Tja, det lykkedes åbenbart ikke at få skrevet hver gang jeg har spillet, så det bliver lidt af en opsamling:
Onsdag d. 10: Travlt med at designe finale banen til Das Motorsportspiel. Spillemøde, men kun 3 deltager, og den ene skulle gå efter en time. Så det blev til 1/3 El Grande, men vi fandt da ud af at det skal spilles igen. Herefter en gang Carcasonne The Castle som jeg tabte til en nybegynder.
Torsdag d. 11: Finalebanen til Das Motorsportspiel er nu færdig. Carcasonne The Castle med min 8 årige datter, hun vandt.
Fredag d. 12: Viking-Con. Først turneringsleder i Chaos Marauders. Desværre fik jeg ikke selv spillet, hvilket jeg plejer under finalerunden. Om natten blev det til The Great Space Race, hvor jeg lå ret fint (umiddelbart efter TL da der var ½ bane tilbage), da en spiller laver en katastrofe eksplosion, og jeg mister mit sidste hull point. Sjovt spil, men 3½ time er for lang tid for noget som er så tilfældigt og kaotisk som dette.
Lørdag d. 13: Mere Viking-Con. Settlers The Card Game, som gik fint, men dog ikke fint nok til en finale plads. Igel Ärgen rækker heller ikke til finale, men min ene datter går i finale men vinder ikke. Om aftenen skulle det stå på Mah-Jongg for hele familien (alle 5), men jeg havde overset at de spillede med specialle turneringsregler, og vi kender kun nogle mere almindelige regler. Vi trak os og spillede Cash & Guns, Bambolero og Puerto Rico i stedet for. Om natten stod den på Das Motorsportspiel, hvor jeg jo er udnævnt til favorit (bare fordi jeg vandt på VC19 & 21), og jeg kom selvfølgelig i finalen, men mine modstandere var mindst lige så gode, for jeg kom kun ind på en 4 eller 5 plads.
Søndag d. 14. Endnu mere Viking-Con: Vi var kun 3 deltager i Citadels turneringen. En nybegynder, en som havde spillet med 7 deltager og mig. TL spillede med, og det blev afviklet som 2 spiller spil. Jeg vandt over den anden som havde prøvet det før (39-23), og tænkte det her bliver nemt. Men nybegynderen udraderede vores TL (40-19). Herefter spillede jeg mod nybegynderen, som vandt over mig. Jeg vandt over TL, og med 2 sejre skulle jeg spille finale mod nybegynderen som havde 3 sejre. Det startede såmænd fint, og jeg havde fået en god kombination (Park og Museum) ned på bordet, og fået 4 kort under Museum, hvorefter min modstander får ødelagt den med Warlord. Herefter kom jeg aldrig tilbage i spillet, og tabte til en nybegynder. Nå men tilbage var kun Ave Caeser, hvor der som sædvanligt var fuldt hus (36 deltagere). 6 indledende runder, med 2 sejre og lidt mere, og jeg var i finalen. Efter 3 spil var jeg godt udkørt og klokken var 18.45. TL spurgte om vi ville spille et spil mere, og jeg sagde at jeg helst ville stoppe, 3 deltagere var ligeglade, men Boris og Peter insisterede på at spille et spil mere. Lige da vi gik i gang sagde TL at jeg jo ellers lå til at vinde efter de 3 løb. Nå men 17 minutter senere (et hurtigt og koncentreret løb), og jeg kunne kåres som VC26 vinder af Ave Caesar
Onsdag d. 17: Spillemøde med 3 deltagere igen. Det blev til 2 gange Castle, hvoraf jeg vandt nr. 2.
Fredag d. 19: 2 gange Igel Ärgen med vennernes børn medns vi ventede på maden. Min kone insisterede på Acquire med de voksne venner om aftenen. Desværre blev det kun til en 2. plads. Bagefter tog vi en gang Igel Ärgen, som min kone hadede (3 pindsvin i hul).
Lørdag d. 20: Endnu en gang Acquire, som jeg vandt med $56.500 på lommen. Igel Ärgen blev spillet to gange efterfølgende, og igen faldt min kones pindsvin i det ene hul efter det andet.
Og så må jeg nok vente med at spille til i morgen til det ugentlige spillemøde.
Lars