Under gårsdagens brætspils-arrangement havde jeg den glæde at dele spillebord med Andrea, så også jeg fik prøvet:
Tribune: Primus Inter Pares,
Lord of the Rings og
Brass! Alle for første gang!
Tribune: Primus Inter Pares ligner på overfladen
Pillars of the Earth. Men hvor jeg meget gerne ville kunne holde af
Pillars of the Earth og det desværre ikke lykkes, er historien med
Tribune: Primus Inter Pares en noget andet! Spillet syntes til fulde at leve op til mine forventninger og det virker som om, man har langt mere kontrol end i
Pillars of the Earth.
Tribune: Primus Inter Pares skal bestemt på bordet igen - dog vil jeg gerne advare imod de engelske oversættelser på Boardgamegeek, der på flere punkter er i modstrid de originale tyske regler. Udover et svidende nederlag var denne indledende kamp med reglerne det eneste negative, jeg forbinder med dette første møde med spillet.
Lord of the Rings har jeg længe ønsket mig at blive introduceret til, da jeg ikke selv har kunnet tage mig sammen til at kaste mig over spillet. På trods af at vi ikke fulgte Jens Hoppes formaninger om at placere Sauron et stykke fremme på korruptionslinjen lykkedes det os at tabe spillet på det sidste bræt; selv ofrede jeg mig ædelmodigt endnu tidligere i spillet
. Jeg har stadig store forhåbninger om at få min søn til at spille det og kastede mig straks efter endt spilleaften over regelsættet for at kunne introducere ham bedst muligt. Denne gennemlæsning afslørede et par steder, vi spillede lidt forkert; altovervejende så det gjorde spillet vanskeligere for os men også en smule, der trak i den anden retning. Dette kombineret med det faktum, at vi var fem spillere, hvilket vist heller ikke gør spillet lettere, giver mig mod på at tage handsken - eller ringen - op igen og udfordre Sauron.
Endelig fik vi spillet
Brass. I mine øjne leverer Martin Wallace ofte store spiloplevelser.
Brass overbeviste mig ikke i første omgang om, at det er et spil for mig, men dog om, at det er et solidt spil, jeg absolut vil have mod på at prøve igen. Første del af spillet blev dog noget famlende for mit vedkommende og i anden del havde jeg en fornemmelse af, at have svært ved rigtig at få gang i økonomien og i havde i øvrigt mere en fornemmelse af at skulle finde på noget fornuftigt at gøre med mine handlinger end at have en overflod af handlinger, hvor i blandt jeg måtte udvælge det, jeg absolut aller-helst ville, som man er vant til fra de fleste tyske spil med Action Points. Alt i alt har spillet altså fået en lidt lunken modtagelse fra min side - men der er absolut potentiale til, at jeg kan blive korrigeret i min tro, når jeg har sundet mig på oplevelsen og selv har fået læst reglerne igennem.
