Hvad har du spillet i dag? Marts 2009

[Larsine]

Torsdag var det store beskærer dag i haven, og jeg tror der nu ligger 7 trailerlæs grene som skal køres på genbrugsstationen.

Men da vi var færdige, blev det lige til et spil Aquaretto. Eik havde spillet Zooloretto, så det var kun forskellene han skulle have forklaret. Igen fik jeg langt de fleste dyr med fisk, og fik 2 dyrepassere. Eik fik til gengæld masser af delfiner og spækhugger, og 3 trænere.

I alt fik jeg 32 point (20 dyr og 12 point for dyrepasser). Eik fik dog 33 point (21 dyr og 12 point for trænere).

Nu kommer snart dagen hvor Zooloretto skal afprøves med samtlige udviddelser

Lars

[Gunness]

Fredag aften fik jeg introduceret et flok spillevenner til League of Six. Jeg satsede hårdt på at opnå bonusser fra de tre befolkningsgrupper, men det var ikke nogen overvældende succes.
Til gengæld var folk generelt ret begejstrede for spillet. Det hjalp sikkert også, at jeg lagde hårdt ud med spilbeskrivelsen "tjekkiske skatteopkrævere i 1400-tallet" - så kan man kun blive positivt overrasket.
Jeg anser stadig spillet for en solid auktions-sag med nogle spændende mekanismer men med for lidt variation. Men det går til gengæld hurtigt.

[Taibi]

Vi tilbragte weekenden med at blive godt møre i Amsterdam... men vel hjemme igen nåede vi da lige at afprøve Metro som 2-player. Det var ganske fornøjeligt, omend det bliver mere kaotisk med flere spillere, så nød vi det - især fordi det krævede minimal hjernekapacitet.

[Larsine]

Lørdag aften havde vi et par venner over til middag og efterfølgende spil. Da vi samtidig er ved at spare op til en tur i byen, blev det Five Crowns, og hvert point skulle koste 25 ører til den fælles kasse.

Desværre blev det mig der kom til at spytte mest i kassen over de tre spil som det blev til, efter fulgt af Lisa. Men det gik næste lige op med sidste gang hvor vi spillede.

Søndag havde Larna og jeg lige 1½ time at slå ihjel inden vi skulle til gymnastikopvisning (igen). Vi snuppede to spil Aquaretto med XXL udviddelsen.

I første spil fik jeg 21 dyr, hvoraf de 10 havde fisk på, og to dyrepassere, hvilket gav en bonus på 20 point. Til gengæld manglede jeg mad til alle min bassiner så det trak lidt ned (-2). Jeg endte på 39 point.

Larna havde fået flere dyr end mig (24), havde mad til alle sine bassiner (+2), havde en dyrepasser som gave mad til 3 dyr (+6), samt en træner som trænede 5 dyr (+5). I alt dog kun 37 point.

I det andet spil gik det anderledes, idet Larna satte sig på de fleste dyr med fisk, og fik ikke mindre end 3 medarbejdere ret hurtigt. Til gengæld manglede hun mad i stor stil. I alt fik hun 39 point.

Jeg havde fået fingrene i en masse delfiner, og det lykkedes mig at få en træner til at træne 8 delfiner. I mit sidste træk lykkedes det mig også at få yderligere to medarbejdere, som henholdsvis fik job som kassedame og dyrepasser. Begge dele gave hver 4 point. Da jeg også havde fleste dyr, og mad til alle bassinerne, endte jeg på 42 point.

Lars

[Frouvne]

Udover at have snuset lidt til Bakugan Battle Brawlers på det sidste, da det p.t. har min søns store interesse, er det ikke blevet til meget bræt- eller kortspil. I dag fik jeg dog spillet et enkelt spil Star Wars: Epic Duels og en smule PitchCar - så måske vi er på vej mod bedre tider...

[Mik]

"Einauge sei Wachsam er et hyggeligt lille Amigo-spil fra Kramer & Kiesling. Med sit pirat-tema og kvadratiske kort i stærke farver med sort omrids minder det om "Shanghaien" (abacusspiele) - så meget, at man fristes til at tro at det er med vilje. Hvilket absolut ikke gør noget da begge spil har samme målgruppe.

Spillet går ud på at samle så mange juveler som muligt. Dette gøres ved at købe og erobre kort. Disse er opdelt i 8 serier á 7 kort. Hvert kort man anskaffer sig i en serie udløser gevinst i form af Juveler, Sabler og Kister. Og ikke nok med det, men man får gen-udbetalt gevinst for alle de tidligere kort man har samlet i samme serie. Så at samle i serie er godt!

Man SKAL købe et af 6 udlagte kort, og derefter MÅ man erobre et af (op til) 6 kort fra kaptajn Enøjes skrivebord. Det første kan være dyrt da kortene koster fra 2 til 8 dukater, og man kan blive tvunget til at sælge ud af sine juveler eller kort, hvis man ikke har penge nok. Det andet koster ingen penge, men sabler.

Når man har købt det første, og evt. erobret det andet, SKAL man lægge et af de udlagte kort op på kaptajnens skrivebord. Hvad man lægger op kommer an på hvad den (de) næste spillere er interesseret i - og hvor mange penge/sabler de har.

Herefter fyldes displayet igen op til 6, og næste spiller tager sin tur.
Når spillet er slut veksles overskydende penge og sabler til juveler, og den der har flest vinder spillet!

Ja, det vil sige, der er lige to meget vigtige detaljer: der udbetales store bonusser til spillerne med flest og næstflest kister i hver serie - så nogle gange er det bedre at tage et billigt kort der kun har kister fremfor at gå efter juveler eller penge.

Og endelig er der også en pæn stor bonus for at samle på FORSKELLIGE serier - så man kan ikke 'bare' nøjes med at fokusere på en enkelt serie eller to.

Alt i alt et hyggeligt spil, som vi fik spillet to gange inden vi sluttede aftenen med "Roll Through the Ages"

[Larsine]

Har netop lige afslutte mit først spil Zooloretto med Aquaretto, hvilket var meget fornøjeligt. Det var kun Lilli og mig der spillede. I starten konentrerede jeg mig mest om Aquaretto delen, og det betød at jeg fik pænt mange dyr i min vandpark, medens jeg stort set ikke fik noget i min landpark. Der blev også smidt rigtig mange landdyr ud, så jeg kunne frygte at jeg aldrig ville få ret mange af dem. Lilli havde derimod en mere ligelig fordeling af dyr.

Da spillet sluttede viste det sig da også at Lilli scorede 32 point i hendes andpark, medens jeg kun scorede 24 point. Men i vandparken scorede jeg 41 point hvor Lilli kun scorede 30 point. Så alt i alt vandt jeg med 65 point mod Lillis 62 point.

Lars

[Mik]

Så fik vi spillet Valdora, som er et af Michael Schachts nye spil. Jeg prøvede spillet i prototypeform sidste år, og kan konstatere at jeg stadig godt kan lide spillet, selvom det åbenbart har været umuligt at finde et fornuftigt tema at kliste på. Men indimellem gør det ikke noget at der ikke er den store sammenhæng i detaljerne (tænk f.eks. på Dominion).

Spillerne er eventyrere som render rundt imellem 5 byer i et grønt landskab med ædelstene liggende i bunker på vejene, lige til at samle op, og miner hvor man gratis kan fylde lommerne med sølv - burde det ikke have heddet 'Eldorado'?

De 4 hjørnebyer har hver en stor flot bog, bestående af en skråtstillet træblok med plads til at lægge en stak kort illustreret som sider, således at man kan 'bladre' i bogen. Meget flot lavet, og en sjov måde at lave en ny mekanisme på. Man kan nemlig kun købe en af to synlige blade (som er ens på for- og bagside), men man kan få lov til at bladre formedelst 1 sølvpenge pr. side man bladre.

De to af byerne indeholde det samme katalog med Udstyr (hakke, skovl, vogn osv.) i alt 6 forskellige slags, som spillerne kan købe for guld. Hver type kommer med et specialsyet rygsæk som kan holde præcis 1 Ædelsten af en bestemt slags. Og man kan kun have en af hver slags udstyr, så selvom kam kan samle stenene op langs vejen, er der stadig grænser for hvad man kan bære.

De andre to byer har den samme Ordrebog, hvor 7 Adelsmænd har diverse bestillinger på levering af Ædelstene (a-ha!). De bor naturligvis på herregårde spredt ud imellem byerne. En ordre kan ma tiltuske sig for en Sølv.

Så grundlæggende samler man sølv og guld for at kunne kortene, og samler juveler for at kunne tjene de point some fuldførte ordrer er værd. Desuden får man lov til at hyre en håndværker efter hver levering. Det koster ikke noget (jeg sagde jo at det var et Eldorado!) og de skaffer yderligere point til huse - specielt hvis man får samlet et par stykker hurtigt. Så kan man nemlig nå at få det tilhørende værksted også, som giver yderligere point.

Spillet tager en times tid, og Martin Johannesson viste at det kan betale sig at planlægge sine ruter effektivt, da han vandt begge spil

[Jens_Hoppe]

I KBK i går kom et par af mine nye spil på bordet:

Først var det Municipium, Knizias nye romerspil fra Valley Games. Brættet viser en romersk provinsby, som spillerne flytter deres 7 familiemedlemmer rundt på. Formålet er at få indflydelse hos byens borgere (som kommer i fire typer/farver), idet et sæt af 4 forskellige borgere indløses til 1 VP. Spillet stopper i den tur hvor en spiller når 5 VP, og spilleren med flest VP vinder.

Brættet viser 7 institutioner i byen: Seks af institutionerne ligger placeret i en ring langs kanten af brættet (hver af dem er forbundet til de to nærmeste af de andre), og centralt ligger så den syvende institution, templet (dette er forbundet til to af de perifære institutioner). En speciel, hvid "præfekt" meeple kan bevæge sig med uret rundt langs de perifære institutioner.

I en spillers tur må han først rykke sine familiemedlemmer: Han har 2 "movement points" at bruge, og kan altså flytte to forskellige familiemedlemmer én institution hver, eller et enkelt familiemedlem 2 institutioner. Efter dette skal spilleren afvikle et hændelseskort: Enten et af sine tre egne (hver spiller starter med identiske sæt af tre kort, men hvert kort kan dog kun bruges én gang i løbet af spillet), eller alternativt skal spilleren trække og eksekvere det øverste kort fra en fælles bunke af hændelseskort.

Kortene giver kort sagt anledning til potentielt tre forskellige typer hændelser: Den første type er en "præfekt-hændelse", hvor præfekten rykker en institution med uret, og dernæst giver anledning til en scoring ved sin nye placering. Scoringen giver spillerne med flest hhv. næstflest familiemedlemmer i institutionen en præmie i form af borgere. Anden type hændelse er en "borger-hændelse", som udløses hver gang en institution indeholder 3 borgere; disse fordeles igen blandt de to mest indflydelsesrige familier i institutionen. Tredie type hændelse er en "power event", hvor der er mulighed for at udløse en eller flere af de enkelte institutioners specielle evne. For ja, hver enkelt af de 7 institutioner har også en speciel evne, som giver spilleren med mest indflydelse dér mulighed for at lave forskellige snedige tricks. Lige fra tvangsflytning af andre spilleres familiemedlemmer hen til kroen, og påsætning af nye borgere i de forskellige institutioner, til tyveri af andre spilleres allerede vundne borgere!

Lyder det forvirrende? Måske lidt, men i praksis kører spillet nu let nok, og det tog os (fire spillere) ganske få ture at komme up to speed med spillet. Hele spillet varede omkring en time, og var hele tiden spændende og med meget at tænke over.

Mit umiddelbare indtryk er at Municipium er et solidt nyt mellemvægtsspil fra Knizias hånd. Spillet er lidt mere kaotisk (og dermed mere taktisk snarere end strategisk) end vi måske er vant til fra den gode doktor: Med fire spillere ændrer brættet sig rigtigt meget mellem ens ture, og det er derfor svært at lægge og følge en langsigtet plan. Og i og med at de fleste af de hændelseskort man afvikler er dem der trækkes fra den fælles bunke, er der også et element af held med i spillet: "Trækker jeg et kort der giver mig lov til at aktivere denne institutions specielle evne vinder jeg, men trækker jeg en præfekt-hændelse, scorer min modspiller kassen"!

Men det virkede også som om der var rigtigt meget at tænke over. Hemmeligheden er naturligvis at få stillet sig sådan, at man kan drage nytte af de forskellige institutioners evner, når de aktiveres, og der var rig mulighed for at kombinere et par institutioner for at lave nogle seje combo-effekter.

Et ganske positivt førstehåndsindtryk, altså, for et spil der virker som et solidt Knizia-spil.


Næste spil på programmet var The World Cup Game. Stony og jeg havde prøvet det nede på Essen sidste år, og jeg syntes faktisk det virkede som et godt spil, så for nyligt endte jeg så med at anskaffe mig et eksemplar.

For lige at gøre en ting klart: TWCG er ikke et spil, som går ud på at afvikle en fodboldkamp! Så ingen små fodboldspillerbrikker man kan rykke rundt på en bane, og den slags. I stedet er der tale om et spil, hvor spillerne afvikler en fodboldturnering, og brættet ligner mest af alt en af de turneringsplaner, som fans af den slags har hængende derhjemme på køleskabet mens turneringerne står på.

TWCG grundspillet (for der er en række udvidelser også) indeholder komponenter og regler til at afvikle to verdensmesterskaber: Uruguay 1930 og Korea/Japan 2002. 1930 "scenariet" er det mindste af de to, med kun 13 deltagende hold, og det var også det vi spillede denne gang.

De deltagende hold (som er ratede efter hvor gode de var i den aktuelle turnering) fordeles ligeligt blandt spillerne, og eventuelt overskydende hold gives til de spillere der fik tildelt de svageste hold. Udover turneringsplanen består komponenterne af et deck af kort - "1 goal", "2 goals", "attack", "defense", "penalty", "foul!" og den slags, samt tilsvarende brikker. Hvis spiller starter med en hånd på tre kort.

Når en spiller har tur, spiller og eksekverer han et af sine kort, og trækker derpå et nyt. Og når spillerne er nået igennem bunken af kort, er den indledende runde i turneringen slut. De fleste kort giver lov til at placere en af de tilsvarende brikker på et af holdene i turneringen. Spiller man et "1 goal" kort, kan man placere en "1 goal" brik, f.eks. på Argentina i deres kamp mod Mexico, og betydningen af det er, at det indtil videre står 1-0 til Argentina i den kamp. Nogle af kortene giver dog i stedet mulighed for at vende (og dermed neutralisere) allerede spillede brikker, så intet resultat er sikkert før til sidst.

Hvert hold har i hver kamp kun en begrænset antal pladser, hvorpå der kan placeres brikker, og da alle kan placere brikker på alle hold - også de andres - er der rig mulighed for at fylde modstanderholdenes pladser op med, øh, mindre interessante brikker: "Sikke defensivt Argentina spiller i deres kamp mod Frankrig, hva', gnækgnæk?"

Efter den indledende runde finder man ud af, hvilke hold der går videre, og afvikler semifinaler og finaler. Turneringsformen for hvert VM er realistisk repræsenteret i spillet. I 1930, f.eks., hvor man åbenbart endnu ikke var så sofistikeret rent turneringsmæssigt, gjaldt det f.eks. at hvis der var pointlighed mellem flere hold i en pulje, skulle alle hold der var lige spille deres kampe om! Og da det foregik sådan i den rigtige turnering, skal det naturligvis også repæsenteres i spillet.

For at spillet ikke skal være alt for analytisk/tørt, er der også terninger med. Disse bruges dels til at afgøre om man scorer når man får straffespark (spiller et "penalty" kort), og dels (og meget væsentligt) til at give et element af tilfældighed til kampenes slutscorer. Efter runden er slut slås terningerne nemlig for hver gruppe, og slagene kan i visse tilfælde modificere resultaterne af de enkelte kampe.

Men hvad gælder det så om?! Om at vinde VM med et af sine hold, selvfølgelig...


Vi fik spillet Uruguay 1930 to gange, begge gange med tre spillere. I begge spil blev jeg desværre tildelt en ret svag blanding af middelmådige hold (hvis nogen skulle være i tvivl, kan jeg nævne at værtsnationen Uruguay, samt Argentina var favorithold i 1930 ). I første spil lykkedes det mig dog at få spillet USA i finalen mod netop Uruguay, men den kamp vandt Uruguay overbevisende.

I andet spil fik jeg derimod andenrangsholdet Brasilien i finalen (mod storebror Argentina), og denne gang endte det faktisk med en overraskende 1-0 sejr til Brasilien! Goooooooooooooooooooooooooooooolllllllllllllllllllll!!!

Hvad er der så at sige om TWCG? Jeg kan godt lide det. Det er "good, clean fun", uden på nogen måde at være det på en fordummende måde. Der er masser at overveje, og samtidig rig mulighed for interaktion (alliancer, sammensværgelser, mv.) spillerne imellem. Det er på mange måder meget eurogame-agtigt rent mekanisk, men det er det samtidig på en overraskende tematisk måde. For fodboldfans er det selvfølgelig guf, men jeg vil hævde at det også er underholdende for almindelige dødelige.

Egentlig har jeg svært ved at sige særligt meget negativt om Uruguay 1930 med tre spillere: Hele spillet tager kun omkring 45 minutter, og der er en passende balance mellem kontrol og kaos. Nedetiden er desuden negligibel med kun tre spillere. Ja, der er en del held og potentiale for sammensværgelse med, men den korte spilletid gør at man kan tage det lidt afslappet.

Mellem linierne er her også sagt, at jeg ikke er sikker på hvor godt spillet skalerer. De nye VM-turneringer er store, med mange hold, og vil tage meget længere tid at spille end lille, uskyldige Uruguay. Spillet understøtter også mange spillere (i de store turneringer), men sandt at sige ved jeg ikke hvor sjovt spillet ville være, hvis man kun var 1 af de 16 spillere man i princippet kan være...

Men indtil videre - efter tre spil - er det sjovt nok: Super fornemmelse for tema, og underholdende og spændende gameplay.

(Jeg er i øvrigt ikke den eneste der kan lide spillet: Her er f.eks. Michael Barnes' mening om det).


Efter at Brasilien på så fornem vis havde vundet VM i fodbold, blev jeg sidst på aftenen hevet ned på jorden igen. Jeg indvilligede nemlig (meget storsindet, syntes jeg) i at prøve Set Cubed. Spillerne udstyres med en række oversized terninger med Set-symboler på, og skal forsøge at placere disse i sæt på en Scrabble-lignende spilleplade. Det positive først: Der er ikke noget real-time spillerneskalfindesættetsåhurtigtsommuligt element som i det rigtige Set, så Set Cubed er langt mindre migræneinducerende frygteligt end Set. Mens Set for mig stadig bedst kan betragtes som en variant af moderat fysisk pres, arbejder Set Cubed sig altså uden besvær op til at have en status af yderst uinteressant spil. Det negative? Jo, mens Set i det mindste fungerer på sine egne præmisser, virker Set Cubed som om det ikke helt hænger sammen. Der er nogle balanceissues og nogle mærkelige designvalg (spillerne trækker f.eks. nye terninger simultant, men det er altid, gennem hele spillet, den samme spiller der får mulighed for at spille sine terninger først derefter...)

Nogen favorit behøver man i hvert fald ikke frygte at spillet bliver for mig...

[Gunness]

Vores spillegruppe var lettere decimeret i går, så med kun to mand til den ugentlige spilaften indvilligede Kanzler i at introducere mig til Hannibal: Rome vs Carthage. Jeg har haft det stående i over et år, og trods adskillige gennemlæsninger var jeg stadig ikke helt stiv i reglerne.
Jeg fik æren af at styre Hannibal og co. og rykkede (for) hastigt hærchefen op til Norditalien. Her lavede jeg en fatal brøler, som den gode Kanzler venligst lod mig gøre om. Imens forstærkede Rom sine positioner i Italien og på Sicilien, kombineret med mindre succesfulde udflugter til Spanien.
Efter nogle runder havde jeg fået en smule bedre styr på reglerne, således at jeg i 7. runde sad på 12 ud af 18 provinser (godt hjulpet på vej af vejledning fra min modstander). Jeg troede faktisk, at jeg ville holde spillet ud, men tre kort før spillets afslutning lykkedes det de infame romere at vælte Kartago, og så var det godnat (på alle måder, idet spillet havde taget ca. fire timer inkl. forklaring)

Alt i alt var det en intens og spændende oplevelse, og jeg ser frem til at prøve spillet igen og få lidt mere styr på regler, generalernes evner mm. Jeg har vist kun lige strejfet overfladen.
Jeg forstår dog ikke, at en del skulle mene, at H: RvC ikke var mere kompliceret end Twilight Struggle. De mange tabeller, modifiers og særregler for de to nationer taler vist for sig selv Men det kommer vel med øvelsen.

[Larsine]

Onsdag kom Eik og Michael forbi til den ugentlige spilleaften.

De ville begge gerne spille Betrayal at House on the Hill, så det gjorde vi selvfølgelig. Det endte heldigvis med at blive et scenarie som jeg ikke havde spillet før, selvom jeg nu har spillet 31 ud af de 50 scenarier (6 af dem dog 2 gange).

Uden at afsløre for mange detaljer, så blev det et scanerie hvor vi skulle bekæmpe vores egne onde tvillinger, hvilket var lettere sagt end gjort. Eik var den første til at få bank af hans onde tvilling. Herefter besluttede vi os for en ny strategi. Jeg dumpede alle mine genstande så Michael kunne samle dem op. Det betød dog at jeg stort set var forsvarsløs da min onde tvilling indhentede mig, og jeg holdt da også kun to omgange. Men Michael havde nu alle mine genstande, og fik samlet alt det op som lå ved siden af Eiks livløse krop. Men en magisk ring, et magisk spyd, en lille pige, en landsbytosse og en englefjer gik han løs på de onde tvillinger, og det var en smal sag for ham at vinde over dem alle tre. Det eneste problem ved at ofre sig, er at man efterfølgende kommer til at styre sin onde tvilling, og kun kan vinde ved at slå de gode tvillinger ihjel. Så på den måde tabte Eik og jeg, medens Michael gik sejrrigt ud af huset.

Herefter snuppede vi en hurtig gang San Juan. De to andre startede med at bygge Smithy, medens jeg byggede en Tobacco Storage. Selvom jeg producerede mest, og solgte mest, blev jeg ved med at få kort der kostede alt for meget til at jeg kunne bygge dem. De næste to omgang fik jeg ikke bygget noget som helst, og var allerede to bygninger bagud. Til gengæld havde jeg stort set allerede haft en af hver 6er bygning på hånden. Heldigvis gik det lidt bedre hen imod slutningen, hvor Eik desperat begyndet at fiske efter en Guild Hall. Den fik han dog ikke og hans mange billige produktionsbygninger gav ham derfor ikke mange point. Michael fik en Guild Hall, og han var derfor nærmest ustoppelig. Jeg fik bygget både en City Hall og et Palace, men det var ikke helt nok. Eik endte på 18 point, jeg fik 26 og Michael endte på 35. Et godt slutresultat for mig når man tænker på min ringe start.

Lars

[Andrea]

I dag havde jeg fornøjelsen af at have nogle vældig frejdige og fjollede gæster til en omgang brætspil! Første spil på bordet var Vinci, som jeg ikke har spillet i flere år, og det var lettere at introducere, end jeg havde frygtet (selvom det foregik på engelsk). Det tog dog over tre timer, men der var også en del spørgsmål og grublen undervejs.

Efter aftensmaden kastede vi os over Samurai, som jeg synes vældig godt om, selvom det ellers ikke er en type spil, jeg normalt markerer mig så tydeligt i. Men jeg har nu en vis svaghed for tile laying, så...

Som sidste spil kom Galaxy Trucker på bordet, og selvom halvdelen af spillerne havde prøvet det flere gange før, så var det en af nybegynderne, der vandt ret overbevisende. Spillet er bestemt meget random, og selv de bedste strategier kan smadres af et par velplacerede meteorer, men det er også temmelig underholdende at spille

[Frouvne]

I aftes fik jeg spillet en smule M:tG. Det blev til tre spil, hvor jeg fik prøvet min andetsteds omtalte konstruerede deck. Det så i første omgang ud til at fungere nogenlunde efter planen. Muligvis var der lige lovligt mange lande i det - i hvert tilfælde havde jeg i specielt to af spillene lande i overflod. Håber snart at få lov at testspille det lidt mere for at se hvordan jeg yderligere kan finjustere det.

[Helle]

Jamen, i dag var jeg et smut forbi Valby .... og jeg fik prøvet det jeg kom efter - nemlig Battlestar Galactica (jeg havde da også forsøgt at ringe til flere for at sige, at gemalen og jeg blev forsinkede - sæt nu de andre troede, at jeg som anmeldt først kom til frokost - og de så spillede spillet uden mig ???????)

Og det var da et skønt spil - der skete ikke så meget - men en af medspillerne piskede en stemning op, så han blev sendt i fængsel ... skønt nok .... men han var ikke cylon. Samme spiller var så sød at overdrage admiralen (undertegnede) præsidentposten - selvom jeg faktisk var en toaster ... så det var meget magt at have ....

Toasterne vandt - og det gik vist egentlig rimeligt let .... der skete ikke så meget, men dreapigen sad også og tjekkede katastrofekort ud, og fik sorteret de værste fra .... jeg vil tro, at ikke alle var lige begejstret for spillet, for det var noget forskelligt, hvor meget de enkelte roller havde at lave ... men jeg vil i hvert fald gerne spille spillet igen.

[Helle]

Faktisk blev det også til et Pandemic - og et turbo turbo, næsten ikke sjovt Dominion ... (undertegnede påtager sig den fulde skyld)