GermanGames.dk

Har temmelig travlt for tiden, for vi har lige købt hus (!), men vi har da også nået at game lidt de seneste dage.

I lørdags havde vi en gruppe venner på besøg og fik spille et Murderspil - Champagne Murders. Ganske udmærket, især i betragtning af at det er for 8-10 spillere. Personligt er jeg dog mere til Murderspil med færre spillere, men det gik alt i alt fint.

I tirsdags havde qute insisteret på at tæve os i det nye Dominion, så det spillede vi to gange sammen med ham og Ebbe, og bagefter introducerede vi dem for Dungeon Lords.

Og i dag var Bugge forbi for at hente spil, og vi fik også introduceret ham for Alhambra, inden aftenen gik over i musiksnak m.m.

Vi nuppede et spil Castle Panic, og med to spillere fungerede det faktisk udemærket. Der var et par gange, hvor det så kritisk ud for os, men vi formåede da at vinde spillet med to borge tilbage. Vi besluttede inden start at have vores kort på hånden i stedet for at spille dem åbne, som de foreslog i spillet. På den måde kunne man undlade at bidrage i den anden spillers tur uden at være alt for åbenlys med sine småskumle hensigter. Hvis man er flere spillere, er dette muligvis ikke nødvendigt, men jeg vil tro, at jeg foretrækker at spille med "lukkede" kort uanset. Og det lykkedes mig rent faktisk også at vinde.

Andrea wrote:Har temmelig travlt for tiden, for vi har lige købt hus (!), men vi har da også nået at game lidt de seneste dage.

I lørdags havde vi en gruppe venner på besøg og fik spille et Murderspil - Champagne Murders. Ganske udmærket, især i betragtning af at det er for 8-10 spillere. Personligt er jeg dog mere til Murderspil med færre spillere, men det gik alt i alt fint.

I tirsdags havde qute insisteret på at tæve os i det nye Dominion, så det spillede vi to gange sammen med ham og Ebbe, og bagefter introducerede vi dem for Dungeon Lords.

Og i dag var Bugge forbi for at hente spil, og vi fik også introduceret ham for Alhambra, inden aftenen gik over i musiksnak m.m.

Murderspil ... det lyder sjovt, Andrea ....

Helle wrote: Murderspil ... det lyder sjovt, Andrea ....

Det var det også - og det minder mig om et projekt, vi har talt om...

I går besøgte vi et vennepar, som vi plejer at spille med. Det blev til en omgang Zooloretto (hyggeligt spil, og nu forstår jeg meget bedre sammenligningen med Cooloretto) samt en omgang Citadels inkl. udvidelsen.

... og her til eftermiddag fik jeg genopfrisket reglerne til Niagara, da jeg spillede det hos en af vennerne.

3 x seaside & intrige
Det er ikke sjovt når 3 køber pirate ship og man ikke selv har et.

Og treasure map sucks

qute wrote: Og treasure map sucks

Det virkede da fint, da vi spillede

Hele familien har været syg i nogle dage, men jeg fik da introduceret min 5-årige datter for Blue Moon City i går. Det gik fint, når vi droppede et par af de mere perifere regler.

Lørdag kom Struggle of Empires på bordet og vi var 4 spillere. 2 spillere havde ikke prøvet det før, så de havde det sædvanlige udmattede udtryk i ansigtet som folk får efter mit 30 minutters begynderkursus. Af en eller anden grund oplever jeg tit, at folk synes SoE reglerne er meget uoverskuelige før man går i gang. Måske er det på grund af mine pædagogiske begrænsninger eller også er det de mange tiles, der tager pusten fra folk, men vi kom igennem reglerne og spillet kunne begynde. Det skulle dog vise sig, at de to nye hurtigt tog ved lære, og de lyttede også til velmenende råd.

Krigene bragede løs i såvel Europa som i kolonierne. Jeg (det gule Spanien) stod i udgangspunktet svagt i kolonierne men havde indflydelse flere gode steder i Europa. Jeg stod stærkest i German States og i Mediterranean og havde hurtigt held til grådigt at skovle Central Europe ind under min spanske indflydelse. Desuden havde jeg lidt indflydelse i Caribbean. Det skulle dog vise sig at min svage indflydelse i kolonierne bragte mig dårligt fra start og jeg sluttede første krig på en tvivlsom delt sidsteplads. Over de næste to krige kæmpede jeg hårdt for at øge min indflydelse i kolonierne. Franskmændene, der ikke var tilfredse med, at jeg jagede dem ud af ”mine” German States, hævnede sig ved at udradere mine små gule spaniere i Mediterranean. I løbet af 2. og 3. krig lykkedes det mig at komme ind i i alt 5 af de 6 kolonier, og jeg spillede rænkespil og bagte politiske rævekager i stride strømme – jeg så mig heller ikke for fin til at sende nogle pirater efter min ”allierede”. Piraterne snuppede kyndigt min allieredes indflydelse i East India, hvilket ikke øgede spaniens popularitet, selvom jeg naturligvis fordømte pirateriet. I slutningen af den sidste krig gik Preussen og mit Spanien i flæsket på hinanden, og meget af min indflydelse i kolonierne blev snupset af Preusserne. Preusserne og hollænderne havde samlet flest unrest (hhv. 18 og 19), og måtte bøde med nogle af deres mange points, hvilket gav en slutstilling, hvor jeg måtte dele en sidsteplads med Preussen på 60 points, mens Frankrig og Holland delte sejrspositionen på 66 points. Et tæt og spændende spil, hvor en af de nye spillere kom på førstepladsen. Spillet tog vel omkring 4 timer at spille. Soe bliver simpelt hen bedre og bedre for hver gang man spiller det.



Efterfølgende tog vi lige et slag Carcassonne: Hunters and Gatherers for at koble lidt af. Mine små gule hulemænd forsøgte ivrigt at opnå æresoprejsning til mig efter mit spanske nederlag, men de røde (preussiske) hulemænd var bare ikke til at røre med alle deres mammutter og skove og jeg ved ikke hvad. Carcassonne: HaG er et fint lille spil med nogle hyggelige finesser, og jeg synes det gør sig formidabelt når man lige trænger til et ”light” spil ovenpå et af de lidt tungere.

Fik spillet mit første spil 2 de Mayo, der umiddelbart ser ud til at have solidt materiale til at blive et af de små to-spillers spil, der vil blive hevet frem igen og igen, da spilletiden er meget rimelig (omkring 20 minutter) samtidig med at der alligevel er en rimelig dybde i det. Det var i øvrigt en lidt surrealistisk oplevelse, at jeg under introduktionen igen og igen fremhævede, at det var et meget påhæftet tema og at det jo i bund og grund var et abstrakt spil. Næste gang vil jeg formentlig hævde det stik modsatte - men der spiller jeg måske heller ikke imod min kone...

Frouvne wrote:Fik spillet mit første spil 2 de Mayo, der umiddelbart ser ud til at have solidt materiale til at blive et af de små to-spillers spil, der vil blive hevet frem igen og igen, da spilletiden er meget rimelig (omkring 20 minutter) samtidig med at der alligevel er en rimelig dybde i det. Det var i øvrigt en lidt surrealistisk oplevelse, at jeg under introduktionen igen og igen fremhævede, at det var et meget påhæftet tema og at det jo i bund og grund var et abstrakt spil. Næste gang vil jeg formentlig hævde det stik modsatte - men der spiller jeg måske heller ikke imod min kone...

Godt at høre.... jeg har netop bestilt det og glæder mig til at få det prøvet............ jeg skal forresten hente et spil hos dig. du får lige en besked....

I KBK i går fik jeg først prøvet Egizia, et worker placement spil fra Hans im Glück. Temaet er (surprise!) monumentbyggeri i det gamle Ægypten, og spillerne placerer hver tur skibe på aktionsfelter, hvilket giver mulighed for at tilegne sig kort (nogle er permanente, såsom stenbrud og marker, mens andre er engangs), opgradere effektiviteten af sine arbejdere, og deltage i byggeriet af en række monumenter.

Mine modspillere syntes godt om spillet, mens jeg selv var lidt skuffet. Mekanisk fungerer spillet da, men man har set alle mekanismerne før, og spillet virker ikke så helstøbt og balanceret, som hvis det havde været f.eks. et Knizia-spil. Det skal nok prøves igen, men med så mange andre nye spil, har det ingen hast.

Dernæst blev det til et spil Tobago, hvor mine modspillere overraskede ved at have virkeligt svært ved at gennemskue den centrale clue card mekanisme (hvor man tilføjer nye betingelseskort til de fire skatte for at indsnævre antallet af potentielle gemmesteder for dem). Med konstante råb om "er vi ikke snart færdige?", kan man derfor ikke sige at spillet var nogen succes! Personligt synes jeg det er underholdende nok, men jeg må da indrømme at det falder lidt mellem to stole: Det er egentlig tilfældigt, letvægtsagtigt og flot nok til at det burde være et ideelt familiespil, men reglerne er ikke helt simple, og den førnævnte mekanisme med clue cards er svær nok til at den bare ikke "klikker" for nogle spillere. Så, for svært til at være et godt familiespil, og for tilfældigt og ligegyldigt til at være et godt gamers' game. Et spil der i mine øjne er interessant primært på grund af den centrale mekanisme med clue cards, og ret ligegyldigt derudover.

Så blev det endelig onsdag, og Carsten kom forbi med sit Downfall of Pompeii. Vi fik spillet det to gange, og jeg synes at det var et fint lille spil. Det var dog lidt bøvlet med alle kortene og hvordan de skulle sorteres, og AD79 kortet det skal blandes ind i de sidste 15 kort efter det bliver trukket første gang. Det havde da været meget nemmere med at AD63 kort for at symboliser den første del af første fase. Alternativt kan man helt ignorer dette kort, da alle jo ved at det kommer efter 9. tur.

Vi spillede to spil, og Eik vandt dem begge ret overbevisende. I spil 2 havde jeg ellers rigtig mange folk i Pompeii, men Carsten og Eik arbejde samme om at udslette 5 af mine mennesker i først udbrud, og det kom jeg mig aldrig over. Jeg formåede dog at få en 2. plads i det første spil, men måtte se mig slået af Carsten i andet spil.

Jeg har så efterfølgende set at vi spillede lidt forkert, for vi tillod at placere slægtninge i samme hus som de kom fra, og placere flere slægtninge i samme hus, og det må man ikke i følge reglerne.

Herefter blev det til to spil Sushizock im Gockelwok. Jeg vandt det første, men i andet spil nåede Carsten at stjæle en +6 sushi fra mig, og sørge for at jeg ikke fik point for en +1, +5 og +6 sushi. Æv bæv.

I dag er det IT-julefrokost her på RUC, og jeg har tilladt mig at tage en par småspil med, så man kan jo håbe på at der er nogen der er med på et spil eller to.

Lars

Jens_Hoppe wrote:
Dernæst blev det til et spil Tobago, hvor mine modspillere overraskede ved at have virkeligt svært ved at gennemskue den centrale clue card mekanisme (hvor man tilføjer nye betingelseskort til de fire skatte for at indsnævre antallet af potentielle gemmesteder for dem). Med konstante råb om "er vi ikke snart færdige?", kan man derfor ikke sige at spillet var nogen succes! Personligt synes jeg det er underholdende nok, men jeg må da indrømme at det falder lidt mellem to stole: Det er egentlig tilfældigt, letvægtsagtigt og flot nok til at det burde være et ideelt familiespil, men reglerne er ikke helt simple, og den førnævnte mekanisme med clue cards er svær nok til at den bare ikke "klikker" for nogle spillere. Så, for svært til at være et godt familiespil, og for tilfældigt og ligegyldigt til at være et godt gamers' game. Et spil der i mine øjne er interessant primært på grund af den centrale mekanisme med clue cards, og ret ligegyldigt derudover.

Jeg har også spillet Tobago 2 gange her på det sidste, og jeg synes det er godt. Det er anderledes i hvertfald i forhold til det jeg normalt spiller.
Og når man først får øjnene op for hvordan man kan bruge og misbruge amuletterne, så får man endnu mere ud af spillet.

I går fik jeg endelig mit Middle-earth Quest på bordet sammen med Maibritt. Da vi begge er Tolkien-fans, var det en rigtig positiv oplevelse - men nok præget af, at jeg ikke havde styr på de 117 forskellige korttyper. Spillet begyndte dog snart at flyde noget hurtigere, og jeg regner med, at det fremover vil kunne speedes en del op. Så det skal snart spilles igen.