GermanGames.dk

Besøg hjemme fra Dannevang, så vi fik spillet to omgange af Smallworld. En omgang med fem spillere og en med tre spillere. Den 1. omgang bar præg af, at det var første gang for mange, men spillet flød nogenlunde alligevel og endte dejligt kaotisk. 2. omgang med tre spillere fungerede også fint. Jeg må sige, at spillet ændrer noget karakter, når man går fra 2 til flere spillere. Med kun 2 spillere har du hele tiden en ide, om hvor meget du er bagud eller foran. Med flere spillere kan den førende godt få lov til at gemme sig en smule midt i al kaoset.

En rigtig brætspilsuge er i gang!

Det blev til en hyggelig spilleonsdag med Lars og Michael, som jeg ikke skal kommentere yderligere, da Lars har skrevet om det tidligere. Blot skal jeg nævne, at jeg synes Cleopatra and the society og architects var er fremragende spil med meget "lækre" kort og sjovt med 3D opstillingen. Spillets "lækkerhed" minder på mange måder om Colosseum, som jeg endelig er blevet den lykkelige ejer af!

I dag torsdag havde jeg besøg af en ven, som er omtrent lige så bidt af brætspil som jeg. Det blev til adskillige spil: Hannibal: Rome vs. Carthage, Caylus Magna Carta, Puerto Rico og endelig Carcassonne - Inns and Cathedrals (med "svenske" regler).

I Hannibal spillede jeg Rom og fik så mange tæv, at jeg tabte ved Sudden Death i tur 5 af 9 pga. at jeg manglede Political Counters til at betale for mine fadæser. Jeg begik et par skæbnesvangre fodfejl ved blandt andet at sende en af mine uduelige konsuler (Publius Scipio) på togt til Afrika med en stor hær. Jeg havde et par kort til at bakke hans indsats op, men lige lidt hjalp det. Hverken konsul eller hær vendte tilbage men blev flænset af den kartageniensiske vagthund Hanno. Hannibal lurepassede vest for alperne, mens den væmmelige Hasdrubal (efter at have fået et lift af nogle sørøvere og efterfølgende forstærkninger) gik bersærk i Lucania og Apulia, hvor min sidste konsul (Longus) ikke var i stand til at slå ham tilbage. Hannibal krydsede først alperne noget senere, og havde en hård tur, der dræbte alle hans uhyggelige elefanter (Fortuna tilsmilede mig endelig!) Min nyvalgte konsul marcherede frejdigt til Gallia Cisalpinia, hvor han kastede sig over den trætte Hannibal og hans hærgede hær. Det skulle dog vise sig at der stadig var bid i Hannibal, og han knuste min nyvalgte konsul og hans ti combat units (alle mine reinforcements fra to hele ture!) I løbet af kort tid havde Hannibal skåret sig igennem Italia på charmeoffensiv og omvendt mange ubefæstede byer. Jeg måtte betale mange mange politske counters for dette og det kulminerede i sudden death inden min redningsmand Scipio Africanus kom på banen. Ikke et eneste slag formåede jeg at vinde i dette sørgelige kapitel om roms historie. AK – der bliver vist ingen græskroner til mig i denne omgang! Ikke desto mindre var det et rasende godt spil!!!

Caylus Magna Carta havde jeg øvet mig på i går hos Lars, og jeg hev en stor sejr i hus efter at have bygget flere flotte blå prestigebygninger.

I Puerto Rico spillede min kæreste også med, så det blev for 3 spillere. Stik imod sundhedsstyrelsens anbefalinger, væltede jeg mig rundt i et monopol af tobak i lange baner kombineret med et bredt udvalg af andre varer, flere trading houses og et livsvigtigt hospice, der resulterede i at jeg fik to aktive store lilla bygninger. Jeg væltede points ind og vandt en knusende sejr med over 10 points ned til næste spiller

Afslutningsvis ville min ven godt introducere mig til hvad han kaldte Carcassonne med svenske regler! (Meget passende valgte vi at bruge Inns and Cathedrals.) De svenske regler er åbenbart varianten, hvor man hele tiden har tre tiles på hånden. Det skulle efter sigende give et mere ondskabsfuldt spil med mere strategi og mere knusning af andres planer. Det virkede godt til min spillestil, og jeg må indrømme, at dette var en sjov variant, som kan anbefales! Jeg tabte gevaldig stort med næste hundrede points efter en stor kamp om en megaby med en Cathedral. Jeg fik 3 arbejdere lukket ind i byen men min modstander fik 4. AK ulykke. Alt det arbejde for at få sluppet flere mænd ind i byen til ingen verdens nytte! Et godt spil ikke desto mindre.

Deadlands: The Battle for Slaughter Gulch var heldigvis bedre end jeg havde turde håbe på. Stadig lidt for langt og lidt for kaotisk (rigtig mange terningslag), men jeg morede mig begge gange jeg har spillet det.

Hver spiller har sin egen 'hær' på 6 mand, hvoraf dog kun 3 eksisterer i begyndelsen af spillet. Man kan rekruttere neutrale byboere over på sin side, og man kan (da det jo er Deadlands) genoprejse de døde fra kirkegården, hvor man så også vil kunne 'stjæle' kroppe fra de andre spillere. Dog kan man aldrig have flere end 6 mand.

Miniaturefigurerne er det eneste rigtig dårlige punkt i spillet. De er velformede, men alle af samme farve, så i mængden kan de være svære at skelne. Jeg klarede dog dette ved at dyppe dem i 6 forskellige farver maling. Desværre har de også meget smalle ovale baser, hvilket gør at de let falder om, hvilket er særdeles uheldigt i netop dette spil, da en ligende position signalerer at figuren er såret! Så hvis spillet skal spilles jævnligt bliver jeg nok også nød at pålime nogle lidt større baser.

Ellers er eneste andet klagepunkt reglerne, som ved gennemlæsning lyder meget fornuftige, men under spillet opstår der ustandselig situationer som ikke er forklaret i reglerne. Heldigvis er designeren flittig til at svare på BGG - selvom hans standard svar: alt er helt logisk, ikke hjælper meget...

Bag en skærm vælger man hemmeligt en handling for hver figur, og lægger denne i det felt man påtænker at flytte hen i. Så fjernes skærmene, og figurerne flyttes i henhold til det oplagte. Herefter aktiveres hvert felt i en fast rækkefølge. De 10 mindre bygninger i spillet lægges tilfældigt op for at give lidt variation til hvert spil.

De 6 spillere har hver sin faktion med særlige egenskaber, Texas Rangers og Agents kan arrestere de andre spillere. Shamans, Hucksters og Blessed kan kaste Spells, medens the Mad Scientists kan opfinde Gadgets. Desuden har hver faktion sit eget mix af 10 handlinger ud af 15 mulige: alle kan slås og grave efter Ghost Rocks i minen (som er mere værdifuldt end guld, og spillets penge samt vinderkriterie). Nogle kan stjæle, andre hypnotisere osv.
hver handling har en lille disk med et reaktionsnummer, således at stærke faktioner har en langsommere reaktionstid end de svagere. En god måde at udligne fordele på.

Man kan foretage de almindelige standardhandlinger man forventer af et felt: man kan grave i minen, spille i Saloonen, købe ting i Generel Store osv. Men man kan også stjæle, overfalde eller skyde på andre personer i feltet (eller nabofelterne) eller forsøge at rekruttere de neutrale personer (eller skyde eller stjæle far dem).

Som altid har ikke tid nok til at gøre alt det man vil, og heller ikke movements nok til at nå derhen man gerne vil, og det er også farligt at blive stående på samme sted i længere tid, da man aldrig ved hvor det næste skud eller den kniv kommer fra.

Alt it alt et underholdene spil, som godt kan spilles nogle gange endnu.
På VC28 spillejeg jeg med 4 spillere, hvoraf 2 var unge drenge. Den ene kunne ikke læse kortene, men fik hjælp af sine bror og jeg, og han klarede sig udmærket. Reglerne forklarede at man ikke kan rekruttere Sheriffen, eller lukke folk ud spjældet sålænge han er der (men han kan bestikkes), så den yngste gik simpelthen resolut op til fængslet og skød Sheriffen i ryggen! Sådan! Fik jeg fortalt at han er søn af Lene Elberg? Gamle Consim'ere og Viking-con'ere vil vide at denne dame spille alle spil som krigsspil, og sønniken har åbenbart været lærenem (men har sikkert også gået i en hård skole).

Mit andet spil var i tirsdags med 3 voksne spillere. Dette spil var noget langsommere, da der var en spiller som tænkte for længe over sine muligheder. Så spillet egner helt sikkert til drenge som ikke er bange for at springe ud i det, og tage tingene som det kommer.

jeg er i hvert fald helt klar til endnu engang at spænde seksløberen på og prøve lykken i Slaughter Gulch!

Torsdag var en temmelig atypisk spilledag. Min søn udfordrede mig i Tic-Tac-Toe og vi fik spillet 15-20 spil. Jeg syntes at spillet (berettiget) får en hård medfart, men det er nu alligevel i mine øjne en simpel måde at lære nogle grundlæggende ting om både at være opmærksom omkring modstanderens og egne muligheder.

Tidligt på eftermiddagen var det så en af mine niecer, der udfordrede mig i Pokémon Trading Card Game. Det var sjovt at prøve selvom kvaliteten af spillet er begrænset. Det endte med at jeg spillede et par spil med min svoger.

Dagens hovedspil - for det var det vi mødtes tre generationer af familien for at spille - var Klovn - spillet om tv-serien med samme navn. Og det var superhyggeligt. Spillet i sig selv var under al kritik, men spørgsmålene fungerede. Da vi var færdige med spillet hev vi derfor spørgekortene ud af spillet og kreerede vort eget spil, der naturligvis var langt bedre end det originale.

Da de øvrige begyndte at falde fra kom Erosion frem og selvom det måske ikke er det største spil, jeg har prøvet, har jeg stadig forventninger til det. Denne gennemspilning gjorde ikke forventningerne mindre.

Så kom Das Motorsportspiel på bordet. Vi lavede en testrunde og spillede derefter et spil. Det er i særklasse et spil, der kan udfylde en niche i min spilsamling!

Aftenen blev sluttet af med to spil Attika.

Til formiddag spillede jeg Der schwarze Pirat med børnene.

I dag blev det til to omgange revanche af det fremragende spil Hannibal: Rome vs. Carthage. Da jeg mente jeg ville kunne gøre det bedre end i går, valgte jeg at spille Rom igen. Ved at rydde den sydligste Kartago-venlige stamme af vejen fra det sydlige Italia, forhindrede jeg at denne kunne fungere som et udgangspunkt for fjendens operationer. Ved konsulvalget i anden tur, var jeg så heldig at få to glimrende generaler: Fabius og Marcellus. Da Hannibal rykkede mod alperne fra vestsiden, så min ene konsul Marcellus chancen til at tage en smuttur til den befæstede by Gades i det sydvestlige Hispania for at belejre byen og ideelt snuppe denne provins. Det lykkedes Marcellus at snuppe Gades og provinsen og den fesne Hasdrubal, turde ikke forlade New Carthage for at smide Marcellus ud af Hispania. Hannibal havde desværre held til at kravle næsten uskadt over alperne og bankede min arme anden konsul Fabius til lirekassemand, hvorefter han spillede et "siege train" og kastede sig ud i at belejre Rom! Jeg havde ikke mulighed for at få Marcellus hjem, og på trods af at det kostede Hannibal dyrt at belejre Rom, lykkedes det til sidst at indtage byen, hvilket gjorde at jeg tabte ved sudden death allerede i 3. tur. AK - endnu et nederlag til Rom. Heller ingen græskroner i dag!!!

Jeg krævede straks revanche og skulle nu styre Kartago. I dette spil forsøgte en jubeloptimistik konsul Publius Scipio at spærre vejen over alperne for selveste Hannibal og hans elefanter med en vældig romersk hær. På trods af en mindre epidemi og lidt snevejr i alperne, formåede Hannibal at komme over alperne med få tab. Hannibal besejrede Publius Scipio og trængte ham tilbage. En serie af tre slag med samme udfald medførte at den stolte Publius Scipio og hans hær blev udraderet. Den anden konsul Tiberius Longus ilede til Roms forsvar og over de næste par ture kæmpede de nye konsuler med at holde Hannibal tilbage med alt hvad de havde. Hasdrubal gik over alperne med forstærkninger til Hannibal, og i tredje tur lykkedes det Hannibal i et slag at besejre de sidste romerske legioner, begge konsuler og en prokonsul og påbegynde belejring af Rom så romerne ikke kunne få nye tropper. Rom overgav sig, og min første sejr var i hus. Romerne trænger snart alvorligt til en sejr.

Sidst fulgte et spil Caylus. Vi blev enige om at det ER bedre end Magna Carta, skønt Magna Carta også har sine fordele (mest ved at være et kortere simplere spil). Her løb jeg af med sejren som dog kunne have været løbet mig af hænde, hvis min modspiller ikke havde dummet sig i en af turene, hvor han høstede en stof og glemte at han skulle have høstet en mad i stedet på en ”mad eller stof” bygning, da han skulle bygge på slottet. En fejl der kostede ham både points og en favour – det kunne have givet et andet resultat, men hvis og hvis…

Hatten af for enhver, der både kan nå to spil Hannibal og Caylus ad én omgang!

I går testede Larna og jeg Dragons of Kir, som jeg jo havde vundet i Fantasks lodtrækningskonkurrence.

Og jeg havde helt ret i at det er abstrakt, men alligevel ikke uden sin charme. I starten er det ret nemt at bevæge dragerne, men efterhånden som der kommer flere og flere brikker i spil, ender det med at et enkelt flyt med en drage havde vidtrækkende konsekvenser.

Da spillet kun tager ca. 15 minutter, fik vi hurtigt spillet 3 spil. Larna vandt det første og jeg vandt de to efterfølgende.

Lars

Vi er kommet lidt bag efter her i oktober måned men spil er det dog blevet til...

Torsdag d. 8. blev det til et enkelt spil Race for the Galaxy - denne success blev gentaget lørdag.

Søndag kom Puerto Rico på bordet. Det første spil endte helt lige - selv på 2. tiebreaker - vi nød den fælles sejr... Andet spil blev beskæmmet af en kæmpefejl fra min side i et ellers lige spil der gjorde at Vivi kunne score 9 point på kaptajnen uden modsvar - jeg ærgrede mig gul og grøn længe efter...

Vi sluttede dagen af med et spil Peloponnes hvor det til gengæld blev til en overlegen sejr til undertegnede.

På trods af ferie med ungerne er det ikke blevet til mange spil i denne uge - omend Vivi fik spillet dino spil med ungerne torsdag.

Torsdag kom vi dog igang igen og det blev til 2 stk 2-player Ghost Stories - som vi spillede forkert og derfor fik gevaldige klø! Det har dog slet ikke afskrækket os fra at spille igen...

Fredag startede vi med Le Havre - et dejligt bekendtskab - efterfulgt af Mykerinos - ligeledes ganske fornøjeligt - og endeligt afsluttet med Canal Mania som var sjovt med 2 men vil vinde med flere.

Det bliver spændende at se hvad der kommer på bordet i dag...

Gunness wrote:Hatten af for enhver, der både kan nå to spil Hannibal og Caylus ad én omgang!

Hehe, ja det vil jeg også sige er ret imponerende!
Men det glæder mig du er glad for spillet, Carsten. Ser ud til du allerede har mere fornøjelse af det end jeg nåede.. sikker på i spiller det korrekt?
Winter attritionved belejring af byer og kan ikke retreate over vand (eller ind i modstanderens provinser) ?

MesterLars wrote:

Gunness wrote:Hatten af for enhver, der både kan nå to spil Hannibal og Caylus ad én omgang!

Hehe, ja det vil jeg også sige er ret imponerende!
Men det glæder mig du er glad for spillet, Carsten. Ser ud til du allerede har mere fornøjelse af det end jeg nåede.. sikker på i spiller det korrekt?
Winter attritionved belejring af byer og kan ikke retreate over vand (eller ind i modstanderens provinser) ?

Ja jeg er meget begejstret for spillet, og vi spiller det skam korrekt med både winter atrition ved belejringer og udradering af hære efter reglerne etc. etc. Reglerne er en sand ørkenvandring, der krævede et opbud af alle mine koncentrationsevner. Hver lille detalje bliver udpenslet i en sådan grad, at man kan slå næsten en hvilken som helst sitation op. Det er jo dejligt nok når man spiller, men lidt af en tør omgang at gnave sig igennem. Men jeg tog ørkenvandringen og mener nu selv at jeg behersker reglerne (indrømmet at vi har begået enkelte fejl undervejs, men ikke noget, der har haft særlig betydning for udfaldet. Af samme årsag er vi ret large i forhold til "bordet fanger" princippet)

Vi havde nok heller ikke nået to spil, hvis de havde varet til 9. omgang. Vi har det jo med at blive færdige i en fart. Desværre har Scipio Africanus figuren kun samlet støv indtil videre (det er særligt en skam, da jeg flest gange har spillet Rom! Og Rom har ikke vundet endnu!!!)
Desuden plejer vi at finde en hel dag at spille brætspil i weekenden, og det er noget der rykker på "games played" listen på bgg. Det kan anbefales, hvis man ellers kan finde tiden.

I dag blev Lilli udsat for Dragons of Kir. Igen spillede vi tre spil. Første spil blev et forholdsvis langt spil, som endte med at vi begge mistede vores krigstelte i samme omgang, og det blev derfor uafgjort. Andet spil blev noget kortere, og Lilli havde så travlt med at angribe mig, at hun helt glemte at holde øje med sit eget telt, som jeg fik en drage til at angribe. Tredie spil blev også afgjort til min fordel, men mere fordi jeg fik de rigtige brikker og Lilli ikke gjorde det.

Af et to-personers spil synes jeg det er helt OK, selvom det ikke kommer op på siden af de gode spil fra Kosmos. Det er bare en skam at spilmaterialerne er så dårlige, specielt teltene og dragerne.

Lars

Og gæsterne blev også udsat for Agricola, men vi spillede uden kort for ikke at risikere information overload. Med 4 spillere blev det en halvlang fornøjelse, men et klart fint spil. Jeg selv fik ikke udvidet mit hus og haltede efter grundet mangel på folk.

Min rollespilsaftale i dag blev transmogriffet til en brætspilsaftale. Det var nu også ganske godt, for det gav mig mulighed for at introducere min rollespilsgruppe for Battlestar Galactica, og det blev en fin oplevelse, selvom kun to af os har set serien. Vi fik også spillet en enkelt omgang Snow Tails, hvor opløbet blev ekstremt tæt, og så var der et ønske fra gruppen om at prøve LOTR, som de havde prøvet en enkelt gang før - og tabte. Denne gang tabte vi også - men med den mindste margen, man overhovedet kan tabe. Tror tredje gang er lykkens gang, så jeg må hellere medbringe det på et andet tidspunkt

Til sidst introducerede jeg dem for Heckmeck, så de kunne hygge sig med det, mens jeg ordnede det sidste ved maden, og det spil fik de stor morskab ud af

Pandemic: On the Brink kom igen på bordet og i mine øjne er det absolut en fuldt ud berettiget udvidelse, som grundspillet formentlig ikke længere vil blive spillet uden. Og så har jeg endda slet ikke prøvet alle mulighederne i den endnu...

Lørdag aften blev det til Jet Set - et spil om optimering af flyruter og voldsomt fascinerende for en som mig der tidligere arbejdede i samme branche. Et skønt bekendtskab der kommer på bordet ofte.

Vi sluttede af med Battle Line, hvor der gik lidt tanke virksomhed i den - men mon ikke det kommer med øvelsen...

Søndag spillede vi Mammoth Hunters med sønnen - en ganske underholdende affære. Vi fulgte det op med et 2 personers spil Goa som var rigtig underholdende og fungerede fornuftigt med kun 2 spillere.