I går havde vi atter travlt ved spillebordet, og der blev mulighed for at prøve et par nye spil! Vi havde vores gamebuddies samt en ikke-brætspiller-veninde med, så forsøgte os først med spil, der ikke var alt for komplicerede.
Første spil på bordet var
Hunting Party. Spillet sælges som "German Stategy meets American Fantasy", og det er egentlig en rimelig god beskrivelse. Der er ikke et decideret spilbræt, men en lang række kortbunker med lokationer udgør en form for kort, som man udforsker (ved at trække et kort fra den lokation, som man undersøger i sin tur) med sine helte. Det er en interessant blanding af deduction og udforskning. Dog var der en del irritation over en regel i spillet, som gjorde at man kun kunne påvirke de spillere, der sad lige ved siden af én selv. Det betød, at eftersom vi var fem spillere, så var der to af de andre spillere, man blev mere eller mindre ligeglad med, eftersom man alligevel ikke kunne påvirke dem i spillet. Hunting Party er lavet til tre spillere, selvom det skalerer fra 2 til 5. For to spillere bliver spillet for let/kort, da deduktionsdelen bliver for let. Man kan godt spille det med 4-5 spillere, men i så fald skal den førnævnte regel nok fjernes først.
Vi prøvede derefter
Saboteur, som ingen af vores gæster havde spillet før, og så nåede vi også en gang
Heckmeck, inden aftensmaden skulle på bordet.
Efter aftensmaden tog ikke-brætspilleren af sted, så vi var fire, der kunne kaste os over
Nexus Ops. Det var en udmærket oplevelse, selvom jeg fik nogle irriterende missionskort. Jeg skal i hvert fald prøve det igen for at aflure, om jeg synes, det er for tilfældigt eller ej.
Natten sluttede af med tre missioner i
Mutant Chronicles (i øvrigt den danske udgave

).