere spil, er det et fint spil til at slappe lidt af med og introducere til ikke-spillere, så jeg skal have Ticket to Ride: India/Switzerland, når det udkommer om en måneds tid.

Lige en lille rettelse til antal ruter der skal beholdes, er der ingen forskel her, man trækker en lang og tre korte hvoraf man skal beholde minimum to, fra reglerne:

At the start of the game, each player is dealt 1 Long Route
and 3 regular Destination Tickets, of which he must keep at
least 2. Place any Long Route Tickets not dealt at game start
and all the Tickets the players did not keep in their hand at
game start back in the game box without looking at them.

Var også sådan det blev forklaret i DoW stand på Essen hvor jeg fik spillet et par spil. Så bare rolig du hænger ikke på en lang rute som er umulig at opfylde

Well, det er faktisk sjovt, du nævner det, for jeg tænkte meget over det, da jeg læste de engelske regler...

"At the start of the game, each player is dealt 1 Long Route
and 3 regular Destination Tickets, of which he must keep at
least 2. Place any Long Route Tickets not dealt at game start
and all the Tickets the players did not keep in their hand at
game start back in the game box without looking at them."

Det med "1 long route and 3 regular destination tickets, of which he must keep at least 2"... Of which hvad? Af de 3 regular, eller af de 1 long og de 3 regular?

Derfor læste jeg faktisk reglerne på dansk bagefter, og de siger, at man netop skal beholde den lange rute og 2 af 3 af de almindelige rutekort, men jeg kan forstå, at det så er en fejl i oversættelsen (læser altid de engelske regler, men lige denne regel var lidt utydelig, synes jeg, og derfor læste jeg også de danske regler, og efter at have læst dem, tolkede jeg det selvfølgelig som om, at man skal beholde den lange og 2 af de 3 korte):

"Hver spiller får fra start 1 rutekort med lang rute samt 3
almindelige rutekort. Der kan enten beholdes 2 eller 3 af de
almindelige rutekort. Både evt. overskydende rutekort med
lange ruter samt evt. returnerede rutekort forbliver hemmelige
og lægges tilbage i æsken."

For at få yderligere info, tjekkede jeg også reglerne i TtR: Europe; i de regler synes jeg, det er soleklart, at man bare skal beholde 2 rutekort, og det må være af begge slags. Hvis de også mener det i TtR: Asia, hvorfor har de så ikke bare skrevet det på samme måde som i TtR: Europe...
[Fra TtR: Europes regler:] "Before taking their first turn, players must choose which Destination Tickets they will keep from among those they were initially dealt. Each player must keep a minimum of two tickets although they may keep more. Put any Destination Tickets you wish to discard back in the game box without letting any of the other players see them. The Tickets that are put away may either be long routes or regular ones."

Jeg beklager, at jeg har lært forkerte regler, men jeg synes, at reglerne er lidt utydelige (selvom de er ganske tydelige i de danske regler, som så åbenbart er oversat forkert).

Igår blev det til et par spil eller fire..

Et enkelt spil Guillotine, hvor jeg blev nr. 2. Enkelt nemt lille spil, falder som regel i alles smag.

Derefter kom pandemic på bordet og det blev til to spil, hvor vi begge gange tabte, det ene var vi en tur fra at vinde og anden gang fik vi kun fixet to sygdomme. Begge spil var med 5 epedemic kort.

Zombie fluxx blev spillet 2 gange, dette spil er nice, elsker alle reglerne og det hele skifter konstant.

Til sidst blev det til 2 omgange af grundspillet i dominion, første gang helt tilfældigt 10 kingdoms, hvilket ikke fungere super godt. Andet spil valgte vi lidt mere og her fungere det lidt bedre. Der er store muligheder i det her spil og skal helt klart snart have fingrene i nogle af udvidelserne.

Du er ikke den eneste som har svært ved at kende forskel på de forskellige bnævnelser for spil. Eurogames (som Stone Age) er en blanding af familiespil og strategispil, og overgangen imellem de to er natuligvis flydende. Så dermed kan Fortuna måske også sættes i samme bås, men Winning Moves tilhører segmentet i den lettere ende, lige over de klassiske familiespil.

True. Mente blot mere euro-ish end Quarriors og Blood Bowl osv. Dog langt fra så hardcore som Caylus m.fl.

Kun hvis du med 'den slags' mener Winsome Games. Alle andre togspil er normalt i top-qualitet. John Bohrer udgiver alene 'prototyper' i håb om at få dem solgt til større forlag.

Jep, mener sikkert Winsome Games; kender dem ikke godt nok til at kunne sige det, men ja, togspil a la Steam, Railways of the World osv. er selvfølgelig fremstillet i gode komponenter (har selv førstnævnte). 18XX-togspillene ved jeg ikke noget om, men jeg går ud fra, at de også er i god kvalitet.

Glæder os. Vi er den første søndag i hver måned (undtagen juli), evt. lidt forskudt pga. officielle lukkedage.
Næste gang er vi i julehumør med småkager og vores klassiske julehyggespilThe Gothic Game...

Det lyder super! Jeg møder op der, medmindre noget kommer i vejen. Så kan jeg også spise mig mæt i pebernødder i stedet for frokost

chr88 wrote:Dernæst stod den på 2 x Colorado Midland, som er et togspil; først et 5-personersspil med ovenstående personer og en anden, jeg har glemt, hvad hed (beklager!).

Han hedder Jens, og er bruger (JensH) på dette forum, men poster ikke særlig tit.

Selv fik jeg spillet mit nye Drum Roll på After Essen. Tak til AnneMette og Janne for at tage det med hjem, og for alle promokortene. Det viser sig nu at de også havde Ringmaster udviddelse på messen, men man skulle spørge meget pænt for at få den udleveret. Den kommer op i BGG Store, og så må jeg bare købe den derfra.

Første spillede jeg med Janne, Larna og Søren. Det var første spil for os alle sammen, så det var svært at se hvordan man evt. kunne planlægge, og hvordan man kunne score de store point. Efter andet show lå vi alle under 15 point, men efter tredie show lå både Søren og jeg over 60 point. Søren vandt en kneben sejr foran mig, medens Larna og Janne lå lige omkring 40 point.

Andet spil var med Larna og Birka. Her fik jeg nogle investeringskort i starten af spillet, som fik mig til at lægge en noget anderledes og mere målrettet strategi. Igen var der ingen af os der havde over 15 point efter andet show, men efter tredie show lå jeg igen lige over 60, medens Birka og Larna lå lige omkring 40 point

Der var selvfølgelig et på regler som lige skulle på plads, men alligevel kom det til at flyde meget godt. Spillet lever helt op til mine forventninger, og jeg glæder mig til at spille det igen. Efterfølgende har jeg fundet ud af at vi lavede et par små fejl, men ingen der ville have haft afgørende betydning for spillet, eller hvem der vandt.

chr88 wrote:Jeg beklager, at jeg har lært forkerte regler, men jeg synes, at reglerne er lidt utydelige (selvom de er ganske tydelige i de danske regler, som så åbenbart er oversat forkert).

Så skulle du prøve at sammenlige den engelsk udgave af T2R: Nordic Countries, med den dansk, svenske og norske udgave. I alle de skandinaviske regler er der fejloversættelser, tilføjelser eller manglende regler i forhold til den Engelske udgave.

Men det er åbenbart svært at finde kvalificerede oversættere i spilbranchen.