Hvad har du spillet i dag? November 2011

[Larsine]

Onsdag aften kom Jens og Eik, og da Larna også var hjemme blev vi 4 til et spil Drum Roll.

Eik var kommet lidt tidligere og havde fået forklaret reglerne en gang, men da Jens kom fik vi gennemgået dem igen. Så omkring kl. 20.30 kom vi i gang. I følge designerne skal spillet tage 90 til 120 minutter. Men kl. 23.30 var vi stadig i gang med tredie omgang, og ikke før kl. 0.15 var hele spillet afsluttet.

Eik gjorde hvad han kunne for at optimere sit hold af cirkusartister, og det lykkedes ham da også at få flest artister. Derudover havde han bonuser den sidst besøgte by for +4 point. Samme med alt det andet endte Eik på 53 Point.

Men jeg havde et orkester, som 3 gange gav +2 point, og min sidst besøgte by gave mig +6 point. Derudover havde jeg to extende applause som gave +6 point i alt. Alt i alt endte jeg på 60 point.

Larna og Jens endte begge to på 45 point, men da Larna havde 1 penge fik hun tredie pladsen.

Jeg er stadig tilfreds ud over alle forventninger, selvom spiltiden skal bringes lidt ned. Måske skal vi bare indføre en tidsbegrænsning for hver spillers tur.

[ozimek]

...Ved nærmere eftertanke skal man være taknemmelig hver gang det ikke er My First Monopoly..

Så du melder dig frivilligt til at spille My Little Pony Hide&Seek?

Altså, jeg tror ikke jeg skal til my-little-pony-con (TM) og spille det en hel weekend, men umiddelbart ser det bedre (mindre skidt?) ud end My First Monopoly.

[Frouvne]

Til morgen spillede jeg King of Tokyo på skolen med drengene og i eftermiddags spillede jeg The Little Orchard med en to-årig. Sidstnævnte var ikke den store succes omend det var hyggeligt. Min fornemmelse var, at han ikke havde den fjerneste anelse om, hvad der foregik... jeg kender desværre godt selv følelsen!

Jeg tror også en 2 årige heller vil spille Quips eller det store frugthave spil.

Det er sjældent, jeg spørger en 2-årig, hvad han/hun kunne tænke sig at spille, så om de hellere vil spille det ene eller det andet, skal jeg lade være usagt. Men i tidens løb har jeg introduceret en del 2-årige til (formentlig) deres første brætspil og det har flere gange været The Little Orchard og som oftest har det været ganske succes-fuldt. At måle successen kan selvfølgelig være svær, for der er en del nye ting, de skal have styr på selv med så simpelt et spil. For mig er det bestemt ikke ligegyldigt om det er det ene eller det andet spil. I et spil som The Little Orchard er jeg nødt til mentalt at være tilstede - det behøver man langt fra i alle børnespil. Og dette minimum af engagement, man simpelthen er nødt til at investere i spillet, tror jeg smitter af på børnenes oplevelse.

[Frouvne]

I aftes spillede Helle og jeg Level X, så hun kunne lære reglerne og dermed være i stand til at spille med børnene på Severins skole. Det er ikke noget stort spil og selvom der er lidt flere valg end i Can't Stop foretrækker jeg alligevel sidstnævnte, der er et renere spil - og mindre grafisk rodet!!!

[Foppwin]

Til morgen spillede jeg King of Tokyo på skolen med drengene og i eftermiddags spillede jeg The Little Orchard med en to-årig. Sidstnævnte var ikke den store succes omend det var hyggeligt. Min fornemmelse var, at han ikke havde den fjerneste anelse om, hvad der foregik... jeg kender desværre godt selv følelsen!

Jeg tror også en 2 årige heller vil spille Quips eller det store frugthave spil.

Det er sjældent, jeg spørger en 2-årig, hvad han/hun kunne tænke sig at spille, så om de hellere vil spille det ene eller det andet, skal jeg lade være usagt. Men i tidens løb har jeg introduceret en del 2-årige til (formentlig) deres første brætspil og det har flere gange været The Little Orchard og som oftest har det været ganske succes-fuldt. At måle successen kan selvfølgelig være svær, for der er en del nye ting, de skal have styr på selv med så simpelt et spil. For mig er det bestemt ikke ligegyldigt om det er det ene eller det andet spil. I et spil som The Little Orchard er jeg nødt til mentalt at være tilstede - det behøver man langt fra i alle børnespil. Og dette minimum af engagement, man simpelthen er nødt til at investere i spillet, tror jeg smitter af på børnenes oplevelse.

Jeg er helt enig i at det er et spil hvor man som voksen skal være vågen for at skabe en god oplevelse. Det er et svært spil for dem, men også et sjovt spil. Nogle gange vil børnene bare slå en terning og flytte en brik, uden at tænke for meget over det. Det skal der også være plads til, så man skal vælge sine kampe med omhu.

The little Orchard er faktisk det spil jeg anbefaler, når forældre gerne vil spille brætspil med deres børn.

[Brichs]

Vi mødtes til spilleaften i går. Det startede med et spil Lost Temple. Spillet virker okay hyggeligt, men det virker lidt broken; en enkelt spillet nåede aldrig mere end 3 felter på hele spillet.
Glorn har i dag så fundet ud af, at vi spillede en regel forkert; der var ingen indkomst i hver runde (selvom vi også stillede store spørgsmålstegn ved det). Det er i hvert fald en ting, der vil gøre spillet meget sjovere, og jeg vil gerne prøve det igen.

Efter det tog vi et spil King og Tokyo (som jeg tabte) og et spil Junta: Viva El Presidente (som jeg vandt). Elsker begge de spil!

[Frouvne]

Til morgen introducerede jeg børnene på skolen for Ave Caesar og det blev højlydt nydt. Vi spillede to spil og de forstod hurtigt ideen i at blokere hinanden og det gav nogle fornøjelige spil for alle parter.

I samråd med lærerne var der blevet afsat to timer til spil som afslutning på dagen og Helle og jeg mødte op med taskerne fulde. Jeg havde aftalt med Severin, at jeg skulle introducere Defenders of the Realm dels grundet temaet og dels grundet det faktum, at der er tale om et samarbejdsspil. Der var rift om at få lov til at deltage i dette spil. Det blev koncentreret arbejde for mig, at styre løjerne, men børnene levede sig godt ind i spillet og det var sjovt og spændende til sidste blodsdråbe, der desværre stammede fra heltene.

[Helle]

The little Orchard er faktisk det spil jeg anbefaler, når forældre gerne vil spille brætspil med deres børn.

Jeg fik spillet i julegave, da min søn var 2 år - efter en varm anbefaling af en-eller-anden kunde (tror jeg) i en kvalitetslegetøjsbutik - siden har vi anbefalet det til rigtigt mange, så den anbefaling bakker jeg op om Hvis barnet i øvrigt er i stand til at spille ....

[Helle]

Jeg var lige et smut forbi sønnikes skole i går og vi fik spillet Risk Express og Fluch der Mumie. Jeg ville gerne have spillet Forbidden Island, men jeg var ikke hurtig nok til at få defineret, hvad der skulle på bordet, så der var andre ønsker - og indimellem skal børnene vel også have noget at skulle have sagt????
Men der var også ønsker om at få Blokus og Castle Panic på bordet igen, men dem havde jeg ikke lige med.

[Brichs]

Jeg tilbragte et par timer til Nordisk Spilledag i dag, og nåede da at få et par spil under bæltet.

Det første spil jeg prøvede var tre-personers Lancaster. Jeg lagde hårdt ud med hvad jeg selv følte var en god taktik, men i anden runde glemte jeg en basal del af min strategi, og måtte hurtigt omrokere. Det var desværre for sent, og jeg kom aldrig tilbage på fode igen. Jeg kan godt lide spil med flere forskellige veje til sejre, men der var lige et par bevægelige dele for meget i mit første spil Lancaster, til at jeg fangede det hele før det var for sent. Det er dog et godt spil, jeg meget gerne vil prøve igen. 8/10

Efter det var jeg lynhurtig til at springe på et spil af den nye deckbuilder, Eaten By Zombies af Max Holliday, et spil jeg har haft meget stor lyst til at prøve siden Spiel. Første spil var plaget af mange opslag i regelbogen, der er mere end almindeligt dårligt skrevet, men det skal spillet ikke lide under. Spillet i sig selv er nemlig rigtig godt. Jeg elsker mekanismen med at man mister kort fra sit deck undervejs, så det faktisk gælder om at have så stort et deck som muligt. Samtidig er jeg glad for hele flowet i spillet - at man starter med at være meget hjælpsom med sine medspillere, men at det hurtigt ender med at det er hver mand for sig selv. Jeg kan dårligt vente til at prøve det igen - det kan kun gå for langsomt. 9/10

[Frouvne]

Jeg tilbragte et par timer til Nordisk Spilledag i dag, og nåede da at få et par spil under bæltet. [...]

Vi troppede også op til den lokale udgave af arrangementet. Der var gjort en del ud af det med opslag og opstilling af diverse brætspilsborde med klargjorte spil og diverse spillekonsoller. Vi hyggede os med at fjolle rundt foran en Kinect-modtager, at spille Angry Birds, som vi ikke har de store erfaringer med, og særligt med konsol-spil fra da-far-var-barn (og tidsmæssigt betyder det, at det er mig, der er far i den sammenhæng). På den brætspilsmæssige front var vi lidt sværere at imponere... Vi tog derfor et bord, der ikke i forvejen var i brug og pakkede det medbragte eksemplar af Eminent Domain ud. Da vi havde iført os overtøjet og var klar til at forlade Biblioteket, forbarmede vi os alligevel over deres udbud på spil og pakkede et eksemplar af Klickado ud. Det er en rigtig sjov idé - men udførslen var alligevel en smule skuffende for mig. Jeg er glad for at have prøvet det, men det behøver ikke blive gentaget for min skyld. Retfærdigvis skal dog nævnes at husets yngste senere omtalte spillet i rosende vendinger.

Til aften fandt Helle og jeg igen Eminent Domain frem og spillede denne gang (forhåbentlig) alle regler korrekt. Jeg må indrømme, at jeg føler mig godt underholdt og godt kan forestille mig at spille det en del gange. Om det er langtidsholdbart som spil som Race for the Galaxy, har jeg nok svært ved at forestille mig - men mindre kan så sandelig godt gøre det. Og i forhold til RftG er det et langt mere intuitivt spil, så spillet flyder efter få runder.

[pytman]

Jeg tilbragte et par timer til Nordisk Spilledag i dag, og nåede da at få et par spil under bæltet. [...]

Troppede også op til det lokale arrangement på Næstved bibliotek..

Fik først prøvet "King of Tokyo" x3, et virkelig sjov spil, tror kun det bliver sjovere med mere end 3 som vi var .. Og så elsker jeg temaet at man er monsteret..

Derefter fik jeg prøvet et enkelt omgang af "Trough the desert". Et spil der efter hvad jeg lige kan føle har mere indhold en som så og sagtens kunne tåle at komme på bordet igen snart..

Derefter kom "Mr. Jack" på bordet, første spil vandt jeg som detective, og tabte så andet spil som Mr. Jack.. Et sjovt spil som nok skal tilføjes til min samling på et tidpunkt ..

[Andrea]

Var til fødselsdag hos en af vennerne i dag, hvor vi spillede Ninja Burger. Egentlig et sjovt spil, der dog plejer at blive for langt.

[Andrea]

I dag havde jeg tøserne på besøg til en omgang brætspil. Inden frokost blev det til en omgang Thunderstone, hvor reglerne lige skulle genopfriskes, men derefter gik det også derudaf. Efter frokosten spillede vi Mansions of Madness inkl. Witch-udvidelsen. Jeg syntes dog, at det var meget det samme, man skulle scenariet igennem, og det var ikke helt så stemningsmættet som flere af de originale scenarier. Til gengæld lykkedes det for en gangs skyld spillerne at vinde over DM, og det var en helt ny oplevelse

[Brichs]

Søndag lagde vi hus til Svigerfars fødselsdag, hvor vi blev 4 i alt.

Kamilla foreslog efter middagen at vi da lige kunne tage et brætspil. Min svigerinde var ikke helt hooked på idéen, men svigerfar synes det lød sjovt, og da det var hans fødselsdag "vandt" han (og dermed os alle ). Vi hev King of Tokyo frem på Kamillas foranledning (jeg ville have spillet Heck Meck, da det lige er tanden simplere for), og mens jeg pakkede maden sammen forklarede hun regler.

Det tog lige et par spil for Svigerfar at fange reglerne (og forskellen på Energy og Victory Points!), men alle folk blev totalt grebet af stemningen og vi endte med 6 spil i alt. Kamilla vandt de 5 spil(!), mens jeg fik hevet en enkelt sejr i land. King of Tokyo har altså præsteret at ramme den helt rigtige stemning, og jeg har endnu kun oplevet det være et kæmpe hit med alle jeg har introduceret det for.